Guide til Zero Waste – Trin 5: Rot/Kompost

Guide til Zero Waste – Trin 5: Rot/Kompost

Det her emne – Rot eller kompostering mere præcist – er nok et af dem, jeg får flest spørgsmål omkring. Og det er også super spændende og anderledes – og sidste emne i min Zero Waste-guide baseret på de 5 R’er: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle og så nu Rot. Men der er en grund til, at det er sidste emne: Det er det, som gør den mindste miljømæssige forskel. Så selvom det virker og lyder super bæredygtigt, så er det altså ikke ved kompostering af madrester, man gør den store forskel. Derfor vil jeg kraftigt anbefale at sætte ind på de 4 andre emner først – for de ER super vigtige og du KAN gøre en stor forskel og gøre op med vores ekstreme forbrugerkultur. Og ved at lære om og følge de fire andre principper, kan du kraftigt minimere dit forbrug og din miljømæssige påvirkning.

Ved at Refuse siger du nej til ting, som du reelt set ikke har brug for og undgår dermed unødigt overforbrug. Ved at Reduce minimerer du de ting, som du rent faktisk har brug for og lever mere minimalistisk. Ved at Reuse undgår du engangsprodukter og nye ting og i stedet genbruger, bruger op og erstatter med genanvendelige produkter. Ved Recycle sorterer du dit affald, så det affald du rent faktisk stadig producerer, bliver genanvendt eller afskaffet på den mest miljørigtige måde. Og ved Rot komposterer du dine madrester og laver din egen jord ud af dem, fremfor at sende dem til forbrændingen. Det sparer selvfølgelig nogle ressourcer, at maden ikke skal forbrændes, men da mad og andet bionedbrydeligt affald er det mindste miljømæssigeproblem i affaldssortering, er det som sagt ikke der, man gør en stor forskel.

Ikke desto mindre er det sjovt og anderledes at kompostere – og jeg kan klart anbefale at gøre det! Det er utroligt tilfredsstillende at se sine madrester og andet bionedbrydeligt affald blive til frisk og næringsrig jord, som man derefter fx kan dyrke sine egne grøntsager i. Så her følger en guide til, hvordan du selv kan lave kompost!

Der er mange måder at gøre det på og jeg er ikke ekspert i det – jeg har fx ingen erfaringer med ormekompost, havekompost eller nogle af de sikkert mange andre måder, man kan lave kompost på. Jeg har til gengæld erfaring med at kompostere i en spand i lille bitte københavnerlejlighed ved hjælp af kompostgær – og de erfaringer plus en officiel og udførlig guide vil jeg dele her. I bunden af indlægget vil jeg linke til gode og udførlige guides til flere forskellige typer kompostering.

Hvad betyder kompostering?

Kompostering er den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof. Det kan fx være af haveaffald, som ses på kirkegårde, men i dette tilfælde drejer det sig om at fremskynde nedbrydningen af sit madaffald i hjemmet – dvs. at lave sine madrester til jord på relativt kort tid, fremfor at smide dem i skraldespanden og sende dem til forbrændingen. Bionedbrydelige produkter, herunder fx visse typer miljøvenlig emballage, bambustandbørster osv., kan også smides i kompostspanden – det fremgår på produktet, hvis det er bionedbrydeligt.

Den jord, der kommer ud af kompostering af madrester er meget næringsrig, og såfremt du spiser økologisk, er den også det. Du kan bruge den i dine potteplanter eller fx til at dyrke dine egne grøntsager.

Guide til kompostering:

Hvis du ønsker at lave din egen kompost i kompostspand i lejlighed, vil jeg kraftigt anbefale at læse denne guide – den giver både en god “how to” plus en masse baggrundsviden, der er god at have, inden man går i gang med at lave kompost. I guiden får du både svar på, hvad der kan (og ikke kan) komme i kompostspanden, hvad du skal gøre med komposten osv. Den er lavet af Byhaver.dk, som også sælger kompostspande og kompostgær. Man kan sikkert sagtens finde det andre steder, men spandene fra Byhaver.dk er dem jeg og flere af mine venner har erfaring med, og som jeg derfor kan anbefale.

Da næsten alting omkring kompost generelt beskrives godt og udførligt i ovenstående guide, vil jeg i dette indlæg i stedet beskrive, hvad vi helt konkret gør herhjemme – til inspiration.

Sådan gør vi:

1.Sortering af affald til kompostspanden

Da vi i forvejen sorterer alt vores affald (læs mit indlæg omkring recycling her), er kompostering blot et led i vores affaldssortering. Dvs. at vi sorterer affald i pap, papir, metal, hård plast, pantflasker- og dåser, tekstiler, farligt affald, elektronik mm., men hvor man normalt ville hælde “resten” i skraldespanden, sorterer vi yderligere ved at frasortere alle vores madrester til kompostspanden i stedet for skraldespanden. Vores skraldespand indeholder derfor ikke mad, men udelukkende ikke-komposterbar emballage, som ikke falder i de øvrige sorteringskategorier.

Alle vores madrester hælder vi i en lille skål med låg på i løbet af dagen, herunder også div. skræller, og skærer dem evt. i mindre stykker, inden vi putter dem i skålen, da det fremskynder komposteringsprocessen. Da vi også køber en del mad i helsekostforretninger, hvor det tit fremgår, at emballagen er bionedbrydelig, putter vi også enkelte typer emballage i spanden. Vi bruger desuden bionedbrydelige bambustandbørster i stedet for tandbørster i plastik, så de ryger også i spanden, når de skal skiftes.

Vi hælder ikke indholdet direkte i kompostspanden, da den helst kun skal åbnes 1-2 gange i døgnet. Vi opsamler derfor madrester i skålen, og tømmer den så i spanden, typisk om formiddagen og om aftenen.

kompost
I denne skål samler vi madrester i løbet af dagen.

2. Fyldning af kompostspanden

Madresterne presser vi sammen i spanden med det medfølgende stempel, hælder kompostgær ovenpå det sammenpressede indhold og lukker spanden grundigt igen. Det tager max 1 minut, og da vi bruger kompostgær i stedet for fx ormekompost, er der ingen lugt- eller fluegener. Når spanden åbnes, lugter madresterne en smule gæret, men det er ikke slemt og lugten forsvinder igen, når spanden lukkes.

kompost
Madrester og kompostgær i kompostspanden.

3.Tømning af gæringsvæske 2-3 gange ugentligt

Et par gange om ugen tapper vi spanden for kompostvæske, som dannes i gæringsprocessen, via en lille hane på spanden. Denne væske er meget gavnlig for afløbet, hvis man bruger den rent, hvorfor vi som regel bare hælder væsken direkte i vasken, enten på badeværelset eller i køkkenet. Nogle gange bruger vi den også som gødningsvæske til vores hjemmedyrkede krydderurter i fortyndet udgave, 1:200.

kompost
Ren gæringsvæske til afløbet.

4.Når spanden er fuld, skal den stå 14 dage uforstyrret

Vores kompostspand bliver gerne fyldt på ca. 14 dage herhjemme – dette er selvfølgelig forskelligt fra familie til familie. Bor man alene, tager det måske længere tid og bor man mange sammen, fylder man den nok hurtigere. Når spanden er fyldt, skal den stå og gære i ca. 14 dage, hvorfor vi har to spande stablet i rotation, og blot bytter rundt på de to. Vi går så blot i gang med at fylde den næste i 14 dage, mens den anden står og gærer nedenunder.

kompost
Vores spande står stablet i vores lille køkken – den øverste er aktiv og den nederste står og gærer.

5. Madresterne bliver til jord på vores lille bitte altan

Efter de 14 dages uforstyrret gæring, tømmer vi indholdet af spanden i en større spand med jord i, på vores lille altan. Vi bruger en stor gennemsigtig opbevaringskasse i plastik og uden låg på, som vi havde i forvejen. Man kan også grave det direkte ned et sted i haven, hvis man har adgang til sådan en eller fx i en stor lerkrukke eller lignende. Det er bare vigtigt, at det man hælder indholdet over i, er lidt større end selve kompostspanden, da indholdet skal blandes med jord for at blive til jord.

Vi bruger blot noget jord fra sidste kompostomgang, men første gang vi kompostede, fik vi noget jord fra et familiemedlem – det kan dog også bare købes i supermarkeder eller i havecentre. Indholdet af kompostspanden lægger vi i “midten” af jorden – dvs. så madresterne er omringet af jord nedenunder, på siderne og lidt ovenpå. Herefter lader vi den stå uforstyrret på altanen i 5-6 uger (nogle gange længere tid), og derefter er hele indholdet af spanden blevet til jord.

kompost
Benjamin og Aston gør klar til at fylde en spand med kompost.
Kompost
Komposten efter 6 uger.

6. Hvad så med jorden?

Jorden bruger vi i vores hjemmedyrkede krydderurter, til at dyrke kartofler i (også på altanen), potteplanter og til næste omgang kompost. Det er dog værd at være opmærksom på, at hvis du fylder spanden relativt hurtigt, vil du ende med at få RIGTIG meget jord og have mange spande stående uforstyrret og blive til jord af gangen. Da vi fylder spandene på 14 dage og det tager samlet set 2 måneder, ville vi derfor konsekvent have 4 meget store spande på altanen, med kompost som var ved at blive til jord – og vi ville hver 14. dag få en kæmpe spand frisk jord. Hvis man har adgang til have, rigtig meget plads eller kender nogle, som vil have al den jord er det fantastisk – men for os er det alt for meget jord og vi har ikke plads til 4 store spande samtidig. Vi har derfor valgt altid at have 1-2 spande i gang på altanen, og derfor ikke altid fylde kompostspanden i køkkenet, men kun når vi har en ledig plads på altanen. På den måde får vi kun ny jord hver 2. måned ca., men får desværre heller ikke komposteret al vores madaffald – kun i perioder. Når vi flytter til noget større, gerne med en have, vil vi dog blot kunne bruge al den økologiske og næringsrige jord i haven + vi vil kunne grave madaffaldet ned i haven i stedet for at have spande stående, og planlægger derfor i fremtiden at kompostere al madaffald hele tiden, og ikke kun i perioder.

kompost
Vi dyrker kartofler i en spand på altanen.
kompost
Hjemmedyrket chili.

Læs mere om kompost her:

Guide til kompostering i have – herunder 3 forskellige typer: Åben bunke, ormekompost og varmekompostering.

Guide til kompostering med kompostgær – Velegnet til kompostering i lejlighed.

 

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en naturlig, sund og bæredygtig livsstil.

 


11 thoughts on “Guide til Zero Waste – Trin 5: Rot/Kompost”

  • 1
    Sofie on October 26, 2016 Reply

    Tak for en fin gennemgang af kompostering. Jeg har haft kig på netop de spande fra Byhaver og overvejer kraftigt at købe dem, det virker ligetil i forhold til at skulle have kompost med orme i en lejlighed. Jeg var dog ikke opmærksom på at det tog så lang tid at omdanne komposten til jord efter den ikke længere er i spandene. Vi har et relativt stort køkken, men ingen have eller altan, så derfor ved jeg ikke om det er et urealistisk projekt. Jeg kunne dog godt tænke mig at prøve at dyrke lidt grønt indenfor, og tænker at jorden her ville give god mening. Kender du nogen der har erfaring med indendørskompost uden en altan?
    Mvh Sofie

    • 2
      NeoHippie on October 27, 2016 Reply

      Hej Sofie.

      Jeg kender nogle, som lader komposten stå og gære i en stor lerkrukke i kælderen eller i et loftrum. Men tror ikke, at det er velegnet at have den i lejligheden i den periode, da den lugter lidt specielt imens og ikke må være lukket til, som den ellers er i de første 2 uger – den lugter ikke decideret dårligt, men nok for kraftigt til at have den indendørs.

      Mvh. Calina/NeoHippie

      • 3
        Sofie on October 28, 2016 Reply

        Mange tak for dit svar. God idé at have det på loftet, selvom det selvfølgelig gør hele processen noget mere besværlig. Jeg må i tænkeboksen.
        Mvh Sofie

  • 4
    helle filbert on October 26, 2016 Reply

    Hvor er disse kompostspande købt??

  • 6
    Mia on May 1, 2017 Reply

    Hej Neohippie
    Et meget specifik spørgsmål: Ved du om den papiremballage som frosne bær fra Änglemark kommer i kan affaldssorteres som pap/papir?

    • 7
      NeoHippie on May 1, 2017 Reply

      Hmm nej desværre – jeg har kun oplevet änglamarks frosne bær i plastikemballage, så kender ikke til deres papirindpakning.

      Men som udgangspunkt gælder pap og papir, at det må ikke være forurenet af mad (fx saft fra bærerne) og der må ikke være plastik på. Du kan evt. forsøge at rive lidt i det og se, om der er et plastiklag på papiret. I så fald skal det i Dagrenovation og til forbrændingen i stedet.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 8
    Mia on May 4, 2017 Reply

    Tusind tak for dit svar! Det er en helt fantastisk blog, som jeg virkelig har lært meget af! Jeg håber i øvrigt, der snart kommer flere lækre og sunde opskrifter 🙂

    • 9
      NeoHippie on May 6, 2017 Reply

      Tak, det er jeg glad for <3

      Og det gør der! 😉

  • 10
    Nat on June 1, 2017 Reply

    Et spørgsmål i forhold til opbevaring ad madvarer.. så på din Instagram at du havde ting i poser, (mad, kikærter) hvad gør du for at der ik kommer dyr i? Så som mållarver hvis man er så uheldig? Tænker du over det eller er du bare sluppet for den oplevelse indtil videre 😀

    • 11
      NeoHippie on June 1, 2017 Reply

      Jeg har før haft larver, så jeg er meget emsig omkring det 😉

      Jeg opbevarer kun meget få madvarer i poser – billedet på Instagram var fra efter indkøb i LØS-market, hvor jeg bærer tingene hjem i stofposer eller krukker i stedet for plastik. De fleste fødevarer hælder jeg på lukkede glas eller i lukkede krukker, men kan ikke altid bære så mange krukker til butikken, hvorfor jeg nogle gange bruger poser 🙂 De ting jeg har i poser, er primært ting, som jeg ikke tænker, at larverne går i eller som vi bruger op meget hurtigt.

      Ting som fx frø, kerner og nødder opbevarer jeg i tætlukkede madglas, mel og lignende i tætlukkede glaskrukker og lignende 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *