Mineralbomben

Mineralbomben

Jeg drikker altid smoothies i kæmpe mængder! Faktisk indtager jeg sjældent andet end smoothie til morgenmad, men drikker til gengæld også ca. 1 liter ad gangen – hvilket holder mig mæt til om eftermiddagen. Men så skal der selvfølgelig også være godt med næring i til hele dagen.

Denne smoothie er spækket med næring i form af protein, komplekse kulhydrater, kostfibre, sunde fedtsyrer, vitaminer og mineraler – men i denne opskrift har jeg haft særligt fokus på mineraler! Derfor er den spækket med især jern, calcium, zink, magnesium, kalium og fosfor.

Her følger derfor min opskrift på en smoothie til alle dem, der gerne vil starte dagen med mineralboost!

 

Sådan laver du Mineralbomben:

 

Ingredienser:

– 4 store modne økologiske bananer

– 150 g. økologiske frosne bær – fx blandede skovbær eller jordbær

– 3 spsk. økologiske sesamfrø

– Ca. 500 ml. hjemmelavet økologisk cashewfløde, så det dækker lidt over halvdelen af frugten i blenderen. Se min opskrift på hjemmelavet cashewmælk her. Du kan med fordel fortynde cashewmælken med lidt vand, så væskemængden kommer op på 7-800 ml.

 

 

Anvisning:

 

1. Blend alle ingredienserne, til der ikke længere er klumper i.

Bananer, skovbær, sesamfrø og cashewfløde
Bananer, skovbær, sesamfrø og cashewfløde

2. Tag hele kanden og et stort glas med ind til bordet og drik op! Så er du dækket indtil frokost.

Mineralbomben

Følg mig på facebook og Instagram og få inspiration til en sund, bæredygtig og naturlig livsstil.

 

 


2 thoughts on “Mineralbomben”

  • 1
    Maria Busk on January 5, 2017 Reply

    Kan jeg ikke bruge eks mandelmælk i stedet for cashewmælk?

    • 2
      NeoHippie on January 5, 2017 Reply

      Hej Maria.

      Du kan bruge alle typer plantemælk uden problemer i denne opskrift – så er næringsindholdet selvfølgelig bare forskelligt derefter 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *