Derfor har vi konstant kropskontakt med vores børn

31. March 2017 Børn, Opvækst 29
Derfor har vi konstant kropskontakt med vores børn

For nogle måneder siden fødte jeg mit andet barn, Anakin. Han blev født ved en naturlig hjemmefødsel (læs mere her), hvor jeg selv tog imod ham med hænderne, mens jeg pressede ham ud og derefter lagde ham direkte op på maven og ammede ham. Vi frabad os div. målinger, vejninger og de fleste undersøgelser. Han forlod aldrig vores arme – og til den dag i dag og flere måneder frem endnu, får han konstant fysisk kropskontakt. Det har vi valgt at prioritere, og det er meget vigtigt for os – fordi det er vigtigt for ham.

 

Hvorfor have kropskontakt hele tiden?

Dengang jeg fødte min datter Aston, havde vi egentlig tænkt at gøre alting efter normen. Vi vidste ikke meget om børn, så vi kiggede bare på vores omgangskreds og de gængse anbefalinger fra fx sundhedsplejersker. De metoder var hverken Aston eller vi dog tilfredse med. Vi forsøgte at ligge hende i egen seng og sove – hun vågnede og græd. Vi forsøgte at lægge hende i barnevogn – hun vågnede og græd. Når hun faldt i søvn ovenpå os, forsøgte vi at lægge hende fra os – hun vågnede og græd. Da vi ikke er tilhængere af at “træne” spædbørn til bestemt adfærd, som fx søvntræning, brug af sut eller ligge i barnevogn, stoppede vi med at bruge disse ting igen med det samme. Vi tog hende op, vi begyndte at samsove og vi begyndte at bruge vikler i stedet for barnevogn. Og derefter græd hun ikke længere – slet ikke. Hun var en utrolig rolig baby og er et roligt barn nu, hvor hun er 2,5 år. Så dengang var konstant kropskontakt sådan set bare et intuitivt valg, som virkede perfekt for os.

Da jeg blev gravid med Anakin, havde jeg i mellemtiden læst en del om fordelene ved fx samsovning og slyngebæring. Jeg havde fx læst, at det at bære børn nedsætter uro og gråd hos vestlige børn og nedsætter forekomsten af kolik og at børn fra kulturer, hvor forældrene konstant bærer dem, ammer dem og sover med dem, gerne hud mod hud, mens de er små, er mere rolige, græder mindre og er mindre stressede. Så vi havde ingen planer om at være mere adskilt fra Anakin end fra Aston. Han skulle med i vores store samsovningsseng og bæres i slynge som Aston.

På loppemarked.

Men så læste jeg bogen “The Continuum Concept“. Bogen er amerikansk og skrevet af forfatter Jean Liedloff, som har rejst rundt blandt indianerstammer i Sydamerika, og set hvordan de lever i tråd med naturen og vores evolutionære behov. Fuldstændig upåvirket af vestlig kultur. I bogen beskriver hun, hvordan børnene i disse stammer er helt forskellige fra vestlige børn. Børnene beskrives som meget rolige, de græder aldrig, der ses ikke kolik og mødrene har ikke fødselsdepressioner. Børnene er i arme hele tiden indtil de når kravlealderen, hvor de så gradvist vænner sig til adskillelse ved selv at kravle væk og tilbage – trygt og i eget tempo. Hun beskriver, hvordan dette er i tråd med vores evolutionære behov, da børn i naturen ville være i fare, hvis de lå adskilt fra deres familie. Derfor græder børnene og bliver stressede, når de ikke får kropskontakt. Det er ren overlevelsesmekanisme. At dette så ikke er sådan vi lever i dag i vores samfund, ændrer i følge hende ikke på, hvad vores kroppe evolutionært set forventer og biologisk set er bygget til.

Derudover styrker det motorikken og barnets udvikling at blive stimuleret gennem slyngebæring. Barnet er med til alle de voksnes aktiviteter, så det lærer om den rigtige verden på en tryg og inkluderende måde. Bevægelserne i slyngen styrker balancen og barnet får trænet fx nakkemuskler naturligt, hvorfor man ikke behøver at tænke over at lægge barnet på maven og “træne” det, som man ellers bliver anbefalet.

Dette fandt jeg utrolig interessant. Det faldt lige i tråd med min øvrige filosofi om at leve i tråd med naturen og vores behov. Og hvis det potentielt set kunne give mere trygge børn, som aldrig blev stressede og kede af det, synes jeg, at det i det mindste var værd at prøve. Da vi allerede gjorde det meste med Aston, var det ikke en stor forskel – denne gang besluttede vi bare, at vi af princip ikke ville lægge ham fra os. Heller ikke selvom der i vores samfund ingen fare er ved det. Det forstår han, som baby, ikke og følelsen af fare og utryghed kan derfor være den samme.

Lige fra fødslen har vi sovet hud-mod-hud, da hudkontakt nedsætter stress og uro endnu mere end blot kropskontakt.

Hvordan fungerer konstant kropskontakt i hverdagen?

Vores princip er, at vi ikke lægger Anakin fra os. Han skal være i konstant kropskontakt i en eller anden form, indtil han når kravlealderen og selv begynder at løsrive sig i et naturligt og trygt tempo. Og derfra fortsætter kropskontakten så selvfølgelig og aftager gradvist efter hans behov. Dvs. når han begynder at gå og går længere og længere væk, når han beder om egen seng, vil overnatte andre steder osv. (Dette gælder selvfølgelig også for Aston, hun er bare så stor nu, at konstant kropskontakt ikke er relevant længere. Vi er i stedet i gang med den gradvise løsrivelse, hvor hun selv bestemmer, hvornår og hvor langt væk hun vil være fra os.)

At have vores børn i arme hele tiden, betyder i praksis for os så ingen barnevogn eller klapvogn, ingen vugge, ingen babynest, ingen tremmeseng, ingen skråstol, ingen bilkørsel (pga. autostolen) og ingen pasningstilbud eller pasning i det hele taget det første lange stykke tid. I stedet bruger vi en slynge (læs mere her), så vi kan bære Anakin rundt med armene frie. På den måde kan vi foretage os præcis de samme ting, som hvis vi ikke skulle bære ham. Da vi har fravalgt pasningstilbud til vores børn, er jeg sammen med vores datter Aston hele dagen også – som regel er vi ude i naturen eller sammen med venner og familie, og andre gange er vi bare hjemme. Min mand Benjamin har været fuldtidsstuderende og skal nu arbejde, hvorfor jeg som regel er alene med dem i hverdagen indtil senere på dagen, hvor vi gerne mødes med venner og familie.

På tur med vores venner. Anakin er i slynge på maven under jakken og jeg har hænderne frie til Aston.

Dette er dog intet problem. Vi sover alle i samme seng, og når Aston vågner, står jeg op sammen med hende. Hvis Benjamin stadig sover, lægger jeg Anakin ind til ham, inden jeg står op. Hvis Benjamin er taget af sted, tager jeg Anakin op i slyngen og står op og laver morgenmad. På den måde har jeg armene helt frie til Aston, og kan kramme hende, inkludere hende i mine aktiviteter, hjælpe hende på toilettet eller i tøjet, lave mad og gøre rent. Når vi skal ud af døren, tager vi offentlig transport (vi plejede at cykle alle steder hen, men det kan vi ikke, før Anakin bliver større). Aston går selv og Anakin er i slyngen, når vi er på farten. Hvis Aston har behov for hjælp til fx at komme ind i bussen eller bliver træt i benene, kommer hun op på min hofte eller skuldre lidt – eller jeg bærer dem begge i slynge (tandembæring). Jeg er vant til vægten ved at bære hende, da jeg har båret hende dagligt, siden hun blev født. Hvis Benjamin er med ude, har han som regel Anakin i slyngen og jeg Aston, hvis hun ikke går selv. På den måde får hun også mere kropskontakt og hun og jeg snakker og connecter altid rigtig godt, når hun sidder på maven i slynge – så nogle gange gør vi det alene for hyggens skyld.

På ferie i Barcelona.

I løbet af dagen tager jeg så Anakin ud og ammer ham ved behov, skifter ble på ham eller bare holder ham i armene, alt efter hvad vi laver og hvor vi er henne. Nogle gange ammer jeg ham i slyngen, hvis jeg har behov for arme samtidig. Han sover, når han bliver træt. Det gør ingen forskel og han er vant til at sove alle vegne. Hvis han falder i søvn ovenpå mig uden slynge, bliver jeg enten siddende med ham til han vågner, overdrager ham til tæt familie eller venner eller tager ham tilbage i slyngen, så jeg kan få arme igen. Det kommer an på, hvad jeg har af planer. Om aftenen putter jeg som regel Aston ved at ligge sammen med hende og Anakin, til de falder i søvn i vores samsovningsseng. Hende og Anakin ligger som regel i ske, mens jeg ammer ham, og når de sover, går jeg ud igen. Når Anakin vågner, henter jeg ham ind i stuen igen. Dette er bare et eksempel på, hvordan det ofte foregår i øjeblikket. Vi har ingen faste rutiner og det ændrer sig lidt hele tiden.

Det fungerer overraskende godt. Jeg forventede, at det ville blive hårdt og anstrengende aldrig at lægge ham fra os, men det har faktisk vist sig at være overraskende beroligende, hyggeligt og føles helt naturligt.

Anakin sover ovenpå mig, mens jeg arbejder på computeren.

Hvad med bad, toiletbesøg og sex?

Jeg tager kun brusebad, når Benjamin er hjemme – dvs. om morgenen inden han tager af sted eller om eftermiddagen/aftenen når han kommer hjem. Man kan faktisk godt købe en badeslynge, så man kan have barnet med i bad og have frie hænder samtidig (hvilket fx kunne være relevant for enlige mødre eller mødre hvis partnere er meget væk i hverdagen), men da jeg blot kan vente til Benjamin kommer hjem, er det ikke så nødvendigt for mig.

Hvis jeg skal på toilettet tager jeg ham med eller overdrager ham til Benjamin, hvis han er hjemme. I løbet af dagen er han altså altid bare med mig, enten i armene eller i slyngen. Det har jeg vænnet mig til.

Sex er potentielt set en undtagelse. Vi forsøger at nå at have sex, mens Anakin samsover med Aston om aftenen, hvilket pt. fungerer helt fint. Det er det eneste tidspunkt, hvor vi er alene og vi begge er uden børn på. Hvis dette ikke fungerede af den ene eller anden grund, ville sex nok være et af de eneste tidspunkter, hvor vi lod ham ligge alene og i den forbindelse, har vi så nogle vilkår, der ville skulle være opfyldt: Han skal sove tungt. Han skal være slynget tæt og trygt ind i et tæppe. Han skal være lige i nærheden af os. Vi skal afbryde og tage ham op, hvis han begynder at røre på sig og gøre anlæg til at vågne.

Når jeg fortæller, at vi bærer ham hele tiden, prøver folk ihærdigt på at finde scenarier, hvor det ikke ville kunne lade sig gøre. Og det kan meget vel være, at der vil opstå situationer, hvor jeg vil føle mig nødsaget til at lægge ham fra mig – og dem kan jeg så reflektere over efterfølgende, og måske finde en måde at forebygge dem på til en anden gang. Men vores princip handler ikke om de hypotetiske enkelte gange, hvor vi kunne finde på at lægge ham fra os. Det handler om alle de gange, hvor vi ikke lægger ham fra os.

Aston og Anakin sover næsten altid helt tæt.

Må andre holde?

Som udgangspunkt meget gerne. Men vores førsteprioritet er hans følelse af tryghed. Den kommer før eventuelle familiemedlemmers eller venners ønske om at holde ham. I forhold til at være i arme, har vi i princippet intet imod, at han er i andres arme. Men det skal give mening i forhold til at bygge relationer til relevante og permanente mennesker i hans liv og han skal være tryg imens, hvorfor vi kun overdrager til tæt familie og tætte venner. Hvis han viser tegn på utryghed, tager vi ham tilbage med det samme.

Han bliver derfor oftest båret af mig, da jeg er sammen med ham alle døgnets timer. Dernæst Benjamin, som bærer ham mest, når han er hjemme fra job. Og så selvfølgelig vores datter Aston. Hun er endnu for lille til at kunne holde ham alene, men da vi er en familie og hun derfor også er en af hans primærpersoner, får hun lov at holde ham så meget, som hun (og han) har lyst til. Vi sidder bare sammen med dem og støtter, og om natten ligger de i ske eller holder i hånd.

Anakin er helt tryg ved at blive holdt af farmor.

Hvor længe vil vi gøre det?

Det er vigtigt for os, at vores børn bliver trygge og selvstændige, hvorfor vi vil give dem mulighed for selv at styre tempoet, hvori de løsriver sig fra os. Denne konstante i-arme-fase er derfor kun så længe, han ikke selv kan eller ønsker at bevæge sig væk. Når han begynder at kravle, vil han derfor selv styre, hvor langt væk og i hvor lang tid, han kravler væk og han kan kravle tilbage, som han vil. På den måde får han mulighed for at udforske verden på egen hånd og helt i eget tempo. Vi vil fortsætte med slynger, indtil de kan gå og ikke længere har behov for eller lyst til at blive båret. Vi vil fortsætte med samsovningen, indtil de beder om egen seng og dernæst eget værelse. Vi vil altid respektere deres behov for både kropskontakt og løsrivelse, og ikke presse dem til nogle af delene. Løsrivningen fra os som forældre vil derfor blive gradvis, tryg og uden pres.

En morgen i vores familieseng.

Hvad er resultatet?

Vores børn er endnu ret små, så det endelige resultat kan jeg selvfølgelig ikke give. Men det fungerer super godt indtil videre!

Aston på 2,5 år er og har altid været et meget roligt barn. Efter vi begyndte at bære hende, græd hun aldrig som lille og græder stadig ekstremt sjældent og er så godt som altid glad. Vi har en meget stærk tilknytning til hinanden og føling for hinandens behov, men hun er meget selvstændig og selvsikker. Hun foretrækker fx som oftest at gå selv, og kan gå meget lange ture og mange etager op af trapper uden at ville bæres. Bliver hun tørstig om natten, går hun selv ind i stuen og henter et glas vand i mørket uden at bede om hjælp. Vågner hun før os, henter hun selv en skammel og tager noget frugt inden morgenmaden, i vores frugtskål på bordet. Når vi er ude og sammen med venner og familie, herunder både børn og voksne, sidder hun sjældent ved mig. Hun er meget tryg ved de mange andre voksne og børn vi kender og ser jævnligt, og forsvinder tit ud af syne med dem for at lege. Jeg kan sagtens gå på toilettet eller lignende, mens hun blot leger videre med de andre. Hun har endnu ikke bedt om at sove uden os, hvorfor vi altid er hjemme til at putte hende. Hun vil dog meget gerne lege alene med fx sin mormor, moster og nevø, hvorfor jeg af og til er væk fra hende i dagtimerne. Det går problemfrit.

Aston (forrest) med nogle af hendes gode venner, Esber og Kaja.

Anakin er stadig kun et par måneder gammel, men han har aldrig grædt. Han siger små gryntelyde, når han vågner eller vil ammes, hvilket han så bliver med det samme, og han er så småt begyndt at pludre, smile og grine. Han er lige så rolig som Aston var, endda mere. Han virker konstant meget tryg og tilfreds.

Det kan sagtens være, at de ville have været sådan, uanset hvad vi havde gjort – det er umuligt at vide. Og man kan helt sikkert få rolige og trygge børn på mange måder. Men at bryde med vestlige normer for børneopdragelse og i stedet leve inspireret af stammesamfund har virkelig været fantastisk for os og vores børn. Det føles så naturligt og intuitivt. Astons opførsel ændrede sig fuldstændig, da vi begyndte at give hende konstant kropskontakt. Deres rolige facon er præcist som børnene i de stammesamfund, som er beskrevet i bogen “The Continuum Concept” og er i tråd med de førnævnte studier. Så vi er så glade for, at vi begyndte at gøre tingene anderledes end hvordan vi altid har troet, at man “burde” gøre og hvordan vi selv er vokset op. Det virker helt perfekt for os, og vi kommer til at gøre det samme med vores kommende børn også.

Samsovning + natamning <3

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en naturlig, sund og bæredygtig livsstil.


29 thoughts on “Derfor har vi konstant kropskontakt med vores børn”

  • 1
    Nynne on April 1, 2017 Reply

    Tak for at du deler ud af dine tanker og dit liv.

    Jeg håber at dine tanker og måder at prioritere på vil inspirere mange. Røre mange. Og få mange til at forholde sig til alt det kulturen fortæller os at “vi skal” i vores tilgang til vores børn.

    ♥️

    • 2
      NeoHippie on April 1, 2017 Reply

      Jeg er glad for, at du kunne bruge det <3

  • 3
    Christine on April 2, 2017 Reply

    Virkelig inspirerende ! Tak for at du deler.

  • 4
    Christinna on April 2, 2017 Reply

    Hvis jeg må spørge, hvad tænker du, når jeg fortæller at min baby græder virkelig meget og det ligner måske kramper i maven. Lægerne siger kolik. Jeg har fra start prøvet alt og især krops kontakt, hvilket slet ikke fungere, hun går amok i slynge og vil ikke ligge på en hud mod hud, det eneste som fungere for os er natursway vugge/slynge, men det betyder jo så, at hun kun kan sove i den om dagen. Har du nogen gode råd? 🙁 knus christinna

    • 5
      NeoHippie on April 3, 2017 Reply

      Hej Christinna.

      Det er svært at tænke så meget, når jeg ikke kender jer og ikke ved hvad I har og ikke har prøvet. Derudover er der muligvis også nogle børn, hvor der bare ikke er noget at gøre, det skal jeg ikke kunne sige. Men det lyder hårdt for jer <3

      Jeg ved dog, at børn som først har vænnet sig til at ligge selv, nogle gange kan have svært ved at vænne sig til en slynge og den konstante kropskontakt. Det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre at vænne dem "tilbage" (jeg skriver tilbage, fordi børn er født med og vant til konstant kropskontakt inde i maven). Det kan fx hjælpe at skynde sig at gå en tur, så snart de sidder i slyngen - mange børn foretrækker bevægelse og indtryk, når de sidder i slyngen. Eller at sætte dem i slyngen, mens de er rolige, i stedet for mens de græder. Og at være to til slyngen i starten, så man skal "bakse" mindst muligt med den og kan få barnet hurtigt op i og af sted. Når de så først er vant til slyngen, bliver det mere afslappet.

      Naturesway er dog umiddelbart et af de bedste alternativer til kropskontakt, da barnet ligger tæt svøbt ind og gynger lidt - bevægelser, som hvis det lå i arme. Hvorfor tænker du, at hun kun kan sove i den om dagen? Naturesway kan sagtens bruges til nat også.

      Hvis du slet ikke kan få hud-mod-hud og slynge til at fungere nu, vil jeg anbefale dig at prøve igen på et senere tidspunkt. Hvis det er kolik, går det forhåbentlig snart over, og så er det ikke for sent at starte på fx slynger, samsovning og hud-mod-hud, tværtimod <3 Og så vil jeg kraftigt anbefale dig at læse bogen "Continuum Concept" - den er helt fantastisk og giver også gode råd til forældre, som ikke har praktiseret eller kan praktisere konstant kropskontakt.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 6
    Christina Jensen on April 2, 2017 Reply

    Gid vi havde gjort det samme med vores (nu skole-) børn. Tak for alle dine inspirerende indlæg <

    Vh. Christina

  • 7
    Lidia on April 2, 2017 Reply

    Tak for din fortælling.Du er meget inspirerende.Dejligt at se at der er nogen,der ikke følger normen men lytter til sin krop, intuition og natur.

  • 8
    Cecilie on April 6, 2017 Reply

    Tak for dit meget inspirerende indlæg:-) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at bruge slynge. Er det for sent at gå i gang, når min datter er 15 mrd. og på nippet til at gå? Og har du nogle råd til, hvordan man kan komme i gang? Jeg bruger nogengange bæresele, men den fungerer bare ikke så godt, synes jeg. Den giver ikke nok støtte på ryggen og alle de klips og så videre er ikke helt mig.

    • 9
      NeoHippie on April 6, 2017 Reply

      Nej, det er slet ikke for sent 🙂

      Personligt kan jeg ikke holde bæreseler ud, jeg får virkelig ondt i ryggen og nakken af dem. Jeg vil anbefale dig en fastvikle i stedet (str. 6 er standard og dur til de fleste). Jeg har haft god brug af denne vejledning til at komme i gang.

      Og alternativt kan du finde en masse gode youtube-videoer, fx denne her, som er en basisbinding, men efter min mening den mest komfortable (y)

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 10
    Christina on April 6, 2017 Reply

    Jeg håber det er ok, at jeg spørger dig til råds.

    Min datter er ved at være 5 mdr og jeg har båret hende i strækvikle. Kan mærke hun er ved at være for tung, men er i tvivl om, hvad jeg skal skifte til, så vil høre, hvad du vil anbefale?

    Er glad for at læse med hos dig og finder mange af dine indlæg og synspunkter inspirerende – så tak for det 🙂

    Hilsen Christina

    • 11
      NeoHippie on April 6, 2017 Reply

      Ja selvfølgelig 🙂

      Jeg vil anbefale at skifte til en fastvikle i stedet. Det er efter min mening det, som giver den bedste støtte til ryggen og til barnet. Str. 6 er standardstørrelsen og dur til de fleste mødre og de fleste bindinger (y)

      Jeg er glad for, at du kan bruge det <3

      Mvh. Calina/NeoHippie

      • 12
        Christina on April 6, 2017 Reply

        Tak for hurtig svar 🙂

        Jeg har kigget lidt på fastvikler, men der er godt nok mange at vælge imellem. Er der nogle mærker der er bedre end andre? En fastvikle giver sig vel ikke på samme måde som en strækvikle gør? Jeg spørger fordi jeg helst vil finde en brugt.

        Hilsen Christina

        • 13
          NeoHippie on April 7, 2017 Reply

          Nej, en fastvikle giver sig ikke, og de kan med fordel købes brugt, da de bliver blødere og nemmere at håndtere, jo mere de er gået til.

          Jeg har selv 3 forskellige fastvikler i 3 forskellige mærker, og de er alle stort set lige gode, købt brugt og har ikke været dyre – så umiddelbart vil jeg bare foreslå dig at finde en brugt, som du kan lide mønstret på, i den prisklasse du har råd til (min yndlingsvikle har jeg faktisk fået gratis, den er brugt gennem mange år og kostede kun 300 oprindeligt – den er perfekt).

          Bare sørg for, at det ikke er en meget lille størrelse, som fx str. 2, 3 eller 4, da de kan være svære at binde mange af bindingerne med pga. for lidt stof 🙂

          • 14
            Christina on April 7, 2017

            Endnu en gang tusind tak for hjælpen. Jeg vil gå på jagt og hvor fantastisk at de bliver bedre, når de har været brugt 😊

            God weekend til dig og din familie.

            Hilsen Christina

  • 15
    Christinna on April 6, 2017 Reply

    Hej igen. Tusind tak for dit svar og ja vi har været ved læge et par gange pga bekrymring og han siger at det er kolik, så det ligner hun har voldsomme mave smerter, men det er blevet lidt bedre, jeg vil prøve følge dine råd og læse bogen og endnu engan tak! Sidste spørgsmål her, som ikke lige hører under det her emne 🙈 Men med hensyn til prævention, kender du så til nogen narturlige metoder? Har læst om en der hedder Lady com, men er simpelhen nervøs for om det nu også kan være helt sikkert, da jeg på ingen måde vil være gravid nu! Vh
    Christinna

    • 16
      NeoHippie on April 6, 2017 Reply

      Jeg vil også anbefale LadyComp – det skulle være 99,3% sikkert, altså ligeså sikkert som de hormonelle præventionsformer, men er den eneste præventionsform, som er helt naturlig. Læs evt. her, hvis du ikke allerede har gjort det 🙂

      Jeg kan også anbefale bogen Taking Charge of Your Fertility af Toni Weschler, som lærer kvinder at kende deres naturlige cyklus.

      Det og så kondomer er de eneste typer prævention, som jeg personligt selv ville have lyst til at bruge. Af kondomer kan jeg anbefale mærket Glyde, som er plantebaseret, økologisk og fairtrade.

      Mvh. Calina/NeoHippie

    • 17
      Mathilde on April 11, 2017 Reply

      Hej Christinna, ift. prævention vil jeg bare lige anbefale dig at research The Billings Method – der er blandt andet udgivet en bog om konceptet (udviklet af en læge). Jeg/vi har brugt denne metode (suppleret med kondomer) i tre år nu, og det har fungeret rigtig godt for os – det kræver dog tålmodighed til at lære sin krop at kende.
      /M

  • 18
    Mette on April 14, 2017 Reply

    Hej,

    Tusind tak for altid interessante indlæg 🙂 Jeg er meget forvirret omkring vaccinationer og kunne rigtigt godt tænke mig at høre lidt om dine perspektiver på det område. Jeg har søgt lidt herinde og kan se, at du tidligere har nævnt du vil lave et indlæg om det – jeg har kigget rundt for at finde det, og jeg ved ikke om det er mig, der ikke kan finde det, eller om du ikke har skrevet et? 🙂

    Mvh Mette

    • 19
      NeoHippie on April 15, 2017 Reply

      Hej Mette.

      Jeg er glad for, at du kan bruge det!

      Nej, jeg har desværre ikke skrevet det endnu, da jeg ikke har haft tid. Jeg offentliggør det på hhv. Instagram og facebook, når jeg er færdig med det (y)

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 20
    Mia on April 24, 2017 Reply

    Hej Neohippie
    Ved du om Glyde-kondomer kan komposteres?

    • 21
      NeoHippie on April 24, 2017 Reply

      Hej Mia.

      Ja, selve kondomet er lavet af “natural rubber latex” (naturgummilatex), og det er bionedbrydeligt og skulle dermed kunne komposteres. De er dog ikke bionedbrydelige i vand, hvorfor de fx ikke må smides i toilettet – de skal i en kompostspand/kompostbunke (og alternativt i skraldespanden til dagrenovation).

      Indpakningen kan dog ikke komposteres. Æsken de kommer i kan affaldssorteres med pap og papir og genanvendes, men selve den lille plastikpakke skal blot i dagrenovation og sendes til forbrændingen.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 22
    Anna on June 15, 2017 Reply

    Dejligt indlæg <3
    Apropos sex.. jeg kom i dag til at tænke på, om du benytter en særlig form for beskyttelse? Kondomer er ikke ligefrem zero waste, mens man stadig diskuterer p-piller. Er spiral simpelthen vejen frem? Der må jo være en smart, miljøvenlig facon der virker..

    • 23
      NeoHippie on June 17, 2017 Reply

      Lige i disse år bruger vi ikke noget, da vi tager de børn, der kommer, når min krop er klar (jeg har ikke menstruation/ægløsning, mens jeg ammer meget). Men når/hvis det bliver relevant en dag, vil jeg nok bruge LadyComp – Der tager man sin temperatur hver morgen, og så fortæller den lille computer, om hvorvidt det er en “sikker” dag eller ej.

      Metoden er lige så sikker som andre typer prævention (mener der står 99,3% sikker på hjemmesiden), men man skal slet ikke have fremmedlegemer ind i kroppen. Den er lidt dyr, men den holder til gengæld også over 10 år og kan købes brugt billigere.

      Alternativt kan jeg anbefale bogen “Taking charge of your fertility”. Det er en bog, som lærer kvinder om deres cyklus og deres krop, så man selv kan se på kroppens symptomer, om hvorvidt man har ægløsning. Det kræver dog selvfølgelig, at man selv følger godt med i kroppen, hvorfor LadyComp nok er nemmere. Personligt hælder jeg dog faktisk nok mest til at lære min egen krop grundigt at kende, når det bliver relevant <3

  • 24
    Helene S on June 26, 2017 Reply

    Hej, tak fordi du deler din hverdag så meget 🙂
    Jeg har selv en baby dreng på 12 uger, og selvom vi lever livet meget forskelligt er jeg meget fascineret og ikke mindst inspireret af jeres hverdag! Jeg vil rigtig gerne høre dig om samsovning. Hvordan fungerer det helt lavpraktisk? Bare samme seng, samme dyne, konstant kropskontakt?
    Jeg spørger, fordi jeg selv gerne vil sove mere med min dreng, men jeg synes, det er så svært, fordi han så let vågner. Det ender derfor som regel med at han ligger i tremmeseng åbent op mod vores seng eller når han ligger ved siden af mig i sengen tør jeg næsten ikke røre på mig for ikke at forstyrre ham. Måske er det bare ekstra svært her, fordi han sover så dårligt pga luft i maven og vi altid er vildt trætte… Men vil meget gerne inspireres til bedre samsovning, da jeg virkelig drømmer om at ligge og putte hele natten. Hvordan fungerer det hos jer, vågner han ikke, når I rykker på jer? Og hvad er dine tanker om det? Mange tak!

    • 25
      NeoHippie on June 26, 2017 Reply

      Hej Helene.

      Jeg er glad for, at du kan bruge det <3

      Vi har en stor seng, der står op ad væggen i et hjørne, hvor vi alle fire sover sammen. Det er en 1,5-mandsseng på 140 cm og en enkeltseng på 90 cm, der er spændt sammen. Her har vi en stor dobbeltdyne, en enkeltdyne og en juniordyne. Min mand Benjamin sover som regel med enkeltdynen yderst, Anakin på 5 måneder sover med mig under dobbeltdynen og Aston på snart 3 år sover inderst, enten sammen med os under den store dyne eller under juniordynen. Hun starter gerne under den store dyne, men så har vi den lille, til hvis hun får forvildet sig ned i fodenden i løbet af aftenen.

      Jeg ligger sammen med dem og putter, når de bliver trætte. Jeg ammer Anakin i søvn og ligger tæt sammen med Aston indtil hun sover. Når de falder i søvn går jeg ud og lader dem sove sammen, og hvis en af dem vågner, går jeg ind og putter videre med dem indtil de sover igen. Aston sover som regel hele aftenen og natten nu, men Anakin vågner gerne et par gange og skal ammes - som regel også, når vi går i seng. Det er ikke et problem, for jeg ligger mig bare ved siden af ham og ammer ham og så sover han videre. I løbet af natten ligger jeg også bare og ammer ham, hvis han vågner og så falder han hurtigt i søvn igen. Oftest vågner jeg knapt nok selv, så har jeg har sovet virkelig godt fra dag 1 faktisk.

      Det er helt sikkert forskelligt fra barn til barn, hvordan det fungerer bedst. Men jeg har samsovet og liggeammet både med Aston og Anakin og det gjorde min søvn så meget bedre, at jeg lærte det! Og de fleste mødre jeg kender gør det samme - og vi sover alle så meget bedre, når vi bare friammer hele natten, mens vi ligger ned og sover videre. Jeg ammer bare så snart han begynder at røre på sig - på den måde når han ikke at vågne rigtigt op og falder bare i søvn igen med det samme under amningen. Så hvis du ikke allerede gør det, kan jeg anbefale dig at prøve det - det kræver lidt øvelse, men det gør livet så meget lettere, når man har styr på det <3

  • 26
    Trine Frost on July 30, 2017 Reply

    Hej Calina.
    Først – tak for at du står så frit frem omkring det liv i lever, det er enormt inspirerende, selv for en som mig der endnu ikke har børn, men allerede gør mig mange tanker omkring hvordan jeg rigtig gerne vil gøre det den dag jeg bliver mor!

    Til mit spørgsmål kommer der lige en lille historie med, så beklager på forhånd for den længere besked, 🙂
    Jeg har tidligere rejst meget rundt i Sydøstasien, hvor jeg lejede en scooter og kørte dagen lang, når det blev aften fandt jeg et sted og spise, kom i snak med nogle lokale, og fandt derved altid et sted at sove. Derfor har jeg “boet” med mange forskellige familie, og oplevet deres livsstil helt tæt på – meget inspirerende! Da jeg var i Laos endte jeg derfor ret spontant med at bo hos en stamme. De bor i huse med mellem 30-90 mennesker, har 3-8 koner, og et utal af børn – samsovning er her MEGET normalt ;-). Der er INGEN penge i denne stamme, da de har dyrene gående, ris på markerne, og træer i skoven til at bygge deres hus af. Når kvinderne skal føde, går de (alene) ca 1 måned før, ud i skoven, bygger en hytte, føder, og efter første fuldmåne efter fødslen, må de vende tilbage til deres landsby. I landsbyen sætter de ild til en kæmpe stor ring, hvor barnet herefter kastes igennem, så barnets eventuelle “onde ånder” bliver brændt væk, og ikke forstyrrer alle de “gode ånder” der allerede er i landsbyen. Kvinderne går dagen efter i gang med at arbejde ude på rismarken, hvor de har barnet i slynge. Derfor er det meget normalt, at børnene først begynder at kravle/gå imellem 3-5 års alderen. NU til mit spørgsmål: Har du oplevet at din datter er begyndt at gå sent, idet hun har været meget i slynge? 🙂

    Vh
    Trine.

    • 27
      NeoHippie on July 30, 2017 Reply

      Hej Trine.

      Det lyder virkelig spændende og meget lig de stammer, der beskrives i bogen “Continuum Concept”, hvis du har læst den? Den ville nok interessere dig ellers!

      Jeg har dog faktisk oplevet det modsatte med at gå – Aston gik ret tidligt (lidt inden hun var 1 år gammel) og Anakin er allerede begyndt at kravle, her omkring 6 måneder. Jeg har læst, at det skulle styrke kroppen og balancen at være meget i slyngen, hvilket kunne være en af årsagerne – men ved selvfølgelig ikke, om det er derfor 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 28
    Kaja on August 11, 2017 Reply

    Hej. Tak for spændende læsning. Langt fra min verden, men det er altid spændende at blive udfordret og måske lære noget nyt:) Jeg har et spørgsmål omkring vikle. Du beskriver, at du tit er ude hele dagen med din datter og søn. Sidder han så i vikle “hele” dagen? Hvad med hans bevægelighed/motorik? Daske med arme og ben, smage sin egen fod, ligge (alene) på et tæppe og lære at vende sig fra ryg til mave osv. Og vender hovedet aldrig udad i viklen?
    Brugte lidt bæresele med min søn men var helt våd på maven bagefter. Pew det var bare så varmt syns jeg. Er nu gravid med nr to og tænker jeg vil prøve lidt vikle. Ville være dejligt med frie arme når storebror skal hentes i børnehave osv. Tænker der findes en masse gode videoer på youtube. Kan helt nyfødte sidde/ligge i vikle?
    Nå det blev til mange spørgsmål 🙂

    • 29
      NeoHippie on August 12, 2017 Reply

      Hej Kaja 🙂

      Han er i vikle, når vi er i bevægelse. Når vi sidder stille, kommer han ud. Da han var mindre, sad han så på mig eller andre af vores venner/familie og daskede osv. Nu er han nået kravlealderen og ligger derfor gerne ved siden af mig og øver sig i at kravle eller sidder på mig. Men er stadig i vikle, når vi er i bevægelse.

      Det styrker kroppen og balancen rigtig meget at være i vikle og man kan løsne deres arme/overkrop, så de har mere bevægelsesfrihed. Benene er frie hele tiden. Han har ligget i sengen, sofaen, på gulvet med mig/op ad mig, når vi har været hjemme og siddet/ligget stille, og han (og hans storesøster) lærte at vende sig fra ryg til mave osv. en del tidligere end normalen faktisk. Nu er han lige fyldt seks måneder og han begyndte at kravle for en måned siden, hvorfor jeg ligger ham ved siden af mig når jeg sidder stille, og så kan han selv kravle/rulle rundt osv. væk som han har lyst.

      Jeg har ham aldrig med hovedet ud nej, da det kraftigt frarådes af eksperter. Det er enormt stressende for barnet, og det har ingen steder at gemme sig væk, når det bliver overvældet. De kan sagtens se omverden selvom de vender indad, og hvis man vil have at de skal se frem, kan man have dem på ryggen eller hoften i stedet. Så kan de stadig putte sig ind og se væk ved behov 🙂

      Når man bærer, skal man huske at korrigere med påklædningen 😉 Både mor og barn har behov for betydeligt mindre tøj, når man får varme fra kropskontakt. Jeg har selv meget varme børn, men med mindre tøj på og med en tynd vikle, er det helt fint. Nyfødte kan sagtens og med fordel sidde i vikle – her kan jeg anbefale en strækvikle, da man kan placere barnet tæt omsluttet og i frøstilling – præcis som det har ligget i maven. På den måde bliver overgangen fra maven til omverden mere blid og tryg <3

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *