Guide til Zero Waste – Trin 1: Refuse

Guide til Zero Waste – Trin 1: Refuse

Jeg er gået i gang med at læse en bog, der hedder “Zero Waste Home” af Bea Johnson. I denne bog skriver hun om de 5 R’er i Zero Waste: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle og Rot. Med disse fem principper kan man kraftigt minimere sin affaldsmængde og lære at stoppe sit overforbrug og sin miljøskadelige påvirkning.

Jeg gør en del af (og mere end) det, bogen beskriver i forvejen – eller noget lignende. Jeg har derfor besluttet mig for at få (og give) et fuldt overblik over, hvad jeg egentlig gør i hverdagen ved sætte det i system her på bloggen vha. disse 5 R’er. Det vil jeg gøre over 5 separate – men sammenhængende – Zero Waste-indlæg, hvori jeg kommer med konkrete beskrivelser af, hvad hvert punkt indebærer for mig, min egen vej hertil og konkrete tips og tricks!

 

Hvorfor Zero Waste

Vores samfund i den vestlige verden er et forbrugersamfund. Vi køber og køber og køber, og smider mere ud end jorden kan nå at nedbryde. Det resulterer i kæmpe lossepladser, affaldsøer, giftig og forurenende afbrænding af skrald og plastik i naturen og havene. Det skader miljøet og dyrelivet. Læs mere om det fx her.

zero waste Plastik havner bl.a. inde i maven på dyrene.
Plastik havner bl.a. inde i maven på dyrene.

 

Hvad menes der med Refuse?

I forbindelse med Zero Waste, betyder Refuse at sige nej til det, man ikke har brug for. Bagtanken med dette er, at hvis man siger nej til fx bon’en i supermarkeder, vil der blive brugt mindre bonpapir, hvilket vil føre til en mindre produktion, hvilket i sidste ende vil resultere i mindre miljøskade på vores jord – sat lidt på spidsen, for bonpapir bliver nok ikke det, der redder os – men princippet gælder alle vegne. Med Refuse menes at blive opmærksom på at undgå de ting, vi ikke behøver – hvad end det er en rød bøf, plastikposer i supermarkedet eller en masse gaver til jul. Refuse lægger tæt op af Reduce i forhold til ting, man gør i hverdagen – men i dette indlæg vil jeg kun have fokus på, hvad jeg som Zero Waster siger nej til i forhold til interaktionen med omverdenen. Hvad jeg gør i mit eget hjem og for mig selv, skriver jeg mere om i næste indlæg omkring Reducing.

 

 

Hvad jeg siger nej til i hverdagen

 

1. Animalske produkter

Hvis man snakker Zero Waste som en metode til at minimere miljøskade, kommer man ikke udenom, at den animalske fødevareproduktion er den største synder – læs mere om det her. Så uanset hvor mange plastikposer man siger nej til, er det en dråbe i havet i forhold til at spise animalske produkter. Vil man være ægte Zero Waster, så må man derfor starte med kosten – og den mindst miljøskadelige kost er vegansk – dvs. 100% plantebaseret.

Det er en af årsagerne til, at jeg er veganer og har været det siden 2010. Det var en udfordring dengang, da jeg ikke kendte en eneste anden, der levede vegansk og der ikke fandtes så let tilgængelige fællesskaber, hvor man kunne søge råd og vejledning. Derudover kunne man, udover råvarer, kun få sojamælk af veganske produkter, og det fandtes kun i særlige supermarkeder. Der er sket meget sidenhen, og nu vrimler det med veganske facebookgrupper, Instagram-profiler og fysiske arrangementer fuld af inspiration, råd og vejledning.

I forhold til at sige nej til animalske produkter når man er ude, så er det nemmere end de fleste tror. Da jeg blev veganer, var mine veninder og familie uforstående og jeg mødte en del fordomme fra både dem og fremmede mennesker, når jeg spiste ude. Sådan er det ikke længere.

Min egen omgangskreds kender mig og ved, at jeg spiser vegansk – dvs. at hvis de inviterer mig på mad, laver de selvfølgelig mad, som jeg kan spise – ligesom de ville have gjort, hvis jeg havde været allergisk eller lignende. Når de spiser hos mig, serverer jeg altid 100% vegansk – og jeg holdt et 100% vegansk bryllup, da jeg blev gift. Hvis vi spiser ude, vælger vi som minimum en veganervenlig restaurant/café (hvilket der er virkelig mange af efterhånden), men jeg foretrækker at spise ude på 100% veganske steder for at støtte disse og deres kamp for miljøet. Og min ikke-veganske omgangskreds bliver altid positivt overraskede over maden på de steder!

Derudover er der sket et stort skift i samfundsholdningen. I 2010 måtte jeg altid svare på en masse spørgsmål omkring vegansk mad, hver gang folk opdagede, at jeg var veganer. Herunder “hvordan får man protein?”, “hvad med kalk?”, “spiser du så fisk?” osv. I 2016 ved de fleste hvad vegansk kost er, og ved, at man kan leve sundt, lækkert og uden mangler. De fleste caféer har som minimum vegansk plantemælk til kaffen og flere og flere skifter over til en helt eller delvist plantebaseret menu. Det sker meget sjældent, at jeg havner steder, hvor der ikke er noget jeg kan spise – og det kan jeg som regel forudsige, og har i de tilfælde spist på forhånd og medbragt mad selv. At sige nej til animalske produkter når jeg spiser ude, har således i høj grad været et spørgsmål om, at min omgangskreds så, at jeg mente det seriøst og at det var permanent.

 

Vegansk brunch på 42Raw i København - pandekager med banan, gojibær og agavesirup, sweetpotato fries med vegansk chilimayo, glutenfrit brød med hummus og avokado og cashewyoghurt med granola og tørret og frisk frugt. Og så lækre smoothies og shakes med frisk frugt og mandelmælk ved siden af!
Vegansk brunch på 42Raw i København – pandekager med banan, gojibær og agavesirup, sweetpotato fries med vegansk chilimayo, glutenfrit brød med hummus og avokado og cashewyoghurt med granola og tørret og frisk frugt. Og så lækre smoothies og shakes med frisk frugt og mandelmælk ved siden af!

2. Nye ting jeg ikke har brug for

I vinters gik jeg en tur med Aston i slynge, mens hun sov. Det blev meget koldt, og jeg søgte derfor ly og varme i Amager Centret (af alle charmerende steder). Mens jeg slendrede rundt og fik varmen, så jeg en dame, der gik rundt inde i butikken Inspiration. Det var tydeligt, at hun ikke ledte efter noget specifikt. Hun lignede en, der ledte efter en gave, uden at vide hvad det skulle være – som jeg selv har gjort mange gange. Som den konstruktivist jeg er, begyndte jeg at filosofere over, hvordan det er lykkes at overbevise næsten alle mennesker i den vestlige verden om, at vi skal fejre den dag folk blev født med at give dem en fabriksfremstillet genstand. Selvom de ikke mangler noget og man ikke har nogle idéer, så vil de fleste gå ud og købe “et eller andet”, fordi det “skal man jo”.

Tænk over hvor mange ting, der bliver produceret udelukkende til gaver, for at man minimum to gange om året kan få sin nye ration af ting eller tøj. Og mit bud er, at de fleste mennesker ikke oprigtigt har brug for de fleste af de ting, de får. Det ved jeg i hvert fald, at jeg ikke har. Jeg har derfor sagt nej til at modtage fysiske gaver, med mindre det er brugte ting, og ting jeg virkelig mangler. Jeg har også besluttet, at jeg ikke vil købe nye ting eller nyt tøj til andre. Hvis jeg skal give gaver, bliver det i form af (vegansk) mad, oplevelser eller Zero Waste-venlige og bæredygtige produkter – fx bionedbrydelige ting til hjemmet fra Gå Grøn eller EcoEgo, naturlig og økologisk hudpleje, lækkert superfood fra helsekostforretninger, tøj og ting fra genbrugs- og antikforretninger eller lignende. På den måde kan jeg undgå at fornærme venner og familie og samtidig undgå at gå på kompromis med mine værdier og med miljøet. For flere idéer, læs mit indlæg omkring nonshopping og gaver her.

 

Genbrugsforretningen København K i indre by, hvor jeg købte en del af mine julegaver sidste år.
Genbrugsforretningen København K i indre by, hvor jeg købte en del af mine julegaver sidste år.

3. Engangsprodukter i plastik

Dette gælder alt fra plastikposer i supermarkedet til engangsservice på caféer. I vores samfund bliver man prakket plastik på hele tiden – som man så bruger i under 10 min. og smider ud derefter. Jeg er derfor begyndt at undgå at købe “ting på farten”, men i stedet planlægge hjemmefra, så det er unødvendigt. Her er en liste over de ting, jeg gør for at undgå engangsprodukter i plastik:

 

– Jeg køber ikke plastikposer i supermarkedet, men medbringer et stofnet eller en taske i stedet.

– Jeg køber ikke snacks, der er indpakket i plastik, men medbringer i stedet snacks hjemmefra – fx hjemmelavede snacks til Aston på farten, et lille glas med frugt/grøntsager osv.

– Jeg køber ikke plastikflasker, men medbringer i stedet drikkedunk. Såfremt jeg bliver nødt til at købe drikkevarer, vælger jeg bl.a. ud fra hvad der findes på glasflasker, og genbruger disse i hjemmet.

– Når jeg spiser ude, forsøger jeg at undgå steder, som kun har plastikservice eller som serverer i plastikbokse. Jeg vælger i stedet at blive og spise med genanvendeligt service. Hvis jeg var mere mad-og-kaffe-på-farten-agtig, ville jeg medbringe min egen boks og mit eget krus – det tillader de faktisk langt de fleste steder! Blandt andet i Zero Waste-butikken Gå Grøn har de bæredygtige madkasser og drikkedunke af bionedbrydelige materialer.

 

Billede fra b.dk

 

4. Reklamer i postkassen

Den giver nok sig selv ifm. Zero Waste. Vi har selvfølgelig et “nej tak til reklamer”-skilt på vores postkasse.

 

5. Gratis vareprøver

Med gratis vareprøver mener jeg fx små plastiklommer med parfume, cremer osv. Det er meget nemt for mig at undgå, da jeg slet ikke bruger den slags, men kun bruger naturlige plejeprodukter – læs mere her. Jeg vil dog alligevel lige nævne den, da mange andre måske kunne falde i den fælde.

Formålet med gratis vareprøver er udelukkende reklame, hvor man får skabt et behov for noget, man ikke havde behov for, før man prøvede det. Og den reklame resulterer så i en stor plastikproduktion og en masse affald, blot så folk kan rive plastiklommen op og få en lille klat creme på fingrene. Nej tak! (Jeg er generelt stor modstander af reklamer, hvis det kan fornemmes)

 

6. Andet unødigt skrald

Det er utroligt, så meget skrald man kan komme hjem med på en dag. Der er helt sikkert mere, end hvad jeg lige kan komme på her, og jeg er begyndt at altid at have i baghovedet, at jeg ikke vil have affald med hjem/smide noget ud, når jeg er ude. Her er et par eksempler på blandet skrald, jeg er begyndt at undgå:

 

Boner i supermarkeder/butikker. Udover at være et kæmpe ressourcespild (jeg er sikker på, at der kunne opfindes en elektronisk løsning i stedet) er der giftstoffer i bonpapir, som er meget hormonforstyrrende, særligt for børn og kvinder i den fødedygtige alder, og jeg vil ikke røre dem med en ildtang.

 

– Visitkort og div. andre papkort. Jeg behøver ikke at få et fysisk stykke papir. Jeg har Google og du har LinkedIn/facebook, så jeg tror, at vi klarer den.

 

– Flyers jeg ikke har tænkt mig at læse. Jeg er stoppet med at tage imod flyers af høflighed. De fleste mennesker som uddeler flyers, har ikke et budskab, der interesserer mig – og hvis de har (fx en interessant politisk kandidat), så er Google min ven, og så skal jeg nok selv opsøge informationen.

 

– Ting printet på papir. Jeg diskuterede for et par år siden med en underviser på mit studie. Jeg havde netop gennemgået et 4-timers obligatorisk læge/sygeplejerske-kommunikationskursus, og efter kurset fik jeg et tomt “bevis” i hånden, som jeg selv skulle udfylde og have underskrevet af underviseren. Jeg spurgte hende skeptisk, hvornår jeg rent praktisk skulle bruge dette “bevis”. Hun sagde, at jeg skulle lægge det i min personlige studieportfolio (som ingen nogensinde havde eller kom til at kigge i). Jeg spurgte igen, om de ikke havde tænkt sig at registrere min gennemførelse elektronisk, når det nu var obligatorisk for at blive indstillet til eksamen – og jo, det havde de da. Den fysiske kopi var “for en sikkerheds skyld”. Men undskyld mig – om lidt har jeg sandsynligvis spildt vand ud over min fysiske kopi, og jeg er ret sikker på, at den elektroniske kopi netop er for en sikkerheds skyld. Så med mindre jeg havde tænkt mig stolt at indramme dette “bevis” (det havde jeg ikke), så kunne jeg ikke se meningen med det, og endte med at undgå at modtage det.

Udover at være et eksempel på hvor irriterende en studerende jeg kan være (jeg ved det godt), er det også et eksempel på, hvor meget ligegyldigt papir folk prøver at give en. Og jeg er blevet meget kritisk for at modtage den slags. Papir roder og fylder og jeg kigger sjældent i det alligevel, så det er slut for mig.

 

– Servietter. Jeg har altid bomuldsvaskeklude eller en gylpeklud (det andre mennesker kalder stofbleer, men vi stoppede med, da vi rent faktisk bruger moderne stofbleer og forvirringen var stor) med i tasken, så jeg undgår at tage imod og bruge servietter på fx. restauranter.

 

 

Læs med i mit næste Zero Waste-indlæg Reduce, som kommer til at handle om, hvordan jeg undgår/begrænser mit affald i hjemmet fx med hensyn til mad, emballage, ting, rengøringsmidler og plejeprodukter via konceptet Simple Living.

Hvis du har spørgsmål, idéer eller kommentarer, må du meget gerne kontakte mig her eller på facebook!

 

Losseplads
Losseplads

Følg mig på facebook og Instagram for inspiration til en naturlig, sund og bæredygtig livsstil.


6 thoughts on “Guide til Zero Waste – Trin 1: Refuse”

  • 1
    Maria on October 29, 2016 Reply

    Hej du seje pige.
    Jeg er kæmpe fan, og får mega meget inspiration fra dine indlæg.
    Men en kæmpe udfordring for mig er det her zero waste!! Vi har i hvert fald en pose skrald hver anden dag, og det er en skraldepose fyldt med emballage fra de produkter vi køber (mælkekartoner(mener ikke de må komme i papcontainer?), blødt plastik fra æbler eller anden frugt og grønt etc.), og jeg aner ikke hvordan jeg skal undgår det her emballage. Vi affaldssortering så meget det er muligt hvor vi bor (pap, hård plast, papir, pap, metal, storskrald).

    Har flere fif?

    Kh Maria

    • 2
      NeoHippie on October 29, 2016 Reply

      Hej Maria.

      Tak, det er jeg glad for! 🙂

      Har du læst mit indlæg omkring Reduce? Der har jeg nemlig et separat punkt omkring at undgå emballage. Det er dog en af de sværeste punkter omkring Zero Waste i Danmark, og også der jeg får mit stort set eneste affald fra pt.

      Der findes dog flere løssalgsmarkeder i Danmark (primært København og Århus), men hvis man bor længere ude, er mulighederne for at købe hos fx lokale landmænd uden emballage større. Derudover kan man bestille frugt og grønt hos fx Årstiderne, gennem et fødevarefællesskab eller visse grønthandlere, som også er næsten helt emballagefrit.

      I forhold til mælkekartoner (som ikke må komme i pap nej), er komælk bestemt ikke Zero Waste, da den animalske fødevareproduktion er noget af det mest forurenende – hvis det da er komælkekartoner, du henviser til 🙂
      Med hensyn til lige emballage er køb af plantebaserede alternativer ikke bedre – men de er dog meget mindre miljøskadelige samlet set. Men hvis du bruger plantemælk i stedet for komælk – herunder fx mandelmælk eller havremælk, kan du sagtens lave det selv og dermed skære ned på emballagen også.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 3
    Ida Andersen on February 13, 2017 Reply

    Hej NeoHippie,

    Jeg er begyndt at få stor interesse i at leve et liv, med mindre affald, især plastik. Jeg har længe været på udkig efter produce bags i Danmark, men har ikke kunne finde nogen. Hvis du kender til produktet, ved du så hvor jeg kan få fat i poserne? Jeg vil nemlig gerne bruge dem når jeg handler, i stedet for at bruge supermarkedernes gennemsigtige plastikposer, til bl.a. at putte grøntsager i.
    Håber du kan hjælpe mig.

    Venlig hilsen,
    Ida

    • 4
      NeoHippie on February 15, 2017 Reply

      Hej Ida.

      Nej, har ikke umiddelbart set dem i Danmark nej, men hvis nogle har det, ville jeg gætte på Gå Grøn eller EcoEgo (de ligger i KBH, men har også webshops). Hvis ikke de har dem, tror jeg i hvert fald at EcoEgo ville være villige til at bestille dem hjem.

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 5
    Lærke Nielsen on March 19, 2017 Reply

    Hej Calina.

    Meget inspirerende blog og liv I fører.
    Jeg har to spørgsmål 🙂

    – bogen af Bea Johnson, har du selv købt den brugt, kunne ikke umiddelbart finde den brugt?
    – Generelt ift at udskifte/overgå til zero waste dagligdag, føler du at du bruger lang tid eller har brugt lang tid på at finde alle alternativerne, Google, læse, afprøve, købe, lave osv for at komme frem til løsninger som fungerer for jer (også som børnefamilie)? Jeg synes det “kræver” en del af finde løsninger der fungerer godt, men måske er det bare en overgangsfase 🙂

    Tillykke med det nye familiemedlem.
    Kh Lærke

    • 6
      NeoHippie on March 26, 2017 Reply

      Hej Lærke.

      Tusind tak!

      – Jeg har fået den i gave for noget tid siden, fra ny antager jeg. Mit bedste bud på at finde den brugt, er amazon.com – de har sommetider brugte bøger. Men det er svært at finde amerikanske og nicheprægede bøger brugt eller på biblioteket. Jeg vil dog personligt klart mene, at de miljømæssige fordele bogen være medvirkende til er vigtigere end at undlade at købe den fra ny – selvom jeg ellers selv ikke køber nye ting – og så send den evt. videre til andre Zero Waste-interesserede efterfølgende, så den kan gøre endnu mere gavn, fremfor at samle støv på en hylde 🙂

      – Jeg føler ikke, at det tager så lang tid at finde alternativerne nej. Det er dog en proces at ændre vanerne, så vi har taget én vane ad gangen hele tiden. Så føles det ikke så overskueligt (y)

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *