Min forberedelse til en naturlig fødsel

Min forberedelse til en naturlig fødsel

Dette indlæg skulle egentlig have været udgivet inden fødslen, men det nåede jeg ikke. Til gengæld kan jeg nu bekræfte, at min fødselsforberedelse virkede efter hensigten, og jeg havde en rolig og smertefri drømmefødsel af min søn Anakin i vores eget hjem og vi har haft en så kærlig og afslappende tid her efter fødslen – læs om fødslen her.

I dette indlæg vil jeg skrive om den research, jeg har lavet og de tanker, jeg har gjort mig for at opnå en naturlig fødsel. Det er selvfølgelig ingen garanti – der kan ske komplikationer, man kan ikke planlægge alt, ingen børn eller mødre er ens – osv. osv. Men langt de fleste komplikationer under graviditet og fødsel kan forebygges og det kan gøre en kæmpe forskel at være forberedt og have taget stilling til disse ting inden fødslen! Så selvom det ikke er en garanti, kan man gøre rigtig meget selv – og det var det, jeg ønskede. At tage ansvar for fødslen af mit eget barn og gøre alt hvad jeg selv kunne gøre for at få en sund graviditet, en naturlig fødsel, et sundt barn og en rolig og harmonisk tid for hele familien efterfølgende – modsat efter fødslen af min datter Aston, hvor jeg ikke havde forberedt mig og oplevede unødige komplikationer og havde en forfærdelig pinefuld og stressende hospitalsfødsel med efterfølgende indlæggelse.

Jeg skriver ikke disse ting om forebyggelse for at genere dem, som har oplevet komplikationer, som måske/måske ikke kunne have været forebygget. Jeg fik selv blærebetændelse under min graviditet med Aston, hvilket førte til for tidlig fødsel og hvilket bestemt kunne have været forebygget, i mit tilfælde bare med mere væske og ved at tisse oftere. Netop derfor (og fordi jeg generelt er stor fortaler for forebyggelse og naturlig livsstil og i øvrigt er uddannet sygeplejerske) generer det mig virkelig, at der er så lidt information omkring, hvordan man kan forebygge næsten alle sygdomme, komplikationer og gener med en sund, aktiv og naturlig livsstil. Selvfølgelig kan man selv undersøge disse ting, men i vores ekspertsamfund, har vi som udgangspunkt tillid til, at eksperterne hjælper os med de ting, vi ikke selv er kloge på – hvilket de da også gør, men ikke nødvendigvis med tilstrækkelig information eller på den mest hensigtsmæssige måde. Og det er nu engang svært selv at tage initiativ til at undersøge ting, man ikke aner, at man burde undersøge.

Indlægget her er mine personlige prioriteringer, ønsker og forberedelser – understøttet af al den research, jeg har lavet løbende. Det er lidt langt, da der er mange ting at tage stilling til og jeg har haft mange overvejelser undervejs. Det er ment som inspiration til andre, som ønsker selv at gøre en indsats for at få en naturlig, rolig og ukompliceret fødsel og tid efter fødslen med alt hvad det, i min optik, indebærer.

 

 

Mine forberedelser op til fødslen

Jeg har ikke gået til traditionel fødselsforberedelse. Som fuldtidsmor som medbringer min datter alle steder, havde jeg hverken råd, tid til eller mulighed for det. Til gengæld følte jeg heller intet behov for det. Jeg kan researche mig til alt og jeg tvivler desuden på, at jeg kunne have fundet fødselsforberedelse, som passede lige til mine behov og ønsker. Jeg ville derfor hellere skræddersy min egen forberedelse til en naturlig, ukompliceret fødsel, som jeg selv skulle varetage.

 

Træning og sund kost

En af de vigtigste forudsætninger for en sund graviditet og ukompliceret fødsel er en sund krop. Overvægt, inaktiv livsstil, stor vægtøgning under graviditeten og usund kost giver øget risiko for forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, blodpropper, graviditetssukkersyge, indlæggelse, for tidlig fødsel, svage veer, meget store børn, fastsiddende skuldre, kejsersnit, sen fosterdød, misdannelser og hjerneskader hos barnet.

Jeg var ikke overvægtig inden graviditeten, men har stadig været bevidst om at holde min vægtøgning indenfor det anbefalede, spise sundt og holde mig aktiv. Jeg er veganer, og spiser derfor kun plantebaseret mad, hvilket også har gjort det nemt, da alle de fødevarer, som frarådes gravide at spise er animalske. Jeg har fået dækket alle mine næringsbehov via kosten, hvorfor jeg ikke har taget nogle kosttilskud udover b12-vitamin, som alle veganere anbefales at tage (dette skyldes, at b12 findes i jordbakterier, hvilket hverken mennesker eller dyr får i tilstrækkelig grad længere. Dyr får dog b12-tilskud i deres foder, hvorfor man ikke behøver at tage b12, hvis man spiser animalske produkter). Jeg har løbende tjekket mit kostindtag via app’en Chronometer, som jeg indstillede efter Nordiske Næringsstofanbefalinger og særlige forhøjede anbefalinger til gravide, og jeg kunne fint dække mine næringsbehov. Jeg tager ikke piller og medicin mod ting, som kan forebygges naturligt, hvilket vitamin- og mineralmangel kan.

Derudover har jeg cyklet alle steder hen under hele graviditeten (så sent som dagen hvor fødslen gik i gang, cyklede jeg 14 km). Vi har ikke bil og jeg bruger meget sjældent offentlig transport, men cykler og går i stedet, sammen med Aston. De dage hvor jeg ikke har cyklet eller haft planer, har Benjamin, Aston og jeg sørget for at gå en lang tur på min. 5 km. Jeg træner ikke i fitnesscenter og lignende – primært fordi jeg ikke ønsker at prioritere tiden væk fra min familie og så fordi jeg holder mig fint aktiv uden.

 

Korrekt placering af barnet i bækkenet

En anden meget vigtig faktor for at undgå komplikationer, er at barnet er korrekt placeret i bækkenet. Dette ville næsten altid ske naturligt, hvis vi ikke havde den inaktive og tilbagelænede livsstil, som vi har i dag. I dag vil mange børn ligge lidt skævt i bækkenet, hvilket kan føre til at fødslen ikke går i gang, svage veer, lange komplicerede fødsler mm.

Jeg har været til foredrag omkring netop dette med min mødregruppe og vores børn hos privat jordemoder med fokus på naturlige fødsler, Tara Ravn, hvor jeg bl.a. lærte om “Spinning babies“. Det er en samling øvelser og teknikker, som hjælper med at kompensere for vores unaturlige livsstil og som hjælper barnet til en korrekt placering i bækkenet. Jeg har på baggrund af dette lavet daglige øvelser og optimeret min siddestilling, så jeg sad foroverbøjet fremfor tilbagelænet.

 

Tilbage til en naturlig fødsel” af Michel Odent. 

Jeg blev anbefalet en masse bøger og jeg har stort set læst dem alle – særligt “Smertefri Fødsel” og “Bogen om hjemmefødsel” blev jeg anbefalet og de var også udmærkede. “Smertefri Fødsel” var særligt interessant, da den havde fokus på fødselssmerte som et samfundsskabt fænomen og hvordan psyken påvirker smerteoplevelsen, hvilket helt ændrede mit perspektiv på smerte, så alene derfor kan jeg anbefale den. Dog er jeg ikke tilhænger af de tilgange med meget indstuderede teknikker, hvorfor jeg ikke endte med at bruge den yderligere. “Bogen om hjemmefødsel” gav mig intet – muligvis fordi jeg allerede vidste en del om hjemmefødsler og ikke var specielt enig i dens generelle anbefalinger om fx udstyr og behov under fødslen. Den er dog sikkert udmærket, hvis man ikke ved meget om hjemmefødsler generelt eller er glad for fødselsberetninger, da bogen primært består af andres personlige erfaringer.

Men på et tidspunkt stødte jeg tilfældigt på bogen “Tilbage til en naturlig fødsel” af Michel Odent, og da jeg var færdig med den, følte jeg, at alle de andre bøger var overflødige, og jeg følte mig helt forberedt og tryg ved fødslen. Michel Odent er/var fødselslæge på en fødeklinik med speciale i naturlige fødsler. På klinikken er de imod indgreb, indblanding og smertelindring, og lader kvinderne følge deres instinkter og tilbyder blot optimale forhold i form af mørkt og roligt lokale, fødekar osv. De tager både imod normale og komplicerede graviditeter, og på trods af dette har de stort set aldrig behov for at foretage indgreb, som fx kejsersnit og kop. I bogen deler han sine erfaringer og anbefalinger – og han anbefaler fx, på trods af sin profession, hjemmefødsler, jordemødre fremfor læger, ingen indgreb og at kvinden blot følger sin krop og sine instinkter. Skal du kun læse én bog om fødsler, vil jeg anbefale denne.

 

Fødslens faser

Udover div. bøger omkring teknikker osv. læste jeg en masse omkring de fysiologiske aspekter i en fødsel, herunder fx hvad der sker med både kroppen og barnet undervejs i fødslen og så fx denne video. Jeg ønskede at vide, hvad der skete undervejs i forløbet og selv være i stand til at identificere, hvad der var normalt og hvad der ville ske næst. I vores kultur har de færreste desværre deltaget ved fødsler eller ved særlig meget om dem, hvorfor det kan være nødvendigt at researche noget, som burde være almen viden (bl.a. derfor jeg planlægger at have alle mine børn med til alle mine fødsler).

 

At varetage min egen fødsel

Det var overraskende umuligt at finde dansk litteratur eller blot information omkring, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil stå for fødslen selv og vide, hvad der så er vigtigt at være opmærksom på. Det forventes tydeligvis ikke, at kvinden selv ved noget om disse ting, men at jordemoderen tager sig af det (fx hvis man gerne selv vil vil være i stand til at håndtere navlestreng rundt om halsen, hvad man skal være opmærksom på under pressefasen, at tjekke moderkagen efter osv.). Da vi kun ønskede jordemoderens hjælp i tilfælde af nødsituationer (læs mere nedenfor), ville jeg dog gerne selv vide, hvad jeg skulle gøre undervejs og efter – eller i tilfælde af, at jordemoderen fx ikke nåede at komme.

Jeg læste derfor op både på litteratur målrettet jordemoderstuderende og på fænomenet freebirthing – altså at føde helt uden sundhedsprofessionel hjælp, som man gjorde i gamle dage, inden der fandtes et “Sundhedsvæsen”. Modsat kvinder som freebirther, ønskede jeg tilstedeværelse af jordemoderen til nødsituationer og til sidst, i tilfælde af at der skulle opstå alvorlige komplikationer efter fødslen, fx ved behov for ilttilførsel eller lignende, hvor jordemoderen har remedier med til dette i sin taske. Men jeg fik meget brugbar information og blev godt rustet til at klare det meste selv.

 

Anskaffelse af udstyr

Til fødslen anskaffede vi afdækning, et gammelt lagen, fødekar og udstyr til fødekar (slange, liner og pumpe til oppustning) – andet var ikke nødvendigt. Vi brugte også nogle håndklæder, men det havde vi i forvejen.

Afdækning blev i form af en gammel rulle plastik, vi havde på loftet, fra dengang Benjamin malede lejligheden. Hvis vi ikke allerede havde haft den stående, havde jeg som zero waster nok anskaffet en brugt voksdug eller lignende. Vi dækkede op på sofaen til fødsel af moderkagen – med plastik under det gamle lagen, og derudover under fødekarret, som stod i stuen.

Fødekarret købte jeg brugt af en bekendt, og der fik jeg også pumpe til oppustning med. Lineren (overtræk af brugt fødekar af hygiejniske årsager) var ubrugt, men jeg havde købt den i en facebook-gruppe omkring hjemmefødsler af en, som ikke havde fået brugt sin. Benjamin tømte bare karret med en stor spand efter fødslen, men man kan også købe en pumpe til formålet.

 

Fødselsforberedelse
Jordemoder Tara Ravn lærer os om korrekt placering af barnet i bækkenet til et børnevenligt foredrag med min veganske forældregruppe (og Aston tog Taras øvelsesdukke op i slynge efterfølgende).

 

 

Min plan for fødslen

Under min første graviditet kunne jeg ikke se behovet for en fødselsplan. Jeg havde ingen særlige ønsker, da jeg ikke vidste meget om det. Jeg regnede med, at Sundhedsvæsenet ville styre det – og det gjorde de også. De varetog min fødsel og den blev derfor derefter. Upersonlig, på hospitalet, sat i gang, meget smertefuld og Aston blev født med mig liggende på ryggen, monitoreret af alverdens bippende maskiner, i spotlight og med 8 fremmede mennesker mellem mine ben. Og efterfølgende blev hun fjernet fra mig i 2 timer, selvom ingen af os fejlede noget. Jeg er klar over, at mange har bedre oplevelser end det på hospitaler – men denne oplevelse gjorde mig sikker på, at jeg denne gang skulle være bedre forberedt og rent faktisk sætte mig ind i og beslutte, hvilken fødsel jeg gerne ville give Anakin. Hele planen er selvfølgelig lavet sammen med min mand Benjamin. Vi har snakket rigtig meget omkring alle punkterne og er begge helt trygge ved vores plan. Det er vores begges barn, hvorfor vi selvfølgelig skulle være enige. Men Benjamin har dog også altid en enorm tillid til mig og mine instinkter, og når det er mig, der skal føde, har han været meget åben overfor alle mine tanker omkring det.

Så her følger min plan for fødslen af Anakin – helt konkret og uddybet med forklaringer.

 

 

Fødselsplan:

Jeg skal føde hjemme.

Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle føde hjemme denne gang. Såfremt moderen er rask og graviditeten normal, er hjemmefødsler mindst lige så sikre som hospitalsfødsler og der foretages betydeligt færre indgreb ved hjemmefødsler (hvorfor ca. 50% af jordemødre vælger at føde hjemme). I følge jordemødrene vi talte med undervejs, er det normal praksis på hospitalerne at fremskynde fødslen, fx ved at tage vandet, sætte i gang, give vestimulerende drop osv. Disse unaturlige indgreb giver risiko for komplikationer og ofte fører ét indgreb til flere, og dette kan fx føre til akut kejsersnit, hvilket jeg for alt i verden gerne ville undgå. Derudover giver hjemmefødsler mulighed for selv at bestemme rammerne omkring fødslen og man skal ikke pludselig flytte sig undervejs med risiko for at stoppe veerne, hvilket kan have en afgørende betydning for, hvordan fødslen forløber. Og så giver det bedre mulighed for at have sine børn med, hvilket fører mig til næste punkt:

 

Der skal kun være mig selv, Benjamin og vores datter Aston til stede under vearbejdet og fødslen.

Vi ønsker en rolig, privat og hjemmevant fødsel, hvor vi kan være os selv og slappe af i fred. I hverdagen er vi kun os tre hjemme, hvorfor det vil være det mest hjemmevante og trygge for os alle. Vi ønsker ikke at gøre en masse ud af fødslen – det skal bare være stille og roligt. Der er ikke en masse praktiske ting, der skal gøres, hvorfor vi ikke kan se behovet for en “praktisk hjælper”. Vi begynder at gøre lidt klar sammen, når veerne først så småt går i gang (rydde op, dække op på sofaen, puste fødekarret op, finde håndklæder frem), og derefter er det blot at fylde karret via en slange fra håndvasken/bruseren, hvilket Benjamin vil stå for.

Derudover betyder det rigtig meget for os, at Aston lærer, at fødsler er en helt naturlig ting. Vi er slet ikke bekymrede for, om det skal “skræmme hende”. I mange andre kulturer og før fødsler blev gjort til en medicinsk begivenhed, var det helt normalt at børn så og deltog ved fødsler. Vi vil inkludere hende i hele forløbet, både inden, under og efter. På den måde er det også nemmere for hende at forstå, hvor den nye baby kommer fra. Vi har selvfølgelig talt om, hvad vi vil gøre, såfremt der skulle opstå nogle komplikationer og jeg skal overflyttes til hospital. I så fald vil jeg tage i ambulancen alene og Benjamin og Aston vil komme efterfølgende. Han har mulighed for at ringe til både min mor, min søster og vores tætte vennepar for assistance, som alle vil kunne komme hurtigt og Aston er helt tryg ved dem.

 

Jeg vil varetage fødslen selv og vi ønsker derfor ikke besøg af jordemoderen, før fødslen er nært forestående. 

Vi vil først bede om at få jordemoderen ud, når det er lige op over barnet kommer ud eller såfremt der mod forventning skulle opstå nogle komplikationer. Vi vil ikke at have eventuelle jordemoderstuderende med, da vi ønsker, at Aston skal være så tryg som muligt, uden unødvendige fremmede mennesker.

Det er mit barn og mig der skal føde ham, hvilket jeg kan selv og min krop naturligt er skabt til. Derfor har jeg ikke behov for professionel hjælp undervejs, hvis alting ellers forløber normalt. Vi vil derfor først bede om at få jordemoderen ud, hvis der skulle opstå problemer undervejs, som kræver professionel hjælp, eller når Anakin er lige ved at skulle presses ud, så hun er her, hvis han mod forventning skulle have behov for professionel hjælp lige efter fødslen.

 

Såfremt alting forløber uden komplikationer, ønsker jeg ingen undersøgelser undervejs.

Undersøgelser undervejs kunne fx være vaginale undersøgelser, aflytning med stetoskop osv. Jeg vil gerne være i fred og selv arbejde med veerne uden forstyrrelser. I følge fødselslæge og forfatter til bogen “Tilbage til en naturlig fødsel” Michel Odent, kan gentagne og unødvendige undersøgelser være forstyrrende for vearbejdet og give stress og ubehag. Desuden er de ofte unødvendige til normale fødsler og kan give anledning til unødig bekymring. Kroppen ved selv, hvad den laver og hvad den har brug for.

 

Jeg har ikke behov for, at Benjamin sidder ved siden mig hele tiden.

Jeg skal arbejde med veerne og slappe af samtidig, og jeg ønsker en afslappet og rolig stemning til det. Derfor skal vi bare gøre som vi plejer, muligvis hvor Benjamin har lidt mere fokus på Aston end jeg, hvis jeg ikke har så meget overskud.

 

Lejligheden skal være mørk og varm under hele forløbet.

Mørke og varme skulle virke afslappende og udløse oxitocin, hvilket fremmer veerne. Derfor lufter vi ud som det første, når veerne starter, og derefter lukker vi alle vinduer, tænder for varmen og hænger et mørkt dynebetræk for vinduet (vi har ikke gardin i stuen, hvor fødslen skal foregå).

 

Jeg skal arbejde med veerne ved at bevæge mig frit rundt, følge mine instinkter og slappe helt af i kroppen.

I følge fødselslæge Michael Odent, forfatter til bogen “Tilbage til en naturlig fødsel“, er erfaringerne fra hans fødeklinik med fokus på naturlige fødsler, at de kvinder som blot følger deres instinkter fremfor indstuderede teknikker, har de bedste fødsler. At bevæge sig frit rundt under veerne, skulle desuden hjælpe barnet nedad i bækkenet og virke smertelindrende.

 

Jeg skal ikke tage tid på- eller fokusere på veerne.

Jeg vil hellere fokusere på at slappe af og glæde mig til at møde min søn. At kvantificere veerne og fokusere på dem ved at holde øje med, hvornår de starter og slutter og hvor ofte de kommer, er efter min mening unødvendigt og giver en forventning om smerte. De skal nok komme – om der bliver taget tid på dem eller ej. Jeg vil derfor max tage tid i et meget kort interval når det nærmer sig, for at kunne give jordemoderen besked om, hvornår hun skal komme.

 

Såfremt fødslen trækker ud eller der opstår komplikationer, ønsker jeg hjælp til rebozomassage fra Benjamin eller jordemoderen, hvis hun er til stede.

En rebozo er et tørklæde/en slynge, som man især- og med stor succes bruger i Mellemamerika til at optimere barnets placering og få bedre gang i veerne. Når folk oplever, at fødslen og veerne ikke rigtig kommer i gang eller er effektive nok, skyldes det ofte, at barnet ligger lidt forkert. Rebozomassage kan optimere barnets placering og dermed sætte gang i fødslen. Jeg lærte at bruge en rebozo til en workshop med privat jordemoder Tara Ravn og har så vist Benjamin det efterfølgende. Vi øvede det sammen under graviditeten, men alle jordemødre i hjemmefødselsteamet i Københavns Kommune kan finde ud af rebozomassage og bruger det jævnligt under fødsler, hvorfor de også vil kunne hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Se evt. videoer omkring rebozomassage her.

 

Jeg skal ikke have lavement.

Et lavement er normalt at give inden en fødsel, og er en procedure, hvor man kunstigt tømmer kroppen for afføring inden fødslen. Formålet er både at undgå at have afføring under fødslen og at give bedre passage for barnet i tilfælde af forstoppelse. Jeg vil dog ikke have det.

Kroppen tømmer ofte naturligt ud inden fødslen, med mindre man er svært forstoppet, hvilket jeg sørger for ikke at være. Forstoppelse kan forebygges med en masse væsketilførsel, nok kostfibre og nok motion hele graviditeten igennem (og på alle andre tidspunkter i livet for den sags skyld). Desuden kan et lavement føre til tynd mave, hvorfor der er større risiko for, at der fx kommer tynd afføring i fødekarret, hvilket er sværere at fjerne.

 

Jeg skal føde i badekar.

At føde i vand skulle være en blidere overgang for barnet, da det kommer fra fostervandet i maven. Derudover skulle det være effektiv og naturlig smertelindring under veerne og i pressefasen, da det bl.a. hjælper musklerne til at slappe af.

Vi har derfor anskaffet et oppusteligt fødekar, som skal pustes op og stå i vores stue. Vores lejlighed er kun 50 kvm., men hvis vi flytter møblerne lidt ind til siden, kan vi lige presse et fødekar ind. Fødekarret har håndtag, som man kan gribe i under veerne og det er med høj kant og giver god bevægelsesfrihed til flere forskellige fødestillinger.

 

Jeg vil sandsynligvis føde på hug. Uanset hvad skal jeg ikke føde liggende på ryggen.

At føde på hug skulle være den mest effektive pressestilling. Jeg har dog tænkt mig at følge mine instinkter og føde i den stilling, der føles mest naturlig og behagelig i situationen. At føde på ryggen er til gengæld dokumenteret den mindst effektive pressestilling, da tyngdekraften ikke arbejder med en, plus at barnet skal over en ekstra forhindring i knoglerne i bækkenet, grundet bækkenets position. Det er desuden den stilling, der giver størst risiko for bristninger. Derfor vil jeg undgå at føde på ryggen, selvom det skulle føles bedst i situationen.

 

Jeg skal selv tage imod Anakin.

Oftest er det jordemoderen, der tager imod barnet. Men da det er mit og Benjamins barn, ser jeg ingen grund til, at en fremmed skulle tage imod ham. Desuden ønsker jeg ikke, at den første menneskelige kontakt han møder, bliver af en fremmed med en gummihandske på. Han skal mærke kropsvarme og kontinuitet. Benjamin ønsker ikke at tage imod, da han er bange for at gøre noget forkert. Desuden skal han være fri til at forklare Aston, hvad der sker under pressefasen, såfremt hun er vågen. Jeg vil dog meget gerne hjælpe Anakin ud – dvs. røre hovedet, når det kommer ud og hjælpe ham direkte op på maven, når skuldrene kommer ud efterfølgende.

 

Anakin skal ikke have foretaget nogle undersøgelser og skal ikke have indsprøjtning med K-vitamin.

Såfremt alting er forløbet uden komplikationer og han virker sund og rask, skal han ikke udsættes for undersøgelser som fx måling, vejning, børneundersøgelse eller K-vitaminindsprøjtning. Han skal direkte op på maven og blive liggende der – tryg, hud mod hud og ammes når han ønsker det. Han skal ikke fjernes på noget tidspunkt.

At måle og veje børn, som ellers ser normale ud, har kun et statistisk formål og så er det blevet genstand for sammenligning blandt forældre, og det er uden betydning for os. Vi kan selv se, om han er abnormt lille eller stor, så hans præcise mål er ligegyldige. Langt de fleste punkter i den almindelige børneundersøgelse kan man enten se med det blotte øje eller kan vi selv foretage, og det behøver ikke være straks efter fødslen. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, kan vi spørge til efterfødselssamtalen eller hos egen læge senere.

Alle nyfødte anbefales forebyggende indsprøjtning med K-vitamin lige efter fødslen, grundet “fysiologisk k-vitaminmangel”. K-vitamin hjælper med at få blodet til at koagulere, og et lavt niveau af K-vitamin giver risiko for blødninger. Jeg accepterer dog ikke den præmis, at vi som art alle bliver født med en mangel, men mener, at når nyfødte alle fødes med lavt niveau af K-vitamin, må det være af en grund. Dertil kommer, at babyer med blødninger som følge af K-vitaminmangel er meget sjældent og de næsten alle har været i risikogruppen inden – dvs. at man kan som oftest forudse, hvilke babyer som reelt set vil have gavn af sprøjten (fx babyer med mødre, der har taget visse former for medicin, babyer forløst med instrumenter, som fx kop, for tidligt fødte babyer osv.). Det er ekstremt få spædbørn, der udvikler blødninger uden at have været i risiko, hvorfor vi har valgt at undgå traumet ved at blive stukket som det første efter fødslen og risiko for bivirkninger (fx hjerneskade). Hvis jordemoderen vurderer, at fødslen er forløbet med komplikationer, som giver grund til at anbefale K-vitaminindsprøjtningen, vil vi dog tage imod den.

 

Jeg skal selv klippe navlestrengen, og det skal ikke ske før nogle timer efter moderkagen er født (sen afnavling).

Benjamin ønsker ikke at klippe strengen, men da det er vores barn, mener jeg, at det er vores ansvar at klippe den. Det skal dog ikke ske før, at navlestrengen helt er stoppet med at pulsere, så Anakin får al sit blod med fra moderkagen over i kroppen og navlestrengen alligevel er “død”.

Vi ønsker ikke en lotusfødsel (hvor man helt undlader at klippe navlestrengen, men lader den falde af selv i løbet af nogle dage). En lotusfødsel kræver en del arbejde i form af løbende pleje af den rådnendeoderkage, så den ikke lugter og man skal bære rundt på den + barnet, hvilket vi finder besværligt, når vi også skal have arme til Aston. Dertil kommer, at lotusfødsel, modsat sen afnavling, kun har et spirituelt og rituelt formål, og ikke har nogle deciderede fysiologiske fordele for barnet.

Af nysgerrighed vil jeg gerne se moderkagen, men jeg har ikke behov for at gemme den, spise den (for næringsindholdet) eller fx plante træer på den. Vi har ikke et spirituelt forhold til den og den næring, der evt. kunne være i moderkagen, kan jeg fint få dækket gennem kosten. Vi skiller os dog selv af med den, sandsynligvis blot i skraldespanden, når vi har set den og vist den til Aston.

 

Jeg ønsker ikke indsprøjtning med syntocinon efter fødslen.

Syntocinon er kunstigt fremstillet oxytocin, som tilbydes forebyggende til alle kvinder efter fødslen, og har til formål at mindske blødning ved at få livmoderen til at trække sig hurtigt sammen. Og det gør det også i gennemsnit. Men i Danmark kan alvorlige blødninger behandles, såfremt de i sjældne tilfælde skulle forekomme, hvorfor jeg ikke ser grund til potentiel unødvendig medicinsk behandling med risiko for bivirkninger, de mest almindelige fx kvalme, opkast, langsom puls, hurtig puls og hovedpine. I næsten alle tilfælde klarer kroppen det fint selv uden medicinsk hjælp – fordi det er det, den er skabt til at gøre.

 

Jeg skal ikke have medicin eller indgreb af nogen art eller overflyttes til hospital, med mindre det vurderes potentielt livsnødvendigt for enten mig eller Anakin.

Medicin kommer altid med risiko for bivirkninger, og særligt medicin, smertelindring og indgreb som fx en epiduralblokade, vestimulerende drop, igangsættelse, at tage vandet osv. giver øget risiko for yderligere indgreb og akut kejsersnit. Af samme grund vil jeg under ingen omstændigheder føde på et hospital, med mindre det er livsfarligt andet, da der foretages langt flere indgreb på hospitalerne – både pga. komplicerede graviditeter, men også pga. standardprocedurer, utålmodighed og tidspres. Jeg vil kun have foretaget indgreb, flyttes eller have medicin for livsfarlige komplikationer, hvilke der er meget lille risiko for at jeg får, da jeg har gjort alt for at forebygge komplikationer op til fødslen. Hospitalsindlæggelser giver desuden barnet (og moderen) øget risiko for smitte med infektioner som fx MRSA. Hvis jordemoderen vurderer nogle af disse ting nødvendige, må hun forklare mig, hvorfor det er den eneste mulighed, så jeg er sikker på, at hun ikke trækker en potentiel unødvendig beslutning ned over hovedet på mig (hvilket jeg dog bestemt heller ikke regner med, da hjemmefødselsjordemødre generelt set foretrækker en naturlig fødsel uden unødvendig indblanding).

 

fødselsforberedelse
Billede taget af jordemoderen 20 minutter efter fødslen. Fødslen gik præcis efter planen <3

 

 

Plan for- og forberedelser til tiden efter fødslen:

 

Konstant i arme

Anakin skal være konstant i arme de første 6-8 måneder. Dette skyldes, at børn er dokumenteret mindre stressede og græder mindre, når de får kropskontakt. De har ingen tidsfornemmelse, så den ulykke de føler, når de fx vågner og er alene er lige stor, hvad enten mor kommer efter 1 minut eller 3 dage. Når han når kravlealderen, vil han gradvist begynde at udforske verden på egen hånd og i eget tempo. Læs bogen “The Continuum Concept” for mere baggrund omkring dette.

Vi vil sørge for konstant kropskontakt vha. samsovning, slyngebæring og ved bare ikke at lægge ham fra os – hvorfor vi som følge ikke bruger barnevogn, vugge, lift, skråstol eller lignende.

 

Amning

Nu er det mit andet barn og jeg ammede Aston til hun var over 2, så jeg har godt styr på amningen. Men jeg har tidligere lært en masse og forberedt mig på amningen vha. bogen “Alt om amning” og hjemmesiderne  ammenet.dk og kellymom.com, som drives af ammerådgivere og ammekonsulenter. Derudover kan man altid kontakte en ammerådgiver gratis hos foreningen “Forældre og Fødsel”. At forberede sig på amningen kan være altafgørende for et godt ammeforløb uden komplikationer, og der er god hjælp og støtte at hente, uanset hvilke problemer man oplever.

 

Barselsbesøg

Vi planlægger meget få barselsbesøg de første to uger, da vi ønsker at have fokus på at finde ro i vores nye hverdag. Derfor modtager vi kun besøg fra forældre, søskende og vores tætte vennepar. Resten må vente.

 

Læge, sundhedsplejerske og efterfødselstjek

Jeg sætter pris på, at der i Danmark er så fine forebyggende tilbud, så man kan opspore evt. sociale og fysiske problemer ved div. rutineundersøgelser foretaget af sundhedspersonale. Jeg har selv, under min uddannelse til sygeplejerske, været i sundhedsplejen og set mødre og spædbørn som helt sikkert havde behov for disse undersøgelser og den støtte. Men de er et tilbud – ikke tvang og ikke nødvendigt for alle.

Vi planlægger at fravælge sundhedsplejerske og børneundersøgelser hos lægen. En sundhedsplejerske vil  ikke kunne give mig viden, som jeg ikke allerede har eller selv kan finde, og desværre giver sundhedsplejersker ofte – i min optik – rigtig dårlige råd, fx omkring amning, overgang til fast føde, søvntræning osv. Derudover holder de øje med barnets vægtkurve, hvilket jeg er helt ligeglad med. Så længe jeg friammer, han har våde bleer og afføring og jeg kan se, at han vokser og tager på, har jeg ikke behov for at vide, hvor mange centimer han er eller hvilken kurve han ligger på.

Det samme gælder de forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Formålet med disse er at vurdere, om barnet er i trivsel og om det udvikler som, som det skal – og holde øje med eventuelle kendte sygdomme – hvilket helt sikkert er en god idé for nogle forældre. Men jeg (og mange andre) er i stand til at vurdere disse ting selv, og hvis der skulle opstå noget, hvor jeg bliver i tvivl, om han er i trivsel eller ikke udvikler sig normalt, vil jeg selvfølgelig kontakte lægen – også selvom det ikke lige falder sammen med de planlagte forebyggende samtaler. Derfor fravælger vi også dem.

Vi tager dog til efterfødselstjek, da de her tjekker for arvelige sygdomme og hørelsen, hvilket er relativt harmløse undersøgelser, som kan foretages, mens jeg selv holder ham og ammer. Jeg ønsker dog ikke, at han her skal måles og vejes, da jeg ikke ser behovet for det.

 

Forebyggelse af søskendejalousi

I visse andre kulturer ses søskendejalousi slet ikke (læs bogen “The Continuum Concept”). Dette skyldes, at det ældre barn er konstant i arme indtil det selv gradvist vælger at løsrive sig fra forældrene, bliver ammet indtil selvafvænning og generelt får dækket alle sine naturlige og evolutionære behov – og fravælger dem efterhånden, som barnet selv er klar. I vores del af verden er det dog normalt, at forældrene styrer disse ting, og i følge “The Continuum Concept” resulterer det i søskendejalousi, da det ældre barn har nogle grundlæggende behov, det ikke har fået opfyldt og som det længes efter. Derfor vil jalousi forekomme, når det nye barn får moderens opmærksomhed på disse områder.

Vi lever efter denne filosofi, hvorfor Aston har ammet til selvafvænning, vi samsover, ikke benytter pasningstilbud, har brugt slynger i stedet for barnevogn osv. Og der har ikke været skyggen af søskendejalousi at spore hos Aston. Hun elsker sin bror og snakker fx jævnligt om, at han bliver ammet nu og at hun blev ammet tidligere, at han er i slynge nu, og at hun var det tidligere (selvom hun stadig er i slynge engang i mellem) osv. Hun kommer løbende og holder en beroligende hånd på ham og kysser ham hver gang han siger en lille lyd og sover i ske med ham om natten – og siger “hvor er Anakin?” som det første, når hun vågner. Om det er derfor, er jo umuligt at vide og man kan sikkert også godt undgå søskendejalousi på andre måder – men det er helt normalt at børn, som lever på denne måde reagerer sådan på de nye børn.

Derudover har vi inddraget Aston i hele graviditeten, fødslen og tiden efter. Hun har været med til jordemoderbesøg, til lægebesøg, vi har fortalt hende om fødslen på forhånd og vist grafiske billeder og hun har været inddraget i bleskift osv. Dette har vi valgt, fordi vi ønsker at vise hende, at vi alle har fået et nyt familiemedlem og at det også er “hendes baby”, så hun har et tilhørsforhold til ham.

 

Mad

Vi har løbende forberedt en masse sund og nærende mad til fryseren, så vi ikke skulle tænke så meget på madlavning efter fødslen – fx lasagne, suppe, pizzasnegle, forårsruller, pandekager og smoothies.

 

Træning

Efter fødslen planlægger jeg at træne mig op igen, så min krop hurtigt kommer helt tilbage til udgangspunktet igen. Vi planlægger mange børn, og jeg ønsker derfor, at min krop hurtigt kommer sig helt, så jeg er stærk til næste graviditet. Dette planlægger jeg at gøre ved lange gåture med Anakin i vikle, yoga sammen med Aston og ved bækkenbundsøvelser hver gang jeg ammer.

 

Anskaffelse af udstyr

Jeg har lånt og fået brugte stofbind og efterfødselsstofbind til blødningerne efter fødslen. Jeg har derudover lånt vaskbare ammeindlæg, newborn-stofbleer og en pumpe til donering af modermælk (til for tidligt fødte). Netop sådanne ting er så nemme og smarte at låne eller købe brugt, da det er noget man bruger relativt kort tid, så de holdes i fin stand længe.

 

fødselsforberedelse
Samsovning lige efter fødslen <3

 

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en naturlig, sund og bæredygtig livsstil.


23 thoughts on “Min forberedelse til en naturlig fødsel”

  • 1
    Mumse on February 19, 2017 Reply

    Meget smuk beretning. ❤ Jeg vil tage sen afnavling til mig. Jeg mente før at en Lotusfødsel var det rigtige. Men ser det rigtige i argumentet nu. Smukt smukt billede af samsovning.

    • 2
      NeoHippie on February 19, 2017 Reply

      Tak <3

      Jeg er glad for, at du kunne bruge mine overvejelser så!

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 3
    Nanna on February 19, 2017 Reply

    Hej Calina,
    Rigtig spændende at blive inddraget i jeres planer!
    Jeg ved ikke om du har skrevet om det før, men jeg er nysgerrig på at vide om jeres begrundelse for at få kønnet af vide på forhånd havde noget at gøre med at forebygge søskende jalousi også?
    Vi kendte ikke kønnet på min datter før hun blev født og jeg synes det var den fineste overraskelse, og dejligt at punktere nogle af alle de forestillinger omgivelserne ofte har på det ufødte barns vegne.
    Nu er jeg ikke gravid eller skal være det igen lige foreløbig, men jeg har alligevel tænkt på om det mon ville være bedst for min datter at gøre eventuelle søskendes ankomst mere “håndgribelig” ved at kende kønnet når den tid kommer 🙂

    Mvh Nanna

    • 4
      NeoHippie on February 19, 2017 Reply

      Hej Nanna.

      Både ja og nej. Vi planlagde at tage imod misdannelsesskanningen (hvor man som oftest får kønnet at vide), fordi vi foretrak at vide det, hvis han skulle have behov for lægehjælp før eller efter fødslen, når vi nu planlagde at føde hjemme. Og hvis man alligevel kunne se kønnet, så vi ingen grund til at skulle holde kønnet hemmeligt for os selv.

      Vi fik dog også foretaget en decideret kønsskanning på en privatklinik inden da. Det gjorde vi, da børn ikke er velkomne til hospitalsskanninger, og at vi ønskede at inddrage Aston i alting, bl.a. for at gøre det mere håndgribeligt. Og når vi nu alligevel ville kende kønnet, var det en fin og billig måde at gøre det på. Så ikke rigtig for at kende kønnet i forhold til søskendejalousi, mere for at vise hende, at der var en baby inde i maven.

      Jeg er dog helt enig i, at det må være den fineste overraskelse, og mener personligt ikke, at kønnet har nogen betydning – da man jo alligevel umuligt kan vide, hvilket barn man får på baggrund af kønnet. Jeg har derfor selv overvejet og kunne sagtens selv finde på ikke at kende kønnet før fødslen, men jeg tvivler på, at jeg får Benjamin med på det. Han er ekstremt nysgerrig og føler det mere håndgribeligt at kende det, så hvis man alligevel kan se det, tror jeg ikke, at han ville kunne dy sig for at spørge – men jeg prøver at overtale ham til næste barn 😉

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 5
    Louise Pold Kruse on February 19, 2017 Reply

    Hej Calina,
    Jeg er stor fan af din blog, og er gennem tiden blevet meget inspireret af jeres livsstil, og ville ønske at jeg selv havde modet til at bryde ud af hamsterhjulet sammen med min familie. Måske det kommer hen ad vejen.
    Jeg vil blot høre, om du og Benjamin har en holdning til vacciner?
    Mvh. Louise

    • 6
      NeoHippie on February 19, 2017 Reply

      hej Louise.

      Tak, det er jeg glad for <3

      Jeg arbejder faktisk på et separat indlæg omkring vacciner. Det er et stort emne, som kræver en masse research, da der er meget modstridende og upålidelig information om emnet. Jeg svarer derfor generelt ikke på det spørgsmål i kommentarfelter (jeg får spørgsmålet hele tiden 😉 ), da jeg mener, at det kræver et mere uddybende svar, end jeg kan give herover. Jeg håber på, at have indlægget klar indenfor 1-2 måneder senest!

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 7
    Leni on February 19, 2017 Reply

    What a great post. Congratulations for the birth of your son!
    Unfortunately, I don’t understand much Danish, I would so love to read your blog in English.

    • 8
      NeoHippie on February 20, 2017 Reply

      Thank you <3

      I would love to translate the blog and make an english version! It is however very time-consuming, and I have a lot of projects ahead - but hopefully soon!

  • 9
    Marie lind Guldbrandt on February 19, 2017 Reply

    Dejligt indlæg Calina. Jeg får så meget inspiration fra dig og kan mærke jeg har en helt anden og mere positiv tilgang til fødsel (er sat til starten af april) og opdragelse end alle andre i vores omgangskreds. Jeg har som dig valgt at undersøge og forberede mig så godt jeg kan på alt jeg kan. Du inspirerer mig altid til at gøre lidt ekstra 😉 som dig ønsker jeg samsovning og sovende amning da det jo helt klart er det mindst stressende for alle parter, kun kunne læse i din fødselsberetning at du skifter bryst fra gang til gang også om natten, hvilket jeg også kan læse i alt om amning er det bedste. Er du ikke på noget tidspunkt bange for at Anakin bliver klemt, for det for varmt ect når han kommer til at ligge under samme dyne som jer han ikke selv kan sparke af, kommer til at ligge mellem jer osv? Tusind tak for en skøn blog jeg ofte besøger <3 Marie @veganbeautybug

    • 10
      NeoHippie on February 20, 2017 Reply

      Tusind tak, Marie <3

      Nej, det er jeg egentlig ikke - han har aldrig nattøj på og ligger enten mellem mig og Aston eller mellem mig og Benjamin. Men Benjamin rykker gerne lidt længere væk, når han falder i søvn, da han ligger lidt for sig på vores påspændte enkeltmandsseng (vi har spændt en enkeltmandsseng fast på vores dobbeltseng). Derfor fungerer han blot som en sengehest for Anakin og tænker ikke, at det er et problem, at Anakin ligger mellem mig og Aston, da hun er så lille og ikke afgiver så meget varme.

      Jeg er heller ikke bange for, at han bliver klemt nej. Aston er som sagt så lille, så hun kan ikke mase ham - og hun er instinktivt meget forsigtig med ham, ligesom jeg. De ligger dog tit i ske, men der brokker han sig lidt, hvis det bliver for meget, og så vågner jeg til at flytte hende lidt væk. Jeg maser ham ikke, da jeg selv i søvne er meget bevidst om, hvor han ligger.

      Håber du får en dejlig fødsel!

      Mvh. Calina

  • 11
    maria on February 22, 2017 Reply

    Hej ( måske et dumt spørgsmål ) men jeg er nysgerrig hvilken b12 bruger du, jeg fik for nylig at vide at de fleste b12 blandt andet indeholder kalvelever😯
    og at nogle af de veganske vitamin piller man kan få på markedet ikke er veganske selvom det står på dem. Og tak for din fantastiske blog den er bare vidunderlig😊
    Mvh Maria

  • 13
    Gitte on February 22, 2017 Reply

    Tak for en dejlig grundig beretning om forberedelser til fødsel! Jeg har selv termin om 7 uger, og har faktisk manglet en personlig, rolig og mere naturlig beretning end hvad jeg kan finde mange andre steder. Har nok også manglet steder at søge efter det. Så tak for en dejlig fortælling, og tak for inspiration og hjælp til at få en mere naturlig fødsel 🙂

    • 14
      NeoHippie on February 22, 2017 Reply

      Jeg er glad for, at du kan bruge det <3

  • 15
    maria on February 24, 2017 Reply

    Tak calina
    Den vil jeg forsøge mig med❤
    Mvh Maria

  • 16
    Line on March 4, 2017 Reply

    Tak for info om, at korrekt placering i bækkenet er så afhængigt af moderens aktivitet! Jeg havde virkelig researchet naturlig fødsel inden min søn blev født i sommers, men måtte desværre overflyttes til hospitalet, fordi han stod skævt (det blev ikke desto mindre en fantastisk fødsel – jeg havde heldigvis en meget positiv hospitalsoplevelse). Jeg havde ikke sørget for at holde mig særlig aktiv i graviditeten – vigtig viden til næste gang, og helt sikkert også værd at sætte sig ind i spinning babies-teknikken!

    Vores søn er 8 måneder nu, og jeg har lige genlæst The Continuum Concept og ærgrer mig over, at vi har vænnet ham til at sove i barnevogn + blive puttet for sig selv om aftenen. Hvordan gjorde I rent praktisk ifht. at have Aston i arme altid, også da hun var ude over spædbarnsstadiet? Sov hun bare i slyngen, til I selv gik i seng om aftenen?

    Tak for en SUPER inspirerende blog!

    • 17
      NeoHippie on March 4, 2017 Reply

      Godt, at du kan bruge det <3

      Ja, var selv overrasket over, hvor meget man rent faktisk selv kan gøre i forhold til barnets placering i bækkenet!

      Aston sov i slyngen, liggende på vores maver, ved brystet eller i vores arme/skød til vi selv gik i seng, hvor vi lå ved siden af hende i vores fællesseng - i de første 6-10 måneder, til hun begyndte at sove lidt længere stræk og nåede kravlealderen, hvor de bliver lidt mere selvstændige.

      Derefter sov hun fortsat som regel lur i slyngen på farten og om aftenen lå jeg med hende og ammede hende til hun sov (i fællessengen) og listede så ud, og kom ind igen med det samme og ammede, hver gang hun vågnede. Det gør vi sådan set stadig, men nu har hun selvafvænnet fra amning og sover som regel hele aftenen og natten uden at vågne overhovedet, så det er sjældent aktuelt længere.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 18
    Sabrina Nielsen on March 8, 2017 Reply

    Calina Calina Calina. Igen uddeler du en gave ❤ Super indlæg med dine og jeres tanker om fødselsforberedelse og efterfødselsplablægning. Du gør det så håndgribeligt og jeg takker dig for dine anbefalinger af materialer til at finde mere viden i. Jeg har lært så utrolig meget af dig kære kvinde og jeg ser frem til at tage en ny tilgang til min 2. graviditet, fødsel og samvær med mit andet og første barn.

    • 19
      NeoHippie on March 9, 2017 Reply

      <3

  • 20
    Helene S on March 25, 2017 Reply

    Hej, Jeg har et spørgsmål om sen afnavling: Jeg har talt med jordemødrene om at jeg gerne vil dette. De siger, at navlestrengen holder op med at pulsere efter 2-30 minutter og derefter kan klippes. Men du nævner flere timer. Hvad kan jeg forvente og er det tydeligt selv at se hvornår det er tid til at klippe den? Mange tak! Dbh, Helene

    • 21
      NeoHippie on March 26, 2017 Reply

      Hej Helene.

      Vi kunne sandsynligvis sagtens have klippet den lidt tidligere, men vi havde ikke travlt og kunne ikke se nogen grund til at holde øje med, hvornår den var færdig. Derfor lagde vi bare moderkagen ved siden af os i en lille skål, og da jeg alligevel lå stille og ammede de første par timer efter fødslen, var den ikke til gene og vi tænkte slet ikke over den. Og efter et par timer var navlestrengen i hvert fald helt færdig med at pulsere og så meget “død” ud, og der klippede jeg den så.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 22
    Stine on May 28, 2017 Reply

    Hej Calina

    Tak for din dejlige blog <3
    Jeg har lige et spørgsmål til Michel Odent bogen, jeg kan nemlig ikke finde den nogen steder. Har den en engelsk titel også?

    Og så tænkte jeg på hvilke af hospitalets tilbud du har takket ja til under graviditeten. Altså scanninger, jordemoder konsultationer osv. Jeg synes selv at disse tilbud er meget stressende, da jeg ofte ikke er enig med deres holdninger, og empati måske ikke er en af de stærkeste sider, der bliver praktiseret 🙂

    Kh Stine

    • 23
      NeoHippie on May 31, 2017 Reply

      <3

      Han har skrevet mange rigtig gode bøger om naturlig fødsel og kan ikke lige finde den engelske udgave af denne (tror desværre de er udgået faktisk, da de er ret gamle) - men budskabet er det samme i hans nyere bøger "Birth Reborn" og "The nature of birth and breastfeeding" (y)

      Under graviditeten tog jeg imod 12-ugers- og 20-ugers-scanningen samt jordemoderbesøg hos hjemmefødselsjordemoderteamet og en hjemmefødselscafe på hospitalet. Hjemmefødselsjordemødrene har som regel nogle ret andre holdninger end hospitalsjordemødrene, og de accepterede helt, at jeg ville varetage alting selv. Scanningerne tog jeg imod, netop for at vide at alting var fint og at jeg kunne varetage det hele selv. Jordemoderbesøgene fik jeg ikke så meget ud af og takker nok nej tak til nogle af dem næste gang - jeg kom primært for at være registreret som hjemmefødende, så de vidste, at de skulle herhjem. Jeg stoppede med at komme til lægebesøgene, da jeg var sund og rask og selv kan identificere evt. komplikationer og i så fald kontakte lægen ved behov i stedet for efter rutine.

      Det er vigtigt at huske, at det alt sammen er et tilbud til dig - de arbejder for dig, de skal hjælpe dig og støtte dig i din fødsel, hvis du har behovet for det. De er ikke chefer, de bestemmer ikke og du kan altid sige nej tak <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *