Chocolate Bowl

Chocolate Bowl

Dette er en fusion af to af mine opskrifter, nemlig Smoothie Bowl og Sunde is og milkshakes.

Den minder derfor også både om en chokolademilkshake og en Smoothie Bowl (fordi det er det egentlig), men modsat en chokolademilkshake skal en Chocolate Bowl spises med toppings og med en ske, og modsat en Smoothie Bowl er en Chocolate Bowl mere en sund dessert – det forhindrer dog ikke mig i at spise den til morgenmad også!

 

 

Opskrift på Chocolate Bowl:

(1 stor portion)

 

Ingredienser:

– 3 økologiske og frosne bananer

– 2 spsk. økologisk rent kakaopulver

– 2 dl. økologisk plantemælk – se evt. mine opskrifter på hjemmelavet plantemælk her.

– Valgfri toppings i form af fx groft kokosmel, hakket mørk chokolade, hakkede nødder, hjemmelavet sund karamelsovs, hakket hjemmelavet sund marcipan eller nougat, bær eller müsli.

 

Anvisning:

1. Skræl bananerne og læg dem i fryseren i min. 3 timer.

2. Blend bananer med plantemælk og kakaopulver og hæld i en skål.

3. Pynt med valgfrie topping og spis med en ske. Nyd!

 

Chocolate Bowl med hakkede nødder, mørk chokolade og kokosflager.
Chocolate Bowl med hakkede nødder, mørk chokolade og kokosflager.

 

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *