Oliefri nougat uden tomme kalorier

Oliefri nougat uden tomme kalorier

Denne hjemmelavede nougat smager super lækkert, er oliefri og uden tomme kalorier!

I stedet for olie har jeg brugt kokossmør – dvs. kokosmel der er kværnet til smør. På den måde bibeholdes kostfibre, vitaminer og mineraler, som ellers ville være sorteret fra, hvis man fx havde brugt kokosolie i stedet. I stedet for normal sukker, har jeg brugt kokossukker. Kalorietallet er det samme, men modsat almindelig sukker, som er såkaldt tomme kalorier (dvs. ingen vitaminer og mineraler), indeholder kokossukker fx magnesium, zink, B-vitaminer, antioxidanter og så påvirker det blodsukkeret mindre end almindelig sukker. Og så smager det ligeså sødt, men lidt mere karamelagtigt.

Den kan bruges alle steder, hvor man ville bruge konventionel nougat:

 

Opskrift på oliefri nougat

Ingredienser:

– 50 g. økologiske hasselnødder

– 2 dl. økologisk groft kokosmel (eller 5 spsk. økologisk kokossmør, hvis du ikke har en kaffekværn/meget effektiv minihakker/Bullet)

– 3 spsk. økologisk kokossukker

– 40 g. økologisk mørk chokolade

 

Anvisning:

1. Hæld hasselnødderne ud på en bageplade og bag i ovnen ved 180 grader i 10 min. Når de er afkølede, skal skrællen nulres af.

2. Finblend hasselnødderne sammen med kokossukker i en almindelig minihakker, til det er fint pulver.

3. Så skal der laves kokossmør. Kokosmelen alene kan kværnes helt flydende (som en tyk olie) i en kaffekværn/effektiv minihakker eller Bullet, men hvis du ikke har sådan en, kan man købe færdiglavet kokossmør i Matas, helsekostforretninger eller fx her.

4. Smelt 40 g. chokolade i vandbad eller i mikroovnen.

5. Hæld kokossmør, smeltet chokolade, hasselnøddepulver og kokossukkeret ned i minihakkeren og blend det hele sammen.
6. Hæld nougatmassen i en lille beholder beklædt med bagepapir, og sæt den i fryseren i en halv time.

7. Opbevar herefter på køl, og brug som konventionel nougat. Nyd!

 

Oliefri nougat uden tomme kalorier
Oliefri nougat uden tomme kalorier

 

Føl mig på facebook og Instagram og få inspiration til en sund, bæredygtig og naturlig livsstil.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *