No-Bake Brownie

No-Bake Brownie

Okay, jeg har muligvis lige født – men vi skal jo spise alligevel! Og når jeg ammer non-stop + skal sørge for mad til min datter Aston, bliver jeg ret optaget af at spise mad, der er proppet med vitaminer og mineraler, så vi får dækket vores næringsbehov naturligt. Derfor har jeg lige lavet denne super nemme og hurtige No-Bake Brownie! Den er både lækker som hurtig snack, til madpakken eller som fancy dessert, evt. serveret med sund bananis eller friske bær. Den er sund, men meget massiv – både i smag, fibre og i kalorier, så man behøver kun et lille stykke, særligt hvis den skal serveres med tilbehør.

Den indeholder kun 3 ingredienser – valnødder, dadler og kakaopulver, og den er særligt rig på jern. Og Aston elsker den!

 

No-Bake Brownie

(4-6 små stykker)

 

Ingredienser:

– 75 g. økologiske valnøddekerner

– 100 g. økologiske tørrede dadler

– 1 stor spsk. økologisk, ren kakaopulver (bare det man bruger til bagning – brug evt. raw-kakaopulver, hvis du vil have kagen raw)

 

Anvisning:

1. Blend valnødder, dadler og kakaopulver sammen med en minihakker/foodprocesser, til der ikke længere er klumper i. En stavblender kan også bruges, men i så fald kan det være en god idé at tilsætte 1-2 spsk. kogende vand og skrabe stavblenderen nogle gange undervejs, da den sidder lidt fast i starten.

2. Tryk massen ud til en firkant på en tallerken i en højde, så du kan skære 4-6 små stykker af den.

3. Sæt den på køl indtil spisning. Jo længere på køl, jo fastere bliver den – men den er meget klæg i konsistensen og kan også spises med det samme. Nyd!

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *