Min naturlige hjemmefødsel

Min naturlige hjemmefødsel

For en uge siden fødte jeg mit andet barn – vores søn Anakin. Jeg varetog fødslen selv og havde en naturlig hjemmefødsel i vand og helt uden smerter under veerne.

Ved min datter Astons fødsel i 2014 havde jeg ikke gjort mig mange tanker omkring, hvilke ønsker jeg havde til graviditeten, fødslen eller tiden efter – for nogle af os. Jeg havde aldrig tænkt over, at det gjorde en forskel. Siden da har jeg dog ændret mig selv og min livsstil radikalt, og jeg har researchet mig frem til og erfaret, at både forberedelse under graviditeten, plan for selve fødslen og ønsker til tiden efter kan have afgørende betydning for hele forløbet – både for mor, far og søskende, men primært for barnet selv.

Jeg er så ked af, at jeg ikke vidste alle disse ting, dengang jeg fødte Aston. Selvom jeg teknisk set fødte “naturligt”, hvilket i dag for mange blot betyder vaginalt og uden smertelindring, var der intet naturligt over fødslen eller tiden efter. Det var blot en klassisk (og i øvrigt ekstremt smertefuld) hospitalsfødsel, styret af sundhedsprofessionelle og stærkt præget af vores vestlige kultur og traditioner. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at kompensere for det siden hen med vores livsstil, hvor vi har fokus på naturlige og evolutionære behov, fremfor kulturelle forventninger. Jeg vidste muligvis ikke bedre dengang, men det gør jeg nu. Så derfor vidste jeg også, at denne graviditet, fødsel og tiden efter skulle være helt helt anderledes!

Jeg lavede en masse research omkring naturlig hjemmefødsel, forebyggelse af komplikationer under graviditet og fødsel, risici ved hhv. hjemmefødsler og hospitalsfødsler, spædbørns og fostres fysiske og psykiske evolutionære behov, forebyggelse af søskendejalousi, vellykket ammeforløb, forebyggelse af efterfødselsreaktioner osv. Man skulle ikke tro, at det var nødvendigt at læse op på naturlighed, men i vores ekstremt unaturlige vestlige kultur, er det desværre min erfaring, at man ofte bliver nødt til at “aflære” en helt masse vaner, tanker og fordomme, hvis man gerne vil leve i tråd med sine naturlige behov.

Så ud fra al denne research, lavede jeg en plan for både fødselsforberedelse, selve fødslen og tiden lige efter. Jeg havde tænkt at dele denne plan på bloggen inden fødslen, hvilket jeg ikke nåede. Derfor deler jeg først min fødselsberetning, mens den endnu er i frisk erindring, og snarest vil jeg lægge mine forberedelser og research ud, da netop disse forberedelser var medvirkende til, at jeg fik en helt ukompliceret og naturlig graviditet, min drømmefødsel af en sund og stærk søn og en fantastisk tid efterfølgende med masser af overskud <3

Jeg deler denne fødselsberetning som inspiration til familier, som deler vores ønsker og værdier om en naturlig fødsel – eller alle andre, som synes det er sjovt, at læse andres fødselsberetninger. Vi har helt sikkert alle forskellige værdier, ønsker og forudsætninger for fødslen og forløbet – og min fødselsberetning afspejler netop mine, præcis som jeg ønskede.

 

Min naturlige hjemmefødsel af Anakin

 

Fredag:

Jeg havde i flere dage haft en masse plukveer – flere end sædvanligt og Benjamin og jeg følte os overbeviste om, at Anakin ville være født inden weekenden var omme. Men da dette jo ikke nødvendigvis betyder snarlig fødsel og jeg ikke havde veer, cyklede Aston og jeg hjem til min søster og hendes søn og spiste frokost med vores mor. På cykelturen hjem sent om eftermiddagen, blev mine plukveer kraftigere og kraftigere, og da jeg kom hjem og lavede aftensmad, begyndte de at føles som milde menstruationsagtige spændinger i livmoderen, i stedet for blot spændinger i maven.

Vi lagde os ind og puttede Aston ved ottetiden, hvor Benjamin faldt i søvn (vi samsover alle sammen, så vi ligger altid sammen med hende i vores fælles seng, indtil hun sover). Da Aston sov, vækkede jeg ham forsigtigt, og spurgte, om han ville sove videre og samle energi, da jeg var ret sikker på, at det gik i gang nu. Det var det helt forkerte at sige – jeg skulle nok bare have ladet ham sove, for det vækkede ham selvfølgelig fuldstændig op!

Resten af aftenen havde jeg fortsatte milde menstruationsspændinger i regelmæssige intervaller, hvorfor jeg følte mig sikker på, at veerne var startet. De gjorde dog slet ikke ondt, så vi slappede bare af og ringede ikke til fødegangen. Vi planlagde en fredelig hjemmefødsel kun med mig, Benjamin og Aston hjemme. Jeg ville selv varetage alle aspekter af fødslen, så vi ønskede kun jordemoderens hjælp til eventuelle uforudsete komplikationer eller nødsituationer – ikke undervejs i forløbet eller under selve fødslen, hvis alt ellers forløb normalt. Vi ville gerne slappe af og være os selv længst muligt, så vi ville ikke have, at jordemoderen kom, før det blev højst nødvendigt. Jeg faldt i søvn på sofaen, mens Benjamin arbejdede på computeren og vi flyttede ind i sengen i løbet af natten.

 

Lørdag dag:

Jeg vågnede med fortsatte milde og regelmæssige menstruationsagtige spændinger, som trak en smule om i lænden. Vi tog en stille dag hjemme og hyggede med Aston, da vi følte os ret sikre på, at det nok ville udvikle sig i løbet af dagen. Jeg holdt mig aktiv og gik rundt og ordnede praktiske ting det meste af dagen, så der var ryddet og gjort klar til tiden efter fødslen.

Hen af eftermiddagen begyndte det at spænde og trykke lidt mere, og jeg tog et varmt bad, stående op ad håndvasken med strålen direkte på lænden, hvilket føltes virkelig behageligt og afslappende. Benjamin og Aston lavede aftensmad imens, og efter mit bad spiste vi aftensmad sammen og lagde os ind og puttede Aston til natten. Her var kl. ca. 19.

 

Lørdag aften:

Det begyndte at spænde og trykke mere hyppigt og kraftigt, hvorfor vi prøvede at time veerne over en halv time. De kom med 3-5 minutters intervaller, men var stadig smertefrie. Jeg ringede til afdelingsjordemoderen, da jeg havde aftalt med hjemmefødselsteamet (det team af jordemødre, som er tilknyttet hjemmefødsler i Københavns Kommune), at jeg ville ringe til hende, når der var ca. 5 minutter imellem. Hun mente dog ikke, at det kunne være særlig tæt på, når jeg ikke havde smerter. Vi aftalte derfor, at vi skulle ringes ved i løbet af aftenen, hvis veerne tog til i styrke. Udover den halve times timing, timede vi slet ikke veerne, da jeg ikke ønskede at fokusere på dem. Jeg ville hellere fokusere på at slappe af og have det rart, end på et stopur og på hvordan veerne føltes, hvornår.

Jordemødrene ringede et par gange i løbet af aftenen og tilbød også at komme ud til os for en sikkerheds skyld, men jeg havde stadig ingen smerter. Jeg havde kun lidt trykken, og kunne sagtens snakke gennem veerne, hvorfor jeg sagde nej tak. Jeg ville hellere selv arbejde med veerne og at vi kunne slappe af for os selv længst muligt. Vi gik dog i gang med at puste vores fødekar op, som vi havde købt brugt og som havde været brugt til tre gode hjemmefødsler tidligere. Fødekarret stillede vi midt i stuen og vi dækkede op på sofaen til fødsel af moderkagen, så alt var klar, hvis det pludselig gik stærkt. Jeg holdt mig fortsat aktiv og sørgede for at bevæge mig frit rundt omkring for at hjælpe barnet nedad.

Omkring kl. 23.30 blev spændingerne kraftigere og det blev sværere at slappe af under dem, hvorfor jeg besluttede mig for at tage endnu et langt brusebad og spænde helt af i kroppen. Jeg tog en pilatesbold med ud på vores (meget lille) badeværelse, og lå på knæene med overkroppen og armene bøjet over bolden, mens jeg styrede strålen med varmt vand direkte ned på lænden. Det fik de lidt kraftigere spændinger til at gå væk, og jeg slappede helt af i kroppen. Jeg åbnede døren, så jeg kunne snakke med Benjamin, som sad inde i stuen imens. Uden jeg opdagede det, sprøjtede der løbende lidt vand ud på gulvet i vores entré – hvilket på et tidspunkt fik vores underbo til at komme op og klage, da der løb vand ned gennem gulvet hos ham. Ikke lige den vandskade vi havde tænkt på at forebygge, med et stort fødekar inde i stuen! Jeg lukkede derfor døren til badeværelset igen. Jeg lå fortsat med kroppen bøjet ind over pilatesbolden og slappede af og mediterede, og det eneste der generede mig, var at jeg var ved at blive følelsesløs i fødderne af at sidde på dem. Hvis jeg slukkede vandet, kunne jeg dog mærke spændingerne komme snigende, så jeg skyndte mig at tænde igen og lade vandet være tændt.

 

Lørdag nat:

Jordemoderen ringede igen omkring kl. 01.30 og spurgte, hvordan det udviklede sig. Hun havde pakket sine tasker, og var klar til at tage af sted, når jeg sagde til. Jeg fortalte hende, at jeg havde det rigtig godt og fortsat sad i brusebadet og ikke havde ondt, så umiddelbart havde vi ikke behov for hende endnu. Hun vurderede, at der nok var noget tid igen, når jeg fortsat selv kunne snakke i telefon med hende. Hun bad Benjamin ringe, når jeg ikke længere kunne snakke igennem veerne.

Benjamin tog en lur på sofaen, og jeg begyndte at kede mig og håbe at Aston ville vågne og komme og holde mig med selskab. Hun glædede sig virkelig meget til fødslen, og det var vores plan, at hun skulle være med under hele forløbet, men nu var hun jo så faldet i søvn. Inden hun sov, var hun dog helt klar over og snakkede meget om, at “mor havde gode veer” og at Anakin snart skulle presses ud af livmoderen. Jeg blev i tvivl, om jeg i virkeligheden havde fået fødslen til at gå i stå ved at slappe for meget af og om jeg mon burde slukke vandet og “tage” veerne og eventuelle smerter. Det føltes dog samtidig som om, at Anakin bevægede sig længere og længere ned i bækkenet, og eftersom Benjamin stadig sov, besluttede jeg om ikke andet at vente lidt og lade ham sove lidt længere.

 

Pressefasen

01.40, blot 10 minutter efter jordemoderen havde ringet sidst, fik jeg dog pludselig pressetrang. Jeg råbte på Benjamin ude fra badeværelset. Han sov tungt på sofaen og var først træt og forvirret. Han kom hen til mig og jeg sagde meget bestemt: “Nu ringer du til jordemoderen og siger, at jeg skal presse nu!”. Benjamin ringede hende op og satte hende på højtaler, så jeg kunne lytte med. Hun sagde, at jeg skulle forsøge at gispe mig gennem presseveerne, og at hun ville være der om 15 minutter. Benjamin lagde min mobil på en skammel ved siden af badeværelset og jordemoderen blev i røret, mens han begyndte at fylde fødekarret med slange fra køkkenvasken (har jeg efterfølgende fået at vide. Jeg opfattede ikke hvad han lavede, blot at han gik rundt). Det var meget udramatisk. Jeg var ikke bange for at føde Anakin inden hun kom – det var alligevel min plan at varetage det hele selv. Jeg ville bare gerne have, at hun var her kort efter fødslen, hvis nu der mod forventning skulle være noget galt med ham.

Jordemoderen bad mig mærke efter med fingrene om hovedet var på vej ud, men da jeg intet kunne mærke, sagde hun, at det sandsynligvis var vandet, som stod og pressede på, og at hvis det gik inden hun kom, ville jeg sandsynligvis føde med det samme. Benjamin lagde et håndklæde ud på badeværelsesgulvet, til hvis jeg skulle begynde at presse Anakin ud, inden jeg var kommet over i fødekarret. Jeg troede ikke, at karret var ved at blive fyldt, hvorfor jeg slet ikke selv overvejede at flytte mig derover. Jeg havde umiddelbart bestemt heller ikke lyst til at flytte mig, da jeg fortsat lå med bruseren på lænden og spændte mere nu, hvor pressefasen var gået i gang.

Vandet nåede dog ikke at gå inden jordemoderen kom – det gik med et smæld i samme øjeblik, hun kom ind af døren. Jeg kunne kun se hendes ben fra hvor jeg lå på gulvet, så jeg havde ingen anelse om, hvordan hun så ud. Benjamin foreslog, at jeg flyttede over i fødekarret i stedet for at føde på badeværelsesgulvet, hvilket forvirrede mig lidt, for jeg havde som sagt ikke opdaget, at han havde fyldt karret og troede, at han ville have mig over i et tomt kar.

Jeg flyttede dog alligevel derhen (vores lejlighed er virkelig meget lille, så jeg skulle gå 1 meter fra badeværelsesgulvet til karret i stuen), og karret var ganske rigtigt fyldt. Jeg lagde mig foroverbøjet over kanten på fødekarret og holdt fast i Benjamins hænder, mens jeg begyndte at presse hovedet ud. Veerne havde muligvis været helt smertefrie, men det bliver desværre nok aldrig helt smertefrit at presse et barn ud uden bedøvelse, da huden og mellemkødet bliver udvidet og spændt meget ud. Det var dog tydeligvis med et formål og jeg skreg (brølede dyrisk og bed Benjamin i hånden, påstår han) under de første pres. Jordemoderen guidede mig til at tage dybe vejrtrækninger, da jeg begyndte at blive lidt svimmel. Det var motiverende, da jeg vidste, at vejrtrækningerne ville give godt med ilt til Anakin under fødslen. På trods af at jeg var travlt optaget af at presse, følte jeg mig ekstremt tørstig efter lang tid under den varme stråle.

Det var svært for mig at holde mig helt under vandet i den stilling, hvorfor jeg vendte mig om på hug og pressede hovedet den sidste vej ud. Jeg tog hænderne ned og kunne mærke det lille ansigt og det bløde hår i vandet inden næste presseve. I veen efter pressede jeg skuldrene ud, og hev ham direkte op på maven. Han havde navlestrengen om halsen og om maven, så den fjernede vi med det samme, men stille og roligt, mens han lå ovenpå mig. Han begyndte at trække vejret med det samme og blev fin og lyserød og jeg lagde ham til brystet, så snart han begyndte at græde. Han tog fat med det samme, mens jeg kyssede ham og beroligede ham med min stemme. Klokken var 02.21 og hele pressefasen havde taget i alt ca. 30 minutter, fra vi ringede til jordemoderen, så hun nåede lige at være der de sidste 15 minutter.

 

Efter fødslen

Jeg var helt overvældet, tørstig og forpustet og bad Benjamin vække Aston, så hun kunne være med. Hun var ikke vågnet af mine presseskrig, og hun vågnede heller ikke, da Benjamin forsøgte at vække hende. Vi besluttede os derfor for at give hende en halv time mere, hvis hun lige var nede i den dybe søvn. Vi ville dog meget gerne have, at hun vågnede til at se ham, mens alting stod fremme, så hun forstod hvad der var sket og han ikke bare pludselig “var der”. Jeg rejste mig fra karret og gik over til sofaen, som vi havde dækket af, så jeg kunne føde moderkagen. Jeg holdt ham i armene, mens jeg gik og havde stadig navlestrengen mellem benene, da vi ikke ville klippe den med det samme. Moderkagen kom ud hurtigt efter, smertefrit, og jordemoderen lagde den i en lille bakke ved siden af os, stadig tilsluttet navlestrengen og Anakin.

Benjamin gik igen ind til Aston og denne gang lykkes det at vække hende. Hun var først lidt utilfreds over at blive vækket, men da hun vågnede nok op til at forstå, at Anakin var blevet født, lyste hun helt op! Hun kom ind og lagde sig i min armhule, mens Anakin lå og blev ammet i den anden side. Hun lå og kiggede på ham, mens vi fortalte hende, at jeg lige havde presset ham ud i badekarret og at den fremmede kvinde i stuen var jordemoder. Hun begyndte at snakke løs: “Mor har presset Anakin ud af livmoderen i badekarret”, “Anakin ammer”, “Jordemoderen sidder på daddy’s stol” (Benjamin taler kun engelsk til hende).

Jordemoderen blev siddende i 2-3 timer efter fødslen og udfyldte journal og legede med Aston, mens Benjamin skiftevis ryddede lidt op efter fødslen og sad sammen med mig og Anakin. Jeg lå og ammede, og havde efterveer og lidt blødning, som forventet. Da fødslen havde været helt ukompliceret, frabad vi os alle undersøgelser af Anakin (som fx måling og vejning) og sprøjte med K-vitamin. Vi ønskede ikke, at han skulle udsættes for alt det, men han skulle i stedet have lov at ligge uforstyrret hud mod hud i tryghed og blive ammet. Vi kendte kønnet på forhånd, men tjekkede faktisk ikke efter før næste morgen, da han lå på maven på mig eller Benjamin hele tiden.

Jeg sagde også nej til sprøjte med syntocinon efter fødslen. Jordemoderen tjekkede mig kort for blødninger og bristninger, men jeg var ikke bristet og skulle derfor ikke sys, og jeg blødte ikke mere end almindeligt. Lige inden jordemoderen skulle gå, klippede jeg navlestrengen over og jordemoderen viste og fortalte os lidt om moderkagen, hvilket Aston var meget fascineret af. Jeg gik ud og tissede for at sikre mig, at alt fungerede normalt og satte et efterfødselsstofbind i til blødningerne. Så snart hun var gået, gik vi ind i vores fælles seng – med endnu et familiemedlem, og lagde os til at sove. Klokken var nu omkring 6 om morgenen, og vi sov et par timer inden Aston vågnede, hvorefter vi skiftedes til at tage lur den efterfølgende dag og gik tidligt i seng.

Naturlig hjemmefødsel
Lige efter fødslen, da vi havde vækket Aston.

 

 

Dagene efter:

Det er nu snart uge siden fødslen, og vi har det så dejligt alle sammen!

 

Amning og donering af modermælk

Anakin er så fin og sund og vil ammes hele tiden – hvilket han selvfølgelig bliver, helt uden begrænsninger. Vi samsover alle sammen, og jeg ammer ham liggende på siden og skifter side og ammer videre hver gang han vågner. Både han og jeg falder dog i søvn i samme øjeblik han får fat, så vi sover omkring 8-10 timer sammen hver nat alle sammen (Aston længere, da hun kommer før i seng).

Aston selvafvænnede fra amning under graviditeten, så det har gjort det betydeligt nemmere, end hvis jeg havde skulle amme dem begge samtidig. Derfor har jeg også overskud til at donere min modermælk igen, som jeg gjorde efter Astons fødsel (læs mere om det her). Mange tror, at de ikke ville kunne donere modermælk, ofte fordi de forsøger at pumpe ud efter kroppen har tilpasset mælkeproduktionen til barnet, og derfor kun får en lille smule ud. Hvis man skal producere nok til at donere + have nok til sit eget barn, kan man med fordel starte med at pumpe med det samme, evt. hver gang man ammer. Så øges produktionen automatisk, da kroppen tror, at behovet er større og derfor producerer mere. I princippet kan den sunde og normale kvindekrop producere nok mælk til fuldamning af 5 børn samtidig, så de fleste som ønsker det, kan sagtens producere nok til at donere – også selvom man ikke umiddelbart føler, at man har overproduktion. Jeg begyndte at pumpe ud, efter han havde fået al råmælken selv og mælken var løbet til – dvs. efter et par dage. Der vågnede jeg op med meget spændte bryster, og siden har jeg pumpet ud manuelt flere gange dagligt, som regel i forbindelse med amningerne, og min overproduktion bliver større og større for hver dag. Aston vil gerne smage modermælken. Hun er ikke interesseret i at genoptage amningen, men jeg lader hende drikke noget af den udpumpede mælk, da den er super sund for hende også.

 

Blødning og efterveer

Mine blødninger er nu næsten stoppet. Jeg havde en masse, meget kraftige, efterveer i dagene efter fødslen, særligt når jeg ammede. Jeg tager dog aldrig smertestillende, og har i stedet spændt helt af i kroppen og taget varme afslappende bade, når de blev for kraftige til, at jeg kunne afspænde. De er dog også stoppet nu, og jeg er så godt som tilbage til normal igen.

 

Aston og Anakin

Aston er helt forelsket i sin bror og kysser og krammer ham hele tiden! Hun hjælper med bleskift, vil holde ham og ligger i ske med ham om natten, mens jeg ammer. Hun snakker meget om fødslen, jordemoderen og badekarret, og om at min mave er tom, fordi Anakin er blevet presset ud af livmoderen. Der er intet jalousi at spore, hvilket vi også har gjort alt for at forebygge. Læs mere om det i mit kommende indlæg omkring fødselsforberedelse.

naturlig hjemmefødsel

 

Bleer

Anakin fik sin første ble på morgenen efter fødslen, hvilket var en ekstremt lille, helt blød, moderne stofble (læs mere om stofbleer her). Vi har også brugt stofbleer til Aston, som nu er blefri, og dem skal han overtage – men vi havde lånt nogle newborn-bleer til den første tid af nogle af vores venner. Det er virkelig rart at vide, at vi ikke udsætter hans sarte hud for alle de skadelige kemikalier i engangsbleer og jeg kan kun anbefale moderne stofbleer!

 

100% i arme

Han har været hud mod hud og i arme konstant siden fødslen og har slet ikke grædt. Han siger kun små lyde, når han vågner og skal ammes. Vi praktiserer en naturlig livsstil, kraftigt inspireret af tilgangen fra bogen “The Continuum Concept”, som tager udgangspunkt i menneskers evolutionære behov helt fra fødslen. Vi har derfor helt fravalgt barnevogne, klapvogne, lifte, vugger, babysenge, babynest osv., som er kommet til i vores moderne og vestlige kultur, og planlægger i stedet (som vi også gjorde med Aston) kun at bruge slynger, bære ham, samsove osv. På den måde får han konstant tryghed, nærvær og fysisk kropskontakt indtil kravlealderen, hvor han gradvist og frivilligt vil have mulighed for at udforske verden på egen hånd. Det kan måske lyde omfattende at skulle have ham i arme hele tiden, men når man først er tryg ved slynger, er det ikke et problem og jo mere vi har ham i armene, jo mere unaturligt føles det at lægge ham fra os. Derudover giver slyngen os armene fri til Aston, så det har ikke været så hårdt at omstille sig til to børn i stedet for et – heller ikke selvom jeg er fuldtidsmor, og vi derfor ikke har Aston i pasningstilbud. Benjamin har barsel fra sit studie i øjeblikket, men skal stadig til eksamen om halvanden måned og har derfor meget arbejde i den forbindelse under barslen. Vi sørger dog for, at han også har Anakin en masse i slynge og sidder med ham hud mod hud på maven, mens han studerer og arbejder, så Anakin også vænner sig til at være hos sin far. Aston sidder også meget med Anakin hud mod hud, men vi hjælper hende lidt med at støtte hovedet, da han er lidt tung for hende at bære selv.

 

Efterfødselstjek

Jeg tog til efterfødselstjek på Hvidovre Hospital et par dage efter fødslen, mens Benjamin og Aston blev hjemme og spiste morgenmad (vi vågnede 10 minutter før vi skulle gå). Jeg havde Anakin i slynge i bussen derud. Vi havde besluttet os for at tage imod de undersøgelser, som kunne laves, imens jeg holdt og ammede ham. Vi tog derfor kun imod en hælprøve (blodprøvestik for screening mod særlige sygdomme) og en høretest, mens han var hud mod hud og blev ammet. Vi sagde fortsat nej tak til målinger og vejninger, hvorfor jordemoderen blot skønnede “normal” på sit papir og mente, at han muligvis vejede omkring 3600 g. Vi har takket nej til sundhedsplejerske, da vi ikke har behov for nogle af de ting, hun kan tilbyde.

 

Barselsbesøg og andre aftaler:

Vi har holdt barselsbesøg korte og på et minimum her den første uge. Vi vil gerne give Anakin ro til at vænne sig til verden, Aston ro til at vænne sig til en ny hverdag og selv gerne have ro til at lære at håndtere to børn uden stress. Vi har derfor kun haft helt korte besøg af vores mødre, min søster og nevø og et tæt vennepar. Derudover har vi gået små ture og ordnet småting for at vænne os stille og roligt til hverdagen igen. Fra næste uge vil vi begynde at lave lidt mere og har et par legeaftaler med nogle af Astons venner, men vi vil stadig holde den næste tid roligere end vi plejer.

 

Kost og træning

Jeg gør mig umage for at spise sundt, uforarbejdet og særligt jern- og calciumrig kost disse dage for at få alle mine depoter op efter fødslen og for at give Anakin og min egen krop de bedste betingelser. Jeg har ikke taget kosttilskud under graviditeten (udover b12, da jeg lever vegansk), og planlægger heller ikke at gøre det nu – jeg får dækket alle mine og Anakins næringsbehov via min sunde og plantebaserede kost.

Jeg startede bækkenbundsøvelser få dage efter fødslen, og føler mig allerede næsten helt genoptrænet igen – jeg laver øvelserne, hver gang jeg ammer. Vi har derudover gået daglige ture og jeg har fået mine kræfter tilbage igen. Jeg planlægger så småt at starte op med yoga sammen med Aston i morgen, med Anakin på maven i slynge. Jeg ønsker ikke at presse min krop til noget den ikke er klar til, men jeg ønsker samtidig heller ikke at skade den ved at være inaktiv. Mild træning og styrke af musklerne er den bedste rehabilitering, så jeg starter blidt op og bygger gradvist mere på – dog kun med aktiviteter og øvelser, som jeg kan lave med inddragelse af Aston og med Anakin på i slynge.

 

naturlig hjemmefødsel

Følg mig på Instagram og facebook for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil.

 


36 thoughts on “Min naturlige hjemmefødsel”

  • 1
    Sara on February 5, 2017 Reply

    Inspirerende beretning fuld af ro og nærvær. Dejligt at læse at det også kan foregå på den måde.
    Jeg havde egentligt forberedt mig godt til fødslen i 2014 (troede jeg), men jeg manglede simpelthen erfaring i, hvordan jeg selv kunne påvirke fødslen og hvornår jeg skulle sige til og fra. Så det endte med en lang, smertefuld og kompliceret fødsel efter hospitalets drejebog.
    Anden gang ved man lidt mere om, hvad man skal ind til og hvad ens styrker og svagheder er. Derfor er det nok også lettere at vide, hvordan man ønsker, det skal foregå og ikke mindst, hvad man ikke ønsker.

    Jeg glæder mig faktisk lidt til anden gang om 4 måneders tid trods en hård 1. gang. Specielt når jeg læser om hvordan, det også kan foregå, hvis man har sig selv med.
    Tak for det.

    • 2
      NeoHippie on February 5, 2017 Reply

      Ja præcis – det er helt sikkert nemmere anden gang, men ville virkelig ønske, at nogle havde lært mig inden fødslen af Aston, at fødsler ikke behøvedes at blive styret af hospitalerne og at det sjældent er tilfældigt, hvordan de forløber.

      Det er blandt andet også derfor, at vi vil gøre hvad vi kan for at lære vores børn om denne slags – det er utroligt, så lidt vi ved om kroppen, fødsler og børn i vores kultur – før vi selv står i det :/

      Jeg håber, at du får en drømmefødsel her 2. gang <3

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 3
    Maria on February 5, 2017 Reply

    Tusinde tak for din deling – meget inspirerende! Og tillykke med Anakin 🙂

    • 4
      NeoHippie on February 5, 2017 Reply

      Tusind tak <3

  • 5
    Maria on February 5, 2017 Reply

    Hvor fint <3
    Er helt målløs over hvordan du finder energien til at skrive alt det her!! Men tak for det og selvfølgelig stort tillykke med jeres familieforøgelse <3

    • 6
      NeoHippie on February 5, 2017 Reply

      Tusind tak <3

      Vi har nogle meget fredelige aftener disse dage - Aston falder tidligt i søvn og Anakin sover det meste af tiden, så jeg kan skrive, mens jeg ammer 😉

  • 7
    Lotte on February 5, 2017 Reply

    Det kunne have været min egen fødsels beretning. 2. Gang var veerne smertefrie og jeg vidste ikke jeg skulle føde nu, før jdm kom og konstaterede jeg var 10 cm åben. I næste ve gik vandet og 15 min senere var barnet ude. Fantastisk. Jeg bliver helt misundelig over den lille ny. Duften. Stemningen. Forventningerne. Roen og den der gennemgribende følelse af “rigtighed”. – vi frabad os alt unødigt, har sovet sammen siden og boet i slyngen. Alt det du beskriver.
    Det er sjovt ikk.
    Vi har aldrig haft en teori på det, men blot fulgt instinkterne.
    Her går man og føler sig unik. Så kommer man på facebook og finder ud af, at alle de unikke valg man tog, tog man sammen med alle de andre.
    Jeg syntes verden tegner godt. Og jeg tror “naturligt” snart igen er det nye normale.
    Stort tillykke med det lille menneske. I vil opdage, at alle de konklusioner i har gjort jer, ikke længere holder vand. Og glædes over, at i samspillet med endnu en, vokser individet i den første. – og det er endog det største 🙂

    • 8
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Dejligt – det tror og håber jeg, at du har ret i <3

  • 9
    Maria on February 6, 2017 Reply

    Dejligt <3 Bliver helt skruk igen af at læse om din beretning og om det der med at vide bedre og mere anden gang 🙂

    • 10
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      <3

  • 11
    Anna on February 6, 2017 Reply

    Sikke en fin beretning. Jeg havde planlagt en ganske velforberedt hjemmefødsel, da jeg fødte min datter for halvandet år siden, men vi blev overflyttet pga. grønt fostervand og meget lidt fremgang i fødslen. Selvom det derfor ikke blev den fødsel, jeg havde håbet på, så var det på ingen måde en dårlig oplevelse. Tværtimod var det positivt at opleve, at hospitalet kunne hjælpe, når der var brug for det – i stedet for min holdning inden, som var, at det skulle undgås for enhver pris.
    Nu venter vi så nr. 2 til sommer, og jeg håber bestemt at det denne gang kommer til at gå nemmere, men det er der jo gode chancer for 🙂 Så jeg glæder mig til at læse din ressearch og forhåbentlig finde inspiration til at forberede mig endnu bedre denne gang. Held og lykke med den lille ny

    • 12
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Tak! Hvor dejligt, at du alligevel havde en god fødsel <3

      Jeg håber, at din næste fødsel vil gå lige som du ønsker, og at du vil kunne bruge mine overvejelser omkring fødselsforberedelsen!

  • 13
    Camilla Skydt on February 6, 2017 Reply

    Selvom det er meget langt fra min egen hverdag og på mange måder ikke er den livsstil jeg selv praktiserer, så skriver du utrolig godt og fængende!
    Sikke en dejlig beretning og en skøn fødsel og tiden derefter.
    Jeg kan helt bestemt tage flere ting du skriver med mig til når jeg selv skal have nummer to.
    Tak 🍀

    • 14
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Jeg er glad for, at du kunne bruge det <3

  • 15
    Mathilde on February 8, 2017 Reply

    Hej Calina,

    Mange tak for denne fine og uddybende beskrivelse af jeres gode forløb – jeg glæder mig til at læse om dine forberedelser (er selv halvvejs i min første graviditet).

    Jeg har lige et par simple, opklarende spørgsmål:
    -I lægger jeres datter i seng tidligere, end I selv går i seng, men I beholder jeres nyfødte oppe sammen med jer (sovende i slynge formoder jeg)? – Hvornår tænker du, at I begynder at lægge ham i seng/fra jer om aftenen?
    -Hvordan helt præcis sover du med jeres nyfødte, så han selv kan tage fat om brystet, altså du ligger på siden og så ligger han på ryggen ved siden af dig – og før en amning skifter du så side (og tager ham med over på den anden side) eller hvordan?
    -Og ammer han hver time om natten eller? Og har I fundet nogle new born bleer med så god sugeevne, at I ikke behøver at skifte ham i løbet af natten?

    På forhånd tak!
    /M

    • 16
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Hej Mathilde.

      – Ja, vi ligger os alle ind sammen, når vores datter begynder at virke træt. Så ligger vi sammen med hende i vores fællesseng til hun sover, og rejser os selv (med vores nyfødte) derefter. Da han stadig er så ny, sover han hele tiden – enten i arm, i slynge eller på vores mave. Jeg forestiller mig, at når han engang når kravlealderen og begynder at blive lidt mere selvstændig og sove lidt længere stræk uden behov for amning, vil vi begynde at lægge ham sammen med vores datter Aston, så de kan sove sammen.

      – Jeg ligger på siden, og han ligger på siden mod mig og har fat om brystet. Når han falder i søvn og slipper, glider han selv om på ryggen eller også bliver han liggende med brystet i munden på siden, tæt op ad mig.
      Når han så småt begynder at røre på sig og vågne, vender jeg mig på den anden side og tager ham med over og ammer ham, og så falder vi begge i søvn igen.

      – Jeg ved faktisk slet ikke, hvor ofte jeg ammer ham om natten. Jeg tæller ikke og vi har ikke ur i soveværelset. Jeg sover næsten igennem det, og jeg tror, at det skifter fra dag til dag. Muligvis hver/hveranden time? Måske mindre, måske mere. Jeg ammede min store pige om natten til hun var ca. 2 år, og har aldrig haft styr på, hvor ofte jeg ammede. Pludselig stoppede hun bare med at vågne om natten, og så var natamningen stoppet af sig selv 🙂
      Vi har mange forskellige typer newborn-bleer – bruger fx også prefolds med cover, og særligt dem bruger vi til natten, ekstra foret. Jeg mærker gerne lige på bleen, når vi skifter side for amning. Hvis jeg synes, at bleen virker tung eller våd, skifter jeg ham i løbet af natten. Ellers skifter jeg bare som det sidste inden jeg sover og som det første om morgenen.

      Håber du kunne bruge mine svar 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 17
    Nanna on February 8, 2017 Reply

    Tak for en helt fantastisk beretning! Nogle gange kan det godt ærgre mig at jeg ikke vidste mere om hjemmefødsler og amning, inden jeg rent faktisk stod i det. Jeg tænkte slet ikke over at det var muligt at sige fra over for måling, vejning og alle de ting, eller overfor de rigtigt mange (velmenende) venner og familiemedlemmer der gerne ville holde hende længe og meget hurtigt efter fødslen. Selve fødslen var sådan set helt fantastisk og meget på mine præmisser, selvom den fandt sted på et hospital. Men tiden efter følte jeg stressende og jeg følte konstant at jeg blev påduttet at gøre tingene på en måde der ikke føltes naturlig for mig, f.eks. At jeg skulle “vænne” min datter fra at sove hos mig, supplere med modermælkserstatning fordi hun gerne ville ligge meget ved brystet osv.
    Jeg vi egentlig bare sige at det var sindssygt inspirerende at læse din beretning – og din blog generelt, der allerede har hjulpet mig meget med konkrete områder hvor vores familie kan leve endnu mere bæredygtigt, end vi i forvejen har forsøgt at gøre! Tak for det og 1000 tillykker med here smukke søn <3

    • 18
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Tusind tak! Og det er jeg rigtig glad for <3

      Det er bl.a. netop derfor, jeg har startet bloggen - for at vise, at man ikke behøver at gøre tingene, som vores kultur dikterer eller forventer, men kan leve mere i tråd med naturen og sine instinkter, hvis man ønsker det.

  • 19
    Tinna on February 8, 2017 Reply

    Tillykke med jeres dejlige søn. Og tak for en inspirerende fødselsberetning.
    Jeg er lidt nysgerrig på, hvad du mener om mobil- og wifistråling? Nu skriver du at du “skriver mens du ammer”.
    Jeg tænker selv meget over ikke at sidde med min tlf når jeg ammer og/eller er tæt på min lille datter, pga. stråling. Dog er min viden inden for emnet ret begrænset. Gør du dig tanker om det? Og i så fald har du nogle “regler” du følger?
    På forhånd mange tak!

    • 20
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Tusind tak <3

      Forskning indtil videre tyder - mig bekendt - på, at elektromagnetiske felter fra mobiler muligvis kan være kræftfremkaldende, men der er ikke lavet tilstrækkelige studier til at hverken bevise eller modbevise det. Vi bruger dog stort set ikke telefoner i hverdagen, hvorfor jeg personligt ikke er bekymret over det. Vi har valgt at have skærmfri hverdag med vores børn, og jeg bruger derfor kun min telefon til nødsituationer i løbet af dagen. Den ligger som regel på en hylde og jeg bruger den max 15-30 minutter om dagen til fx at dele et billede på bloggens Instagram-profil eller til kort at skrive en besked, efter min datter er faldet i søvn. Vi bruger den ikke som vækkeur eller lignende.

      Der er ikke fundet øget kræftrisiko ved trådløse netværk (Wifi), TV og radio. Nu har vi hverken TV eller radio, men vi bruger nogle gange computere, når vores børn sover - fx til at blogge. Men eftersom vi er omgivet af Wifi alle steder og ikke kun ved tændt computer, gør det ingen forskel rent strålingsmæssigt. Vi er eksponeret for trådløse netværk uanset om computeren er tændt eller slukket. Men som sagt er der intet der tyder på, at det skulle give øget risiko for kræft, så vores computerbegrænsning skyldes ikke frygt for stråling - mere en generel lyst til at bruge mere tid på at snakke sammen, fremfor foran skærme 😉

      Læs evt. mere om stråling her.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 21
    Førstegangsgravid on February 8, 2017 Reply

    Åh hvor er det bare en beroligende beretning! Glæder mig SÅ meget til at læse dit indlæg om forberedelserne <3

    • 22
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Tak <3

      Jeg skynder mig at skrive det færdigt 😉

  • 23
    Thea on February 8, 2017 Reply

    Tak, for at dele din oplevelse!:)
    Jeg har selv haft en smuk og rolig hjemmefødsel for 3 måneder siden. Havde undersøgt rigtig meget på forhånd og forberedt mig godt – alligevel føler jeg mig fanget ind i en masse ting fra sundheds-systemet side. Det er godt nok svært at holde tungen lige i munden og navigere igennem, når man bliver bombarderet med “anbefalinger”. Det kommer i “-tegn, da de sjældent får understreget at det er en anbefaling og et tilbud, men nærmere servere det som noget man skal og ikke har et valg.
    Jeg er rigtig glad for at læse, hvordan det fungerer for jer, med at sam-sove og holde jeres søn hele tiden! De første par uger fungerede det også for os, men da min søn var 3-uger, begyndte han at få utrolig meget bøvl med sin mave og ville hverken sidde i viklen mere og sover helt utrolig dårligt og uroligt. Selvom han er blevet holdt hele tiden, blev han lige pludselig utrøstelig og har haft mange kramper og vågnet af sine prutter. Der var ingen af os der fik søvn. I al vores desperation og energi-underskud, valgte vi at prøve med en sut (han patter på alting, finder ikke trøst efter han har spist, og får ekstra meget ondt i maven ved at spise hele tiden), efter en måned med skrig, ingen søvn osv. Den har givet ham ro, men også en afhængighed der tager ham væk fra mig. Om natten er han også begyndt at sove i en seng, lige op ad vores, som også giver ham bedre søvn. Børn er så forskellige! Men nu har jeg bestilt The Continuum Concept hjem fra biblioteket. Nu da vi får sovet lidt igen, har jeg overskud og håber på at kunne komme tilbage på et mere trygt og nærværende spor, og hjælpe min søn til at få ro igen 🙂
    Hvordan fik i Aston til at sove, da hun blev ældre og ikke faldte i søvn af sig selv? Og hvad er jeres holdning til vacciner?
    Mange tak for nogle spændende indlæg. Kram

    • 24
      NeoHippie on February 8, 2017 Reply

      Hej Thea.

      Jeg er glad for, at du kunne bruge det!

      Du har du helt ret i, at rigtig mange ting i sundhedsvæsenet ikke bliver præsenteret som et valg – netop derfor jeg var så autoritetstro under min første fødsel. Jeg havde aldrig overvejet, at det var et valg dengang.

      Jeg er ked af, at I har haft problemer med jeres søn <3 Forhåbentlig vil I finde god inspiration i Continuum Concept - den har virkelig ændret mit perspektiv på hele vores kultur.

      Jeg ammede Aston i søvn til hun var lidt over 2 år, og derefter fravalgte hun det selv, og ville hellere ligge helt tæt og putte i stedet. Vi ligger alle sammen i vores fællesseng indtil hun sover, og rejser os så, når hun er faldet i søvn.

      Jeg planlægger at skrive et separat indlæg omkring vacciner snart - jeg får spørgsmålet virkelig tit nemlig 😉

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 25
    Lykke on February 8, 2017 Reply

    Den ro I har i at være sikre på måden I har valgt at leve på, skinner igennem det du skriver. Tak for det – det smitter og øger vores tro på at vi skal følge vores instinkter og ikke familiens og udefrakommendes (bedste) meninger. Alt det bedste fremover til jer alle fire.

    • 26
      NeoHippie on February 10, 2017 Reply

      Tusind tak – det er jeg glad for <3

  • 27
    maria on February 11, 2017 Reply

    Tak for en smuk beretning 😊
    Glæder mig til at høre mere. Håber stadig at få nr 3 og denne gang på den “RIGTIGE ” måde. Da jeg fik mine to første var jeg desværre alt for usikker på mig selv til at turde sætte mig op imod jordemødre og læger.

    • 28
      NeoHippie on February 11, 2017 Reply

      Det forstår jeg godt – det bliver oftest heller ikke fremlagt, som om man har et valg. Jeg håber, at du får lov at opleve en fødsel, som du selv ønsker den <3

  • 29
    Malene Damgaard on February 15, 2017 Reply

    Kære Calina

    Stort tillykke med Anakin – og mange tak for det flotte, inspirerende og beundringsværdige fødselsberetning. – en sand drømme fødsel i de bedste omgivelser. Anakin har fået en smuk start på livet. Jeg skal føde mit første barn her til juni forhåbentligt hjemme i vores 2-værelses lejlighed på Nørrebro. Jeg ser frem til dit indlæg om dine valg og planlægningen op til fødslen.

    Jeg har et spm: Hvor mange new born bleer er der behov for?

    Tillykke igen.
    Mange hilsner
    Malene

    • 30
      NeoHippie on February 15, 2017 Reply

      Tusind tak <3

      Jeg vil tro omkring 30 stk. er nok for en rotation med vask hver 3. dag ca. (jeg har lidt flere, da jeg har lånt en kæmpe stak).

      Der er dog også den mulighed at satse på covers med indlæg i - det er lidt mere besværligt (men man lærer det hurtigt) og meget billigere. Jeg bruger selv en blanding. Alternativt har jeg for nyligt opdaget dette smarte trick, hvor man folder one-size-bleerne til newborns, og dermed ikke behøver at købe 2 sæt:

      http://www.lilbumsclothdiapers.com/how-to-turn-your-one-sized-cloth-diaper-into-a-newborn-size/

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 31
    Camilla on February 19, 2017 Reply

    Dejligt at læse om dine tanker om oplevelser og sort tillykke!
    Jeg er netop blevet førstegangsmor og havde nok lidt samme fødselsoplevelse, som du havde første gang. Det kom bag på mig, at hospitalets procedure var at give medicin og fremskynde hele tiden og som førstegangsfødende var det rigtig svært at sige fra!! Det fortalt de ikke om til alle de fødselsforberedende kurser jeg har været til…

    Nå men jeg har lige et spørgsmål. Du skriver at I hele tiden bærer på Anakin så han er tæt på jer og får nærhed, hvilket jeg synes rigtig godt om. Men når jeg kigger på min søn, så kører arme og ben hele tiden og hans bevægelser bliver mere og mere kontrolleret, hvordan får Anakin mulighed for at forbedre sin motorik?

    Til sidst, tak for en inspirerende blog
    Mvh
    Camilla

    • 32
      NeoHippie on February 19, 2017 Reply

      Tusind tak <3

      Ja, det kan nemlig være svært - specielt hvis man ikke ved nok om alternativerne.

      Man kan binde en slynge, så barnet får mere eller mindre frie bevægelser. Fx man kan lukke dem helt inde, når de sover, men lade deres overkrop være fri, når de er vågne (og er store nok til selv at holde hovedet). Derudover ligger han også tit bare på os frit, fx på maven eller i vores skød, hvor han er ligeså fri, som hvis han lå for sig selv, men stadig med kropskontakt. At have dem med alle steder på arm, skulle faktisk stimulere dem bedre, samt styrke deres motorik og balance bedre, da de konstant er i bevægelse fremfor at ligge passivt ned.

      Jeg er glad for, at du kan bruge bloggen!

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 33
    Am on February 22, 2017 Reply

    Jeres levevis er inspirerende. Dog en lille undren fra min side, om jeres tanker om “mange børn” og “bæredygtighed”. Hvordan forener I det? Jeg ved den veganske, bilfrie livsstil er meget positiv for miljøet, men der vil jo stadig skulle brødfødes flere munde, vandmængden er større til tøjvask m.m.

    Det handler ikke om at du skal retfærdiggøre noget, at jeg spørger. Lever selv vegansk og tænker en del over kultur og livsstil. 🙂

    • 34
      NeoHippie on February 22, 2017 Reply

      Tak 🙂 Og det er helt okay – det er skam også noget, som vi har diskuteret.

      Det er lidt mere kompliceret end det, som vi ser det. Fx er overbefolkning og manglende ressourcer helt klart et problem – men ikke et problem, der løses af enkeltpersoner i vesten. Nogle mener, at man pga. overbefolkning helt bør undlade at få børn. Den tanke anser jeg for værende destruktiv, og med det perspektiv burde vi vel alle blot begå selvmord.

      At begrænse sig til fx 2 børn i stedet for 3, 4 eller 5 børn anser jeg ikke for at gøre en forskel af betydning, særligt ikke når børnene opdrages vegansk og med øvrige bæredygtige og antimaterialistiske værdier. Livsstilen vi fører i vores familie udgør en minimal miljøskade på de parametre, som du nævner – i forhold til den almene danskers forbrugerlivsstil. Derimod er vores (måske mange) børn og vores bæredygtige livsstil en del af en bevægelse, som sandsynligvis vil være med til at udvikle samfundet i en mere bæredygtig retning, fx ved at deltage i den grønne udvikling og opfinde ny teknologi, som vi mener, nok bliver løsningen på den katastrofale situation, vores samfund har sat jorden i.

      Det være sagt – vores liv er et helhedsbillede. Vi får ikke børn eller undlader at få børn for at skære ned på vandforbruget eller for at avle forskere i grøn teknologi. Vi ønsker at lave mennesker, som vi elsker højere end noget andet i verden og give dem glæden ved en stor og tæt søskendeflok. Vi ønsker samtidig at give dem en opvækst med bæredygtige og naturlige værdier. Som vi ser det, er problemerne i vores samfund helt sikkert ikke en potentiel stor søskendeflok af veganske, zero waste, nonshoppere 😉

      Håber det var svar nok på dit spørgsmål.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 35
    Trine on May 8, 2017 Reply

    Hvorfor fravælge K-vitamin? Syntocinon kan jeg forstå, da det jf studier ikke har nogen effekt for lavrisiko fødende, men hvorfor k-vitaminen? Har du læst studier om dets virkning?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *