Guide til Zero Waste – Trin 4: Recycle

01. August 2016 Affald, Zero Waste 4
Guide til Zero Waste – Trin 4: Recycle

Okay, så indtil nu har jeg i min Zero Waste-guide skrevet om at “Refuce” – dvs. at sige nej til ting, man reelt set ikke har brug for, om at “Reduce” – at reducere mængden af ting, man rent faktisk har brug for og om at “Reuse” – at undgå engangsprodukter og nye ting, og i stedet genbruge, bruge op og bruge genanvendelige produkter. Og nu er jeg kommet til Recycle.

 

Hvorfor Zero Waste?

Vores samfund i den vestlige verden er et forbrugersamfund. Vi køber og køber, og smider mere ud end jorden kan nå at nedbryde. Det resulterer i kæmpe lossepladser, affaldsøer, giftig og forurenende afbrænding af skrald og plastik i naturen og havene. Det skader miljøet og dyrelivet. Læs mere om det fx her.

 

Affaldssortering
Losseplads

 

Hvad indebærer at Recycle?

Ja, recycling betyder genbrug – men på engelsk er der forskel på reuse og recycle. Denne sprognuance forekommer ikke på dansk, og i dette indlæg taler jeg udelukkende om at Recycle – ikke Reuse (læs mere om Reusing her).

At Recycle handler primært om, hvad man gør med sine ting, når man er færdig med at bruge dem. Dvs. de ting, som man ikke har kunne Refuse, Reduce eller Reuse. Det kan fx være den mademballage, man ikke kunne undgå, den ødelagte madkasse, der ikke længere kan bruges, tøjet som er for mørt til at kunne lappes eller computeren, som er brændt sammen og ikke kan repareres.

At recycle er bestemt ikke det vigtigste skridt i en Zero Waste-livsstil, hvorfor det først kommer som mit 4. indlæg. Det er skam meget vigtigt, men det er meget vigtigere og meget mere effektivt at begrænse den mængde af miljøskadelige ting, som man bliver nødt til at skille sig af med. For uanset hvor miljørigtigt du vælger at behandle dit affald, kræver det stadig betydeligt flere ressourcer fx at omdanne ellers godt sorteret hård plast til nye plastikprodukter end blot at beholde og genbruge et plastikprodukt, man allerede har. Eller fx helt at undgå at købe produktet til at starte med.

Med det in mente, vil jeg dog alligevel her komme med en guide til, hvordan du mest miljørigtigt kan skille dig af med de ting, som du bliver nødt til at skille dig af med:

 

Sådan håndterer du dit affald på den mest miljørigtige måde:

 

Nøglen er affaldssortering. Hvis du ikke før har sat dig ind i affaldssortering, kan det virke som en jungle. Måske aner du slet ikke, at der findes forskellige containere til forskellige materialer, men smider alting ud i samme køkkenspand. Eller også ved du det måske egentlig godt, men får det ikke lige gjort. Bortset fra dåser med pant – dem får alle sjovt nok sorteret.

Jeg anede personligt intet om affaldssortering, og blev dybt forundret, da jeg efter en samtale med nogle bekendte, undersøgte det og opdagede en udførlig guide på Københavns Kommunes hjemmeside. Hvorfor var dette ikke mere udbredt? Det er det i andre lande, har jeg senere opdaget. Danmark er bare bagefter. Men derfor behøvede jeg ikke at være det – og siden har jeg sorteret vores affald. Og det er faktisk ikke så svært. Dvs. der er 10 kategorier (og personligt vil jeg gerne lige have lov at tilføje en enkelt eller to mere), men flere af dem kender du med garanti i forvejen uden at tænke over det og de bruges ikke i hverdagen.

Jeg vil beskrive kategorierne her og til slut komme med konkrete forslag til, hvordan du nemt selv kan sortere affald, selvom du måske ikke har 4 forskellige skraldespande indbygget, som de fx har i Sverige og Italien. Jeg har taget udgangspunkt i min egen kommunes affaldssorteringsguide (København), og denne gør sig gældende for rigtig mange kommuner. For en mere detaljeret uddybelse, tjek denne guide eller bedre endnu, din egen kommunes guide, da der kan være enkelte variationer kommunerne imellem. Og så tjek dine muligheder for affaldssortering, hvor du bor. Der er forskel på at bo i hus og lejlighed og uanset hvad, så er mulighederne sandsynligvis bedre end du regner med!

 

Affaldssortering i kategorier

 

1. Storskrald

Jeg lovede, at du kendte nogle i forvejen. Storskrald indebærer alt indbo, som ikke kan være i skraldespanden, stort elektronik, cykler, PVC, træ, pap, m.m. Der er særlige regler for byggeaffald – læs op på det, hvis det bliver relevant.

Bor du i hus, skal storskraldet ud på vejen, når der afhentes storskrald 4 gange om året. Du kan også bestille en stor container hos kommunen, hvis du har meget. Bor du i lejlighed, er der sandsynligvis et rum til storskrald. Spørg din vicevært.

 

Hvad sker der med det?

Storskraldet bliver sorteret og jern og metal genbruges. Træ genanvendes til fx spånplader og de resterende brændbare dele bliver kørt til forbrændingen, hvor de omdannes til fjernvarme og elektricitet.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Alt dette er bedre end ikke at genanvende materialerne. Det kræver dog stadig enorme ressourcer. Så hvis du vil være endnu mere bæredygtig, bør du overveje følgende, inden du smider storskrald ud:

Kan jeg virkelig ikke bruge det mere og behøver jeg et nyt spisebord/sofa/hvad end? Hvis det er i stykker – kunne det evt. repareres i stedet (ompolstres, sendes til møbelsnedker el. lignende)? Kunne andre få glæde af det – måske en fattig studerende i familien, en genbrugsforretning eller kunne man give det væk gratis i en facebook-gruppe el. lignende for gratis ting eller sælge det? Der findes en masse lokalgrupper på facebook, hvor man kan give gratis ting væk og de bliver næsten altid afsat.

 

Eksempler på storskrald
Eksempler på storskrald

2. Farligt affald

Denne kendte du muligvis også. Farligt affald indebærer maling, opløsningsmidler, kemikalier, LED-lys, el-sparepærer, batterier, porcelæn, keramik, blyglas (krystalglas).

Bor du i lejlighed, er der et “miljøskab”. Spørg evt. din vicevært. Bor du i hus, skal farligt affald i den røde boks og stilles ud på afhentningsdagen (tjek på din kommunes hjemmeside). Har du ikke en rød spand, skal du selv sortere og køre på genbrugsstationen med det. Medicin, kanyler og kviksølvtermometre skal du selv aflevere på apoteket.

 

Hvad sker der med det?

Farligt affald sendes til specialbehandling og genbruges så vidt muligt.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Farligt affald bliver aldrig nogensinde bæredygtigt, da det pr. definition er farligt for miljøet – uanset hvor godt du sorterer det. Så begræns dit forbrug, til hvad der er absolut nødvendigt, af alt hvad der defineres som farligt affald.

 

Eksempler på farligt affald
Eksempler på farligt affald

3. Elektronik

Alt med ledning, batterier eller solceller og som kan være i beholderen.

Bor du i lejlighed, er der en særlig elektronikcontainer. Bor du i hus, skal de i den røde boks med det farlige affald. Har du ikke en rød boks, skal du selv sortere og køre på genbrugsstationen med det.

 

Hvad sker der med det?

Det bliver skilt ad og en stor del kan genanvendes – fx metallerne. Miljøskadelige dele bliver sendt til specialbehandling sammen med farligt affald.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Først og fremmest at begrænse sit forbrug af elektriske apparater. Nogle af dem er rigtig smarte og en fast del af et moderne køkken – og nogle er ærligt talt mest af alt fjollede gadgets, som man ikke har brug for. Og hvis du gerne vil leve bæredygtigt, kan det være, at du skal overveje om unødvendige gadgets, som indeholder miljøskadelige dele og som kræver enorme ressourcer at producere og genanvende, virkelig skal være en del af din livsstil.

Derudover – hvis du har elektroniske apparater, som stadig virker, men som du ikke bruger, kan du enten begynde at bruge dem, sælge dem eller give dem væk – fx på byttemarkeder, til genbrugsforretninger, i facebook-grupper til formålet eller til venner og familie.

Og sidst – køb kvalitet. Det er rigtig fedt, at kunne finde en enormt billig stavblender i føtex – men den holder ofte også tilsvarende kortere tid. Så for at forebygge at smide så meget elektronik ud, bør man i stedet invitere i (eller ønske sig) udvalgte kvalitetsprodukter, som holder i årevis.

 

Eksempler på elektronikaffald - fx køkkenmaskiner, computere og lignende.
Eksempler på elektronikaffald – fx køkkenmaskiner, computere og lignende.

4. Glas

Glassortering er rigtig simpelt – det indebærer alt i glas undtagen blyglas (krystalglas), porcelæn og keramik (se “Farligt affald” ovenfor). Dvs. flasker, syltetøjsglas, glasskår, drikkeglas osv.

Glas skal i glascontainere, som står rundt omkring i byen eller i sjældne tilfælde i egen gård, hvis man bor i lejlighed. De står tit i forbindelse med supermarkeder. Men tjek din kommunes hjemmeside for nærmeste glascontainer, hvis du ikke kan finde den. Og husk at glasflasker med pant stadig skal i pantmaskinen.

 

Hvad sker der med det?

Hele flasker renses og genanvendes i oprindelig form. Andet glas smeltes og laves til nyt.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Det er super, at man genanvender flaskerne. Det skal dog stadig renses og sendes videre, og i mange tilfælde går flaskerne i stykker, og skal derfor omsmeltes alligevel. Så pas på, når du smider flasker i containeren. Det kræver betydelig flere ressourcer at omsmelte end at bruge dem i deres oprindelige form.

Du kan desuden med fordel anvende mange af dine glas – herunder fx syltetøjsglas og lignende – i hjemmet og slippe for at købe andre beholdere. Du kan fx bruge dem som drikkeglas (det gør vi), krukker til tørret mad (særligt hvis du forsøger at købe emballagefri, som er muligt flere steder efterhånden), madpakker, skåle, som krukker til hjemmelavet makeup, til rasul, til at plante krydderurter i eller lignende.

 

Eksempler på glasaffald
Eksempler på glasaffald

5. Metal

Ting, der ikke er elektronik, men alligevel metal. Herunder skruer, dåser (både drikke og konserves), lysestager, papirkurve, skåle, værktøj, bestik, gryder, pander – alt i metal. Det gør ikke noget, hvis der sidder træ eller plastik på (fx et håndtag), som ikke kan komme af. Hvis det kan afmonteres, kan du evt. sortere det yderligere.

Bor du i lejlighed, er der en container, der er mærket “metal”, hvor disse ting skal i. Bor du i hus, har du en metalbeholder. Har du ikke en metalbeholder, skal du selv sortere og køre på genbrugsstationen med det.

Hvis der er pant på dåserne, skal de i pantmaskinen i stedet.

 

Hvad sker der med det?

Det smeltes om og bruges igen og igen.

Det er rigtig vigtigt, at metallet er rent, inden du smider det i den rette container. Ellers bliver det nemlig ikke genbrugt, men sendt til forbrænding i stedet. De behøver ikke være vaskede, men skyl dåserne inden du smider dem ud.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Metal går meget sjældent i stykker, så udover dåser er der ofte tale om ting i hjemmet, som andre kunne have glæde af. Giv det væk eller sælg det i stedet, hvis det ikke er i stykker.

Derudover kan du forsøge at begrænse dit forbrug af fx dåser. Pantdåser indeholder oftest sodavand eller øl og indeholder derfor intet sundt alligevel og bør begrænses uanset hvad. Du kan evt. købe ølflasker i stedet for dåser, da de genbruges hele og ikke skal omsmeltes.

Konservesdåser kan ofte erstattes af friske råvarer i stedet – som i øvrigt er nemmere at finde emballagefri.

 

Eksempler på metalaffald
Eksempler på metalaffald

6. Hård plast

Plastik som du ikke kan binde knude på og som der ikke er pant på. Fx dunke fra rengøringsmidler, hård mademballage, køkkengrej, kasser, legetøj m.m. Eller plastikflasker uden pant på.

Hård plast som har indeholdt farlige kemikalier (herunder make-up, tænk lige over det et øjeblik) og uhygiejniske ting (fx toiletbørsten) må ikke komme med hård plast. Affald med hård plast som indeholder blandede materialer, skal så vidt muligt skilles ad og sorteres, men er det ikke muligt, skal det i dagrenovation i stedet (se nedenfor). Derudover skal plastik, som indeholder PVC sammen farligt affald (herunder fx tagrender og gummistøvler – slå det op inden du smider ud, hvis du er i tvivl).

Bor du i lejlighed, er der en særskilt container til hård plast. Bor du i hus, har du også en hård plast-beholder. Har du ikke en hård plast-container, skal du selv sortere og køre på genbrugsstationen med det.

 

Hvad sker der med det?

Plastaffaldet laves til granulat og bruges i nye plastikprodukter.

 

Hvad ville være endnu bedre?

At begrænse sit forbrug af nyt plastik og i stedet købe bionedbrydelige materialer som træ, hamp, bambus og lignende (fx i Gå Grøn eller EcoEgo).

Hvis du allerede har plastik, som ikke er i stykker, så behold det og brug det så længe som muligt eller giv det væk i stedet.

 

Eksempler på hård plast
Eksempler på hård plast

 

7. Pap

Fx emballage fra pakker (fx papkasser), emballage fra fødevarer, bølgepap, karton eller røret fra toiletpapirsrullen. Pap og papir genanvendes forskelligt, og må ikke komme i samme beholder.

Bor du i lejlighed, har du en papcontainer. Bor du i hus, skal du smide stort pap til storskrald og i flere kommuner har du mulighed for at bestille en container til husstanden til småt pap. Tjek din kommunes hjemmeside.

Det er vigtigt, at pappet er rent, hvis det skal kunne genbruges (fx ingen pizzabakker el. lignende). Hvis det ikke er rent, skal det i stedet i dagrenovation.

 

Hvad sker der med det?

Det anvendes til produktion af nye pap- og kartonprodukter.

 

Hvad ville være endnu bedre?

At begrænse sit forbrug af pap. Det er lavet af træer, og er for det meste engangsprodukter. Selvom det ofte kan genanvendes, kræver dette store ressourcer. Forsøg hellere at undgå emballage så vidt muligt – fx ved at købe fødevarer i løssalg (hvilket bliver muligt flere og flere steder) og ved at nedsætte dit forbrug af ting som er indpakket generelt – fx tøj, ting og lignende. Læs evt. mit indlæg omkring nonshopping her.

 

Eksempler på papaffald
Eksempler på papaffald

8. Papir

Reklamer, bøger, skrivepapir, aviser, kuverter, gavepapir og lignende. Pap og papir genanvendes forskelligt, og må ikke komme i samme beholder.

Bor du i hus, har du sandsynligvis en papirbeholder, som tømmes af kommunen, såfremt du sætter den ud på afhentningsdagen. Tjek din lokale kommunes hjemmeside for tømningsdag. Har du ikke en papirbeholder, skal du selv sortere og køre på genbrugsstationen med det. Bor du i lejlighed, er der en papircontainer.

 

Hvad sker der med det?

Papiret sendes til papirfabrikker, hvor det genanvendes i nye papirprodukter.

 

Hvad ville være endnu bedre?

At begrænse sit papirforbrug, da det kræver ressourcer (og natur) både at producere og genanvende papir. Du kan fx begrænse dit papirforbrug ved at sætte en “Nej tak til reklamer og gratisaviser”-mærkat op (bestil her) – vær opmærksom på, at dit “nej” kun holder 2 år – så skal du genbestille.

Derudover kan du, hvis du holder avis, skifte til e-avis. Hvis du læser bøger, kan du bestille biblioteksbøger i stedet for at købe dem, købe dem brugt eller læse e-bøger i stedet. Du kan sende så få fysiske breve som muligt. Du kan stoppe med at pakke gaver ind eller du kan genanvende gavepapiret, som du modtager af andre til at pakke dine egne gaver ind i.

Eksempler på papiraffald
Eksempler på papiraffald

9. Haveaffald

Pottemuld, afklip fra hække, blomster og grene. Stort haveaffald (træstammer fx) skal til storskrald.

Haveaffald skal i papirssække og afhentes 9 gange fra 1. marts og 38 uger frem. Tjek dog dine lokale kommunes hjemmeside, da det kan være forskelligt fra kommune til kommune.

 

Hvad sker der med det?

Haveaffald komposteres (lavet til ny jord) og solgt til fx gartnere – du kan desuden hente gratis kompost til din have på genbrugsstationerne om foråret (nogle steder hele året).

 

Hvad ville være endnu bedre?

At kompostere det selv! Læs længere nede.

 

Eksempel på haveaffald
Eksempel på haveaffald

10. Dagrenovation

I følge den guide jeg linker til, går resten i denne kategori – dvs. dette er hvad den køkkenspand (i følge Københavns Kommune og de fleste andre kommuner) rent faktisk bør være fyldt med: Madaffald, madkartoner, pizzabakker, bleer, hygiejneaffald, glødepærer, snasket papir og pap – og med mindre du er super miljørigtig og rent faktisk kører alt dit bløde plast (typisk mademballage) på en genbrugsstation, er det også her, det ryger ned. Dvs. resten.

 

Hvad sker der med det?

Restaffaldet (hvad du nok bare normalt ville tænke på som skrald) køres på forbrændingen og bruges til at producere elektricitet og fjernvarme.

 

Hvad ville være endnu bedre?

Jeg er ret uenig i deres beskrivelse af, hvad dagsrenovation bør indeholder – der er rigtig mange unødvendige ting på den liste, hvis du lever efter Zero Waste-principper eller bare gerne vil leve mere bæredygtigt. Du kan sagtens helt undgå alle “engangstingene”: Herunder bleer, bind, tamponer, køkkenrulle, snasket papir og pap, emballage osv. Læs mit indlæg omkring at Reuse og Reduce for tips til det.

Derudover undlader de helt at nævne genanvendelse af tekstiler – så den har jeg lige tilføjet nedenfor.

Og sidst – madaffald behøver heller ikke at gå til forbrændingen. Hvorfor ikke bruge det til at lave din helt egen kompostjord og bruge det til at dyrke dine egne krydderurter i vindueskarmen eller kartofler på altanen eller i haven? Lidt mere om det nedenfor og endnu mere i mit næste og sidste indlæg i Zero Waste-guiden: Rot.

Eksempler på dagrenovation
Eksempler på dagrenovation

11. Tekstiler

Som sagt min egen tilføjede kategori. Men hvorfor skulle man dog smide ødelagt tøj ud, når fibrene kan genbruges? Fx har Røde Kors indført, at man kan donere sit tøj til dem. Både funktionelt og helt ødelagt tøj.

Du kan aflevere alt undtagen gummistøvler (skal i “farligt affald”) og træssko – eller beskidt eller vådt tøj. Tøjet må dog gerne være ødelagt, nusset og plettet. Du kan aflevere både tøj, tasker, sko, linned, bælter og alt andet i tekstil.

Du kan enten aflevere tøjet i Røde Kors’ butikker eller i deres genbrugscontainere rundt omkring i landet. Find den nærmeste container her.

 

Hvad sker der med det?

Det pæneste tøj bliver solgt videre i Røde Kors’ butikker. Det mindre pæne bliver solgt videre i udlandet som genbrug. Og det mest slidte bliver genbrugt som tekstilfibre og indgår i produktionen af nye tekstiler.

 

Hvad ville være endnu bedre? 

At stoppe med at købe nyt tøj! Selv hvis du giver det videre efter brug, er tekstilindustrien en af de grimmeste industrier i verden (mig bekendt kun overgået af den animalske fødevareindustri). Læs mit indlæg omkring at Reuse for mere information omkring tekstilindustrien og for tips til at skære ned i sit forbrug.

 

Eksempler på tekstiler
Eksempler på tekstiler

12. Madaffald

Jeg får så mange henvendelser omkring dette emne, og det får sit helt eget indlæg – nemlig et helt indlæg omkring kompostering af madaffald. Hvordan du laver dit madaffald om til jord helt uden at have hverken orme, fluer eller lugtgener.

Vi har en kompostspand i vores lillebitte københavnerlejlighed og to store spande økologisk hjemmelavet jord på altanen. Det har vi blandt andet brugt til at dyrke vores egne kartofler, krydderurter, aloe vera-planter og andet spændende. Og så får vi kompostvæske, som er godt at vande planter med og til at holde et sundt klima i vores afløb.

Kompostering er super spændende, og derfor vil mit næste og sidste indlæg i min Zero Waste-Guide give en udførlig guide til, hvordan du kommer i gang med at komposte – hvad end du bor i hus eller lejlighed.

 

Eksempler på madaffald
Eksempler på madaffald

Hvad sker der, hvis du ikke sorterer dit affald i ovenstående kategorier?

Affaldssortering kan virke omfattende – særligt hvis man ikke forstår de miljømæssige fordele ved det eller har hørt myter om, at “det hele alligevel ender samme sted”. Jeg håber, at ovenstående guide har givet en større forståelse af vigtigheden i at sortere sit affald og hvorfor det kan betale sig at gøre den ekstra indsats.

Danmark er et af de lande, som er dårligst til at sortere affald. Det betyder, at vi sender rigtig mange ting til forbrændigen (via dagrenovationsaffaldet), som sagtens ville have kunne genanvendes. Det resulterer i, at de nye produkter der produceres, skal produceres helt fra ny – dvs. uden brug af genanvendeligt plastik, papir, metal og lignende. Dette kræver ekstra mange ressourcer i et forbrugssamfund, som ellers kræver så rigeligt ressourcer i forvejen.

Men bare fordi det er underprioriteret fra statens side, behøver det ikke være det fra din og min side. Du kan sagtens indrette dig, så affaldssortering bliver en nem del af hverdagen. Se tips nedenfor.

 

Forbrændingsanlæg
Forbrændingsanlæg

 

Hvordan indretter du dig i hjemmet, så du lettest muligt kan affaldssortere?

 

Dette kommer selvfølgelig meget an på, hvordan du bor og hvor meget plads du har. Hvis du har en masse plads kan du med fordel have små skraldespande til alle kategorierne og dermed altid kunne smide affaldet direkte i den rigtige spand. Du kan købe skraldespande og sorteringssystemer i alle prisklasser – fra de dyre og indbyggede til de billigere og mere simple. Eller du kan finde dem brugt, fx her.

MEN – hvis du ligesom jeg er fattig og har meget lidt plads i køkkenet, får du her min model til hvordan du kan sortere billigst og på mindst muligt plads.

 

1. Du skal bruge 3 skraldespande i alt – 4 hvis du laver din egen kompost. Heraf står kun 2 rent faktisk i køkkenet. 

 

Vi har herhjemme valgt at samle nogle af kategorierne i dagligdagen – det betyder IKKE, at vi smider det hele samme sted hen, blot at vi sorterer i de 4 kategorier, når vi smider ud. Når en skraldespand er fuld, tager vi den til containeren, når vi alligevel skal ud af døren og sorterer i hånden. Det tager under 1 minut og så behøver vi ikke gøre plads til flere skraldespande i hjemmet.

 

– Pap og papir

Eftersom pap og papir ikke kan genanvendes, når det er snavset, er dette blot en tør papirkurv og vi har den ikke stående i køkkenet, men i soveværelset. På den måde fylder den ikke i vores lille køkken.

Når den er fuld tager vi den ned i vores gård og sorterer pap fra papiret og smider det direkte i containeren. Poser er overflødigt overforbrug og ikke et krav. Man må gerne (faktisk helst) smide det direkte i.

 

– Metal, hård plast, glas

Jeg glæder mig til at få plads til at separere disse 3 kategorier, men det fungerer faktisk helt fint nu. Når vi smider affald ud, smider jeg disse 3 ting i samme spand – skyllet først. Når den er fuld, tager jeg den ned til containerne, som står lige ved siden af hinanden, og sorterer videre i hånden i hhv. hård plast- og metalcontaineren. Eftersom jeg har skyllet det, er det ikke ulækkert at røre ved. Også disse smider jeg direkte i skraldespanden og poser er ikke er nødvendigt.

Glas, pantflasker og dåser kommer jeg i samme spand, og tømmer derfor altid skraldespanden i forbindelse med, at jeg alligevel skal forbi vores Kvickly eller et andet supermarked, som både har en glascontainer og en pantmaskine. Da jeg som Zero Waster ikke smider meget ud, kan jeg let bære det resterende derned.

 

– Dagrenovation

Dette er blot vores almindelige køkkenspand, hvor alt affald, som ikke kan sorteres ryger i. Vi bruger disse poser, da det er de mest bæredygtige, jeg har kunne finde i almindelige supermarkeder til en ordentlig pris.

 

– Evt. kompost

Hvis du komposterer dit madaffald, skal du bruge yderligere 1-2 særlige kompostspande + en stor skål med låg.

Når mad- eller planterester skal smides ud (enten efter aftensmaden, enderester fra grøntsager, visne blade osv.), skærer jeg dem i mindre stykker og smider dem i vores skål med låg. 1-2 gange om dagen tømmer jeg skålen i vores lufttætte kompostspand, da den ikke må få ilt for tit. Kompostspandene skal tømmes på en helt særlig måde, da de skal omdannes til jord og ikke smides ud. Læs mere om det i næste indlæg.

 

Containere til fx hård plast og metal ligner - og står sammen med de øvrige containere.
Containere til fx hård plast og metal ligner – og står sammen med de øvrige containere.

2. Resten sorteres efterhånden som det kommer

Resten, dvs. storskrald, farligt affald, elektronik og tekstil smider jeg så lidt ud af, at det ikke behøver en skraldespand – hvilket forhåbentligt gælder for de fleste mennesker.

 

Tekstiler bruger jeg op eller bytter væk på byttemarkeder (læs mere her), og hvis de er i stykker, klipper jeg dem som regel til små klude, som jeg vasker og genbruger i stedet for køkkenrulle, til vask i forbindelse med bleskift af min datter eller til rengøring. Hvis jeg smider noget ud, tager jeg det med i tasken, hvis jeg ved, at jeg kommer forbi en tøjcontainer.

 

Farligt affald har jeg aldrig, men vi har et skralderum til formålet, og såfremt jeg fik noget farligt affald, ville jeg lægge det derind, når jeg alligevel skulle ned med skraldet. Det samme gør sig gældende for elektronik.

 

Storskrald har jeg næsten heller aldrig – men da jeg bor i lejlighed, har vi et rum i gården, hvor man kan låse sine ting ind. Såfremt jeg boede i hus (og dermed havde mere plads), måtte det vente i huset til afhentningsdagen eller jeg måtte få det kørt til en genbrugsstation.

 

Da jeg har en kompostspand og ingen have, får jeg aldrig haveaffald større, end der kan være i min kompostspand. Hvis jeg boede i hus og havde have, kunne det heldigvis være udenfor indtil afhentning eller jeg ville have bedre komposteringsmuligheder til større  haveaffald.

 

 

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil.


4 thoughts on “Guide til Zero Waste – Trin 4: Recycle”

  • 1
    Sofie on September 2, 2016 Reply

    Hej, er det korrekt forstået at du laver et seperat indlæg om kompost? Ellers håber jeg meget at du vil lave et – bare sådan helt lavpraktisk om hvad I gør 🙂

    • 2
      NeoHippie on September 3, 2016 Reply

      Det gør jeg – snarest! Har bare så meget at se til i øjeblikket, men det sidste indlæg i guiden hedder “Rot” og kommer udelukkende til at handle om kompost og hvordan vi gør i praksis 🙂

      Jeg skynder mig 😉

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 3
    Maja on July 15, 2017 Reply

    Hej Calina,
    Super spændende og inspirerende at læse om Zero Waste. Tak for gode tips 🙂

    Har du set, at Københavns kommune, for nogle måneder siden, er begyndt med, at man gerne må smide blød og hård plast sammen i containeren. Jeg har dog ikke undersøgt det nærmere, men går ud fra, at det bløde plast også bliver genanvendt på den måde.

    Derudover vil jeg dele min egen sortering af pap og papir. Jeg har hængt to muleposer på knager bag ved en dør i stuen, en til pap og en til papir. Når de er fyldte, kan jeg let tage dem med ned i gården og smide i rette container. Det er ekstra nemt med muleposerne, da de så kan bruges til indkøb bagefter eller ikke fylder eller vejer noget i tasken. Det er også pladsbesparende at hænge det op på væggen og tilmed gemt bag en dør, så man ikke lægger mærke til dem i hverdagen. 🙂
    Mvh Maja

    • 4
      NeoHippie on July 19, 2017 Reply

      Ja, det har jeg – det er super! Skal have opdateret indlægget her, når jeg får tid. De fleste kommuner får vist snart muligheden for det nemlig.

      Det er smart, tak for tip 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *