Peanut Butter Nice Cream med Kakao Twirl

Peanut Butter Nice Cream med Kakao Twirl

Denne opskrift på Peanut Butter Nice Cream minder en del om min Peanut Butter Chocolate Chip Nice Cream, som egentlig er min personlige favoritis! Jeg har dog været løbet tør for chokolade nogle dage, og ville derfor bruge ud af ingredienser, jeg havde i skabet – hvorfor jeg eksperimenterede med en twirl af kakaopulver som alternativ! Og denne variant ser så lækker ud og smager en smule anderledes, så den får lige et separat indlæg!

 

Peanut Butter Nice Cream med Kakao Twirl

(1-2 personer)

 

Ingredienser:

– 5 frosne økologiske bananer, skåret i mindre stykker (skal have været i fryseren i min. 4 timer, gerne længere)

– 1 stor spsk. økologisk peanutbutter (den sunde med kun peanuts og en smule salt – dvs. uden olie og sukker!)

– 2 spsk. økologisk kokossukker

– 1 dl. økologisk plantemælk – fx mandelmælk eller havremælk. Kan købes i alle større supermarkeder eller laves nemt selv – se mine opskrifter på plantemælk her.

– 2-3 spsk. økologisk ren kakaopulver, uden sukker

– Evt. 1 tsk. økologisk Blackstrap Molasses (også kaldet melasse – det er super sundt, men kan sagtens udelades!)

– Evt. lidt hakket økologisk mørk chokolade, nødder eller kakaonibs som pynt.

 

Anvisning:

1. Blend frosne bananer med peanutbutter, plantemælk, kokossukker og evt. melasse, til du får en cremet is uden klumper. Du bliver nok nødt til at stoppe blenderen og røre rundt et par gange undervejs, hvis du vil have isen fast og uden at behøve tilsætte mere væske.

2. Når isen er helt cremet og uden klumper, hældes kakaopulveret i og der røres forsigtigt rundt med en ske, så der kommer lækre kakaostriber i isen.

3. Hæld isen i en skål og top evt. med økologisk chokolade, nødder eller kakaonibs. Spis med det samme og nyd!

 

 

Peanutbutter nicecream

peanutbutter nicecream

peanutbutter nicecream

 

 

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil!

 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *