Nem, billig og hjemmelavet solcreme med faktor 15 og 30

Nem, billig og hjemmelavet solcreme med faktor 15 og 30

Fra naturens side ville vi ikke have behov for solcreme. Vi ville blive i det klima, vores hud er egnet til, og vi ville arbejde udendørs. På den måde ville vi gradvist opbygge en beskyttelse for solen, i form af den brune farve. I dag arbejder de fleste mennesker indendørs og tager på lange badeferier om sommeren. Her udsættes deres vinterblege hud pludseligt for flere timers intensiv solbadning, hvilket resulterer i solskoldninger og hos mange desværre hudkræft og modermærkekræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor faktor 15 ved solbadning i Danmark og faktor 30 ved solbadning sydpå. Hverken mere eller mindre.

Konventionelle solcremer indeholder hormonforstyrrende og allergifremkaldende tilsætningsstoffer, hvilket jeg hverken har lyst til at udsætte mig selv eller mine børn for. Derfor har jeg ledt og ledt efter det sundeste alternativ, og til sidst fandt jeg ud af: Der findes ikke økologiske og naturlige solcremer. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, da kunstig solbeskyttelse i sig selv er unaturligt. Du vil kunne finde solcremer, der kalder sig økologiske, og så indeholder de da også flere økologiske ingredienser, herunder planteolier, aloe vera-blade osv., men selve solfilteret er ikke økologisk. Du vil også kunne finde olier, som hævder at have solbeskyttelse, som fx hindbærkerneolie. Men det er uden dokumenteret effekt, og personligt tør jeg ikke løbe risikoen, specielt ikke med mine børn.

De økologiske, parfume- og parabenefri, svanemærkede solcremer indeholder betydeligt færre tilsætningsstoffer, men selv den bedste solcreme jeg har kunne opdrive (Baby Sollotion fra Derma), indeholdte stadig 12 ingredienser. Jeg slog så alle ingredienserne op én af gangen, og udover de få kemikalier, der udgjorde selve solfilteret, var næsten alle ingredienserne tilsat udelukkende for at opnå en bestemt konsistens – dvs. for at forbedre kundeoplevelsen og dermed sælge mere. Og derudover kommer den så i en stor miljøskadelig plastiktube.

Det er ikke min førsteprioritet, at solcremen har den helt rette konsistens eller er i “lækker” emballage. Mine prioriteter er, at solcremen ikke indeholder unødvendige, sundheds- og miljøskadelige tilsætningsstoffer og at den beskytter mod solskoldning.

Jeg researchede derfor videre og fandt frem til noget, der hedder Tiosol. Tiosol er et fysisk solfilter, som kan købes i alle helsekostforretninger. Det indeholder kun 5 ingredienser, da det ikke er en komplet creme, men blot selve solfiltret. Men sammenblandet med en økologisk olie der kan påsmøres, yder det samme komplette beskyttelse mod både UV-A- og UV-B-stråler, og der kan opnås både faktor 15 og 30 – uden de 8 ekstra unødvendige ingredienser, der er at finde i de dyre og allergivenlige købesolcremer. Tiosol er dog stadig ikke økologisk og indeholder stadig fx aluminium, som de fleste andre solcremer. Jeg satte mig derfor for at undersøge, om Tiosol var bedre, mindre miljøskadelig eller sundere end de “sundeste” færdiglavede solcremer og her er, hvad jeg fandt ud af:

 

Tiosol vs. Baby Sollotion SPF30 fra Derma

Det var alle ingredienserne i Tiosol. Babysolcremen fra Derma indeholder så også følgende ingredienser:

  • Aqua – Vand.
  • Caprylic/Capric Triglyceride – Fedtstof og emulgeringsmiddel. Stammer fra kokosolie og tilsættes for konsistens og fugt. Skulle være ufarligt.
  • Glycerin – Emulgeringsmiddel, som tilsættes for konsistens og for sine fugtbevarende egenskaber. Skulle være ufarligt.
  • Aloe Barbadensis Leaf Extract – Ekstrakt fra aloe vera og tilsættes for fugtbevaring og lindring af irriteret hud. Er ufarligt.
  • Polyglyceryl-2 Dipolyhydroxystearate – Emulgeringsmiddel, bestående af glycerin og fedtsyrer fra kokosnød. Tilsættes for konsistens. Skulle være ufarligt.
  • Polyglyceryl-3 Diisostearate – Emulgeringsmiddel baseret på fedtsyrer. Tilsættes for konsistens. Skulle være ufarligt.
  • Magnesium Sulfate – Tilsættes cremer for at fortynde og øge mængden af produktet. Skulle være ufarligt.
  • Tocopherol – E-vitamin. Antioxidant fra planteolier, som beskytter og blødgør huden. Skulle være ufarligt.
  • Stearic Acid – Emulgeringsmiddel, som tilsættes for konsistens. Vurderet til lav til moderat sundhedsrisiko, da det potentielt, men sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende. Dog er det potentielt miljøskadeligt. Det er vurderet sundhedsmæssigt sikkert i de mængder, der bruges i cremer.

 

Generelt set skulle både Tiosol og Derma være sikre at bruge. Derma indeholder betydeligt flere ingredienser, herunder både for konsistens og fugt. Det resulterer i, at Derma har en betydeligt mere brugervenlig konsistens end opblandet Tiosol, som har konsistens af den olie, man bruger – hvis det er mandelolie fx, er den meget flydende og hvis det er kokosolie, vil den være fast når kold og flydende når varm, da kokosolie ændrer konsistens efter temperatur. Hvis man er ligeglad med konsistensen, er det til gengæld 5 ekstra tilsætningsstoffer, som man i princippet ikke behøvede. Mht. fugt tilsættes Tiosol jo en olie, hvilken også er fugtgivende.

Mht. prisen er det billigere at lave sin egen. I milliliter ser det dyrere ud, til gengæld rækker den hjemmelavede betydeligt længere end en købesolcreme, pga. konsistensen. Købesolcremers primære indhold er vand + de er meget tykke i konsistensen alligevel, så 200 ml. købesolcreme (1 tube) rækker ikke langt. 200 ml. hjemmelavet solcreme er primært olie og er tyndere i konsistensen, så den rækker meget langt – er min erfaring. Hvor langt er svært at sige, da det afhænger af, hvor tit og hvor meget man bruger.

Udfra et bæredygtigt perspektiv, er det en svær udregning. Jeg vil umiddelbart tro, at den hjemmelavede må være mest bæredygtig, da den indeholder færre kemikalier og rækker længere, rent emballagemæssigt. Tiosol kommer i en lille plastikflaske og olie kan købes i glasflaske, som kan genanvendes. Købesolcremer kommer i større plastiktuber. Men jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der samlet set er mest bæredygtigt.

 

Personligt bruger jeg ekstremt sjældent solcreme til hverken mig eller mine børn. Solcreme hæmmer optagelsen af D-vitamin og til daglig forsøger jeg i stedet at komme ud og få lidt sol hver dag, og på den måde opnå en gradvis beskyttelse som sommeren skrider frem. Derudover dækker jeg mig til med let sommertøj på udsatte steder og passer særligt på solen mellem 12-15, hvor den er stærkest. Men hvis vi tager på ferie i syden og opholder os i solen i længere tid af gangen med vores endnu vinterblege hud, vil solcreme desværre være nødvendigt. Solskoldninger er farligere end den potentielle lave sundhedsrisiko, der er ved indholdsstofferne i solfiltret. Jeg bruger derfor selv den hjemmelavede solcreme, og den fungerer perfekt! Vi undgik alle fuldstændig solskoldning på trods af flere timer udendørs, da vi brugte den på vores ferie i Syden for et par år siden.

Jeg vil derfor først og fremmest anbefale forebyggelse, når det kommer til solbeskyttelse. Dvs. følg naturen og få din solbeskyttelse gradvist ved at komme lidt ud hver dag og langsomt opbyg din brune farve og dermed beskyttelse for solen. Og hvis du skal være ude længere end din hud er klar til, så tag fx en let trøje på. Men hvis du skal solbade, så brug enten en af de miljømærkede solcremer uden skadelige tilsætningsstoffer, som fx Derma, eller lav din solcreme selv, og undgå dermed flest mulige tilsætningsstoffer, spar lidt penge og vær (muligvis) lidt mere bæredygtig.

 

 

Opskrift på hjemmelavet solcreme:

 

Opskrift på solfaktor 15:

– 25 ml. tiosol
– 100 ml. økologisk olie (fx kokos- eller mandelolie)

 

Opskrift på solfaktor 30:

– 50 ml. tiosol
– 100 ml. økologisk olie (fx kokos- eller mandelolie)

 

Anvisning:

Bland de to ingredienser i en krukke. Så har du hjemmelavet solcreme!

Hæld evt. på en gammel cremebeholder eller sprayflaske. Jeg vil anbefale, at man hælder solcremen på en flaske med pumpe eller med sprayfunktion – enten en ny flaske til formålet, eller evt. en gammel solcremeflaske.

Påfør inden solbadning og efter du har været i vandet eller har svedt meget, som almindelig solcreme.

Denne udgave af hjemmelavet solcreme bliver hvid og cremet som en almindelig solcreme, men hvis du anvender kokosolie, vil den i varme/stuetemperatur være blød eller flydende og i kulde meget hård. Dette skyldes, at kokosolien ændrer konsistens efter temperaturen. Det har ingen effekt på solfaktoren, men kokosolien vil naturligvis ikke kunne sprayes, når den er kold og hård. Hvis du bruger mandelolie eller andre olier, er temperaturen irrelevant.

 

 

Solskoldning

Skulle uheldet være ude, og du er blevet solskoldet, behøver du ikke købe en Aftersun-lotion proppet med tilsætningsstoffer og i miljøskadelig plastik og smøre på din sarte hud. Det virksomme i Aftersun er aloe vera, så hvorfor ikke bruge økologisk aloe vera gel i stedet? Aloe vera gel er rent og koldpresset gel fra aloe vera planten, og du får det frem ved at flække bladene på planten og smøre gelen direkte på det skoldede område.

hjemmelavet solcreme

Følg mig på facebook og Instagram og få inspiration til en sund, bæredygtig og naturlig livsstil.


12 thoughts on “Nem, billig og hjemmelavet solcreme med faktor 15 og 30”

  • 1
    Simone Elise Rasmussen on May 2, 2017 Reply

    Hej igen igen 🙂
    Jeg ville blot høre, om du kender et alternativ til tiosol – uden alluminium?
    Min store pige har nemlig alluminiums allergi, som en bivirkning af vaccine :/
    Kh Simone

  • 3
    A.H.P. on May 23, 2017 Reply

    Super fine beskrivelser, VIDUNDERLIGT. Hjertelig TAK. Anne

  • 4
    Lis Gade Liebach on May 28, 2017 Reply

    Hej Calina
    Tak for en meget grundig gennemgang.
    Du skriver bl.a. dette: “mængden af aluminium i solcreme er betydeligt mindre end den i antiperspiranter”
    Jeg nævnte din artikel her for min mand og vi snakkede om dette med aluminium. Så sagde han at vi jo bruger ret store mængder solcreme over hele kroppen sammenlignet med den mængde deodorant man normalt bruger (og børn bruger vel ikke deodorant).
    Derfor skal man nok ikke føle sig alt for tryg selv om mængden er lille.

    Ellers vil jeg blot sige:
    Tak for dit gode eksempel og dine gode anvisninger til at undgå skadelige stoffer for både mennesker og miljø. 🙂

    • 5
      NeoHippie on May 31, 2017 Reply

      Ja, det har I selvfølgelig ret i – men mængderne er for det første virkelig meget mindre i solcreme og derudover bruger man jo heldigvis heller ikke solcreme dagligt. Men bruger stort set aldrig selv solcreme og bruger heller ikke deodorant 🙂

      Og tak – godt du kunne bruge det <3

  • 6
    Marianne Secher Dahl on May 28, 2017 Reply

    Tak for de fine undersøgelser, som hjalp mig videre i mine overvejelser om solcreme dette år. 🙂
    Jeg vil gerne tilføje noget meget vigtigt – og meget overset – i forhold til forebyggelse.
    Én af de helt store problemer mht. forebyggelse af solskoldning er faktisk brugen af solbriller! Ja, det lyder måske skørt, men den er god nok. Når man bruger solbriller forhindrer man sollyset i at nå synsnerven. Denne er ansvarlig for at sende besked til det område af hjernen, der står for produktion af melanin, som er det pigment, der farver huden brun. Når øjet fejltolker vejret pga. solbriller og giver besked til hjernen om at det er overskyet/aften og at der ikke skal produceres så meget melanin, svigter kroppens eget beskyttelsessystem, og huden er meget mere udsat, end hvis man undlod at anvende solbriller. Derfor – brug kun solbriller når det er strengt nødvendigt (fx når man kører bil – hvor man jo heller ikke bliver ramt af solen på samme måde) og lad især for så vidt muligt ikke børn bruge dem!
    Spred gerne budskabet! <3

    • 7
      NeoHippie on May 31, 2017 Reply

      Det var da ekstremt interessant og har jeg aldrig hørt om før! Tak for info, det er da helt sikkert værd at tænke over <3

  • 8
    Anna Christina van Deurs on June 24, 2017 Reply

    Fantastisk!! Tusind tak.

    Marianne, jeg bruger ikke solbriller, bl.a. Pga det du skriver. i stedet bruger jeg indimellem solhat, når jeg går ude i haven. Ved du om det er ligeså “dumt”?

  • 9
    Ingrid Hellemann on July 4, 2017 Reply

    Hej Calina
    Tak for din spændende og informative side.
    Jeg har lavet en faktor 30 creme med kokosolie efter dine anvisninger og synes lige jeg vil oplyse om, at den ikke stivner igen som kokosolie normalt gør. :O)

    • 10
      NeoHippie on July 5, 2017 Reply

      Jeg er glad for, at du kan bruge den <3

      Nej, det skyldes sandsynligvis temperaturen 🙂 Kokosolie skal have en kølig temperatur for at stivne. Har selv lavet den flere gange og den stivner fx i køleskabet.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 11
    Angelina on July 15, 2017 Reply

    Hej
    Sikke et stort arbejde du har lagt i gennem gangen af solcremens inhold. ☺.Jeg vil dog lige sige at grunden til at man skal bruge solcrem er jo at man skal undgå at gå hudkraft.Lige meget hvad huden er instillet til, så for den det jo bland andet pga et tyndt ozonlag. Så var jeg dig, ville jeg nok smøre dine børn ind.Min mor har fået hudkraft som vender tilbage med jævne mellem rum og det er altså ikke en rar ting skal jeg lige sige. Rigtig væmlige behandler i ansigtet.Ved øjet og andre steder på kroppen.Min mor er ikke en der slikke sol hele dagen lang. Så beskyt dine børn. Du må jo selv om hvad du vil. Held og lykke.🌸😇😎💚

    • 12
      NeoHippie on July 19, 2017 Reply

      Hej Angelina.

      Formålet er af beskytte mod skoldninger, som giver hudkræft. Særligt skoldninger i barndommen er forbundet med risiko for hudkræft senere i livet, hvorfor jeg er særligt opmærksom på det. Vi bliver aldrig skoldede – vi forebygger naturligt med tøj, skygge og gradvis eksponering i stedet. Det er ligeså sikkert – endda mere, når man er opmærksom på solen. God bedring til din mor <3

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *