Pina Colada Smoothie

Pina Colada Smoothie

Jeg elsker Pina Coladas! Men hvem gør ikke det? Sagen er bare den, at jeg har været gravid eller ammende i lang tid, så det er over 3 år siden, jeg sidst har fået en rigtig Pina Colada. Men no worries – Pina Colada behøver ikke være med alkohol, og de kan endda være rigtig sunde! Faktisk laver jeg tit en kæmpe spand Pina Colada Smoothie til morgenmad, som så holder mig mæt til op ad eftermiddagen. Og så er det jo så lækkert og sommeragtigt!

Så her får du min opskrift på en stor Pina Colada Smoothie, der holder dig mæt hele dagen. Du kan også vælge at dele den med en anden eller nedskalere forholdene, hvis du ikke er helt så frugtglad som jeg er.

 

Sådan laver du Pina Colada Smoothie:

Det skal du bruge (til ca. 1 liter):

 

– 1 hel økologisk ananas

– 4 frosne økologiske bananer

– 1/2 dåse økologisk kokosmælk (ca. 2 dl)

– Koldt vand fra hanen

– 1 blender

 

Sådan gør du:

1. Skær din ananas og bananerne i stykker og uden skræl og put stykkerne i blenderen. Hæld kokosmælk og vand i, så den samlede væske dækker ca. 3/4 af frugten.

2. Blend til smoothies er helt cremet og uden stykker.

3. Nyd!

 

Pina Colada Smoothie

Følg mig på facebook og Instagram og få inspiration til en sund, bæredygtig og naturlig livsstil.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *