Sund blåbæris

Sund blåbæris

Denne opskrift er egentlig bare endnu en variation af min basisopskrift på sunde is og milkshakes, men nogle gange er det rart med konkrete eksempler – så det begynder jeg også at lægge op.

Blåbæris er lækkert og friskt, og jeg spiser det som regel til morgenmad – men det kan nu også sagtens spises som dessert!

 

Opskrift på sund blåbæris:

 

Ingredienser:

(1-2 personer)

 

– 5 modne og økologiske bananer

– 1 halv håndfuld økologiske blåbær, gerne frosne – det er vigtigt, at det er de “rigtige” blåbær. Dvs. dem er mørke indeni. Udover at være meget sundere, smager de af desuden af mere og farver isen. Dem der er hvide indeni, vil ikke give isen samme farve.

– Lidt økologisk plantemælk

 

Anvisning:

 

1. Skræl bananerne og læg dem i fryseren i min. 3 timer (gerne længere – jeg har altid et lager i fryseren)

2. Tag bananerne ud af fryseren 15 minutter før, du skal bruge dem – med mindre du har en virkelig effektiv stavblender, som kan klare dem helt frosne.  Hvis du bruger frosne blåbær bør du give dem et kort opkog, for at undgå risiko for madforgiftning.

3. Stavblend bananer og blåbær til du får en helt cremet iskonsistens. Nyd!

 

blåbæris

 

Følg mig på Instagram og facebook for inspiration til en sund, naturlig og bæredygtig livsstil.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *