Vegansk Baby-Led Weaning

Vegansk Baby-Led Weaning

Da jeg var gravid, brugte jeg en masse tid på at researche. Jeg læste på div. forælderfora, debattråde og nåede selvfølgelig også forbi Sundhedsplejerske Helens Brevkasse For Forældede Råd. Men en dag faldt jeg over bloggeren Månebanets indlæg omkring Baby-Led Weaning ( også kaldet BLW). Jeg blev straks fan af konceptet – særligt det med ikke at skulle lave separat mad til barnet. Efterhånden som jeg læste op på emnet, opdagede jeg, at Baby-Led Weaning skulle forebygge kræsenhed og overvægt senere i livet, da barnet får lov at udforske madens konsistens, farve og smag, fremfor at blive fodret med sammenblandet most mad og grød, og barnet lærer at lytte til dets egen mæthedsfornemmelse fremfor at få proppet mavesækken. Derudover understøtter Baby-Led Weaning barnets motoriske udvikling, og gør måltiderne til en leg fremfor en kamp, som det kan være i mange familier.

Herhjemme introducerede vi mad for Aston, da hun var mellem 6 og 7 måneder – da hun kunne sidde i højstol uden støtte. De første par måneder slugte hun ikke maden, men udforskede den med mund og hænder. Så småt lærte hun at sluge mad også, og nu kan vi se i bleen, at der begynder at komme lidt ned. Jeg har ikke styr på hvor meget, og tager det meget afslappet, for hun vejer det hun skal, bliver tilbudt sund og nærende mad ved alle måltider, og er hun sulten derudover, så ammer jeg hende. Jeg ammer fortsat en del, men i takt med at hun bliver bedre og bedre til at spise, vil måltiderne naturligt begynde at erstatte nogle af amningerne. Vi har ikke travlt, men tager det i hendes eget tempo.

Aston på 7 måneder spiser hjemmelavede forårsruller med ris.
Aston på 7 måneder spiser hjemmelavede forårsruller med ris.

Hvad er Baby-Led Weaning (BLW)?

Baby-Led Weaning betyder babystyret afvænning eller babystyret overgangskost og er en metode til at introducere fast føde til barnet og afvænne det fra modermælk. Metoden er udviklet og beskrevet af den australske sundhedsplejerske og ernæringsekspert Gill Rapley, og fokuserer på en naturlig afvænning med respekt for barnets udvikling og grænser.

Dette gøres ved, at man ammer fuldt ud til barnet selv kan sidde op. Når barnet lærer at sidde, introducerer man fast føde ved at ligge maden foran barnet eller række barnet maden under måltiderne, og barnet styrer så selv, hvor meget der kommer indenbords. Maden man giver, er det samme som resten af familien spiser – med få undtagelser (fx minus salt, nødder osv.). Man mader således slet ikke, og barnet får kun grød og mos hvis resten af familien får det, og får så kun det, de selv kan få ind ved selv at holde skeen eller med fingrene.

På den måde styrer barnet selv hvor meget det har lyst til – og udviklingsmæssigt er parat til at indtage, samtidig med det får lov at udforske madens smag og konsistens.

Aston 9 måneder - spiser spaghetti med linsesovs.
Aston 8 måneder – spiser spaghetti med linsesovs.

Tager det ikke lang tid at afvænne så?

Obligatorisk ved Baby-Led Weaning er, at man ikke har som mål, at måltider skal erstatte amninger. Man fortsætter fuldamning, indtil barnet naturligt indtager mere og mere mad, og efterspørger brystet mindre og mindre. Dette tager længere tid, end når man forcerer afvænningen med madning og grød, og det er ikke unormalt stort set at fuldamme gennem det første år.

Efterhånden som barnet indtager mere føde, vil antallet af amninger muligvis nedtrappe eller blive kortere, men en komplet afvænning fra amning handler om mere end bare mad. Det handler også om tryghed, tilknytning og sundhed, og tidspunktet for dette kan ikke sættes på forhånd – det er op til mor og barn. Læs evt. mere om det her.

Aston på 21 måneder spiser stænger med dip. Hun ammes stadig, men spiser flere og flere hele måltider.
Aston på 21 måneder spiser stænger med dip. Hun bliver stadig ammet, men spiser flere og flere hele måltider.

Er Baby-Led Weaning besværligt?

Både ja og nej.

På den ene side er det utroligt afslappende ikke at skulle tænke på at lave babymos, kæmpe med madningen osv. Barnet skal ikke have særlig mad, men får bare det samme som resten af familien, evt. skåret i stænger, taget fra før saltning osv. Man behøver heller ikke bekymre sig, hvis man ikke lige kommer op i tide til morgenmad, har glemt en snack, eller barnet falder i søvn før aftensmaden, for modermælk indeholder rigeligt næring, så man kan blot amme det mere – barnet efterspørger selv, hvis det er sultent.

På den anden side sviner det mere. Alle børn sviner, når de selv skal til at spise, men BLW-børn sviner et par måneder før og nok lidt mere i starten. Herhjemme har vi købt et langærmet spisestykke, men oftest spiser Aston bare iført ble, som vi skifter efter maden, samtidig med vi tørrer hende ren med en klud. Det sviner selvfølgelig også på gulvet (noget mad værre end andet), men der findes plastikmåtter til sarte gulve. Herhjemme har vi gamle gulve, så Aston sviner løs, og så tager vi resterne med toiletpapir og tørrer efter med en klud efter maden.

Er Baby-Led Weaning farligt?

Ikke hvis man følger anvisningerne. Dvs. at barnet må ikke få mad, før det helt selv kan sidde, og det skal sidde en anelse foroverbøjet, så det selv kan hoste maden op, skulle det få noget galt i halsen.

Det kan lyde voldsomt, når barnet hoster mad op, men så længe det hoster, er der ingen fare, da barnet selv kan fjerne maden. Derudover sidder små børns brækrefleks længere fremme end voksnes, så bare fordi de hoster det op, betyder det ikke, at de rent faktisk har haft det i den gale hals. Men selvfølgelig kan børn få noget galt i halsen og have svært ved at hoste det op, og nogle forældre vælger at tage et førstehjælpskursus for en sikkerheds skyld.

Herhjemme har vi aldrig oplevet nogle problemer, men vi har set følgende video fra Falck, som klart kan anbefales, da den giver små simple tricks, til hvis barnet skulle få noget i den gale hals.

 

Inspiration til mad

Herhjemme kører vi vegansk Baby-Led Weaning. Det er præcis det samme, men eftersom vi er veganere, serverer vi selvfølgelig også vegansk mad for Aston.

Her følger inspiration til dagens måltider, men det fantastiske ved Baby-Led Weaning er, at der er stort set ingen grænser, så slå dig løs! Fælles for alle forslagene her er, at du let kan tage mad fra til barnet, inden du fx salter maden til dig selv.

 

Morgenmad

– Frisk frugt udskåret til stænger og både. Herunder fx banan, kiwi, mango, pære, æble, appelsin, avokado… Nærmest alt kan bruges.

– Energitætte smoothies i kop de selv holder eller på preloaded ske. Den kunne fx indeholde banan, blandet frugt, dadler, sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, havregryn, usødet plantemælk (dog ikke soja før 1 år, så fx havremælk, mandelmælk, cashewmælk, hampemælk eller kokosmælk), vand eller friskpresset juice.

Sesamfrø og mandelmælk er fx godt til at få en masse kalk, og hørfrø en god kilde til omega 3 og 6.

– Tyk havregrød (eller anden grød) der spises med fingrene eller på preloaded ske.

– Brød uden store kerner.

– Klatkager lavet på forskellige slags grød.

 

Frokost:

– Brød uden store kerner

– Frusk frugt og grønt i både og stænger – udover ovenstående frugt, fx agurk, tomat, peberfrugt, aubergine, squash, broccoli, blomkål, grønne bønner osv.

– Div. hjemmelavede postejer uden salt og på brød. Fx bønne, linse og svampepostej.

– Nøddesmør eller tahin uden salt, på brød – fx cashew-, mandel- og hasselnøddesmør. Fås i helsekostforretninger.

– Rester fra aftensmaden dagen før.

– Madmuffins

 

Aftensmad:

– Almindelige eller søde kartofler i både i ovnen, usaltet

– Spaghettiskruer med linse/tomatsovs

– Hjemmelavede forårsruller, fx med kogte gulerødder og ærter i, serveret med ris

– Kartoffel- eller rodfrugtsmos

– Kikærtepandekager med karrysovs

– Stegte ris eller bulgur med grøntsager

– Grøntsagsdeller

– Ovnbagt græskar

– Portobellosvampe i stænger, stegt på panden

– Grøntsags- eller brødstænger dyppet i hummus eller guacamole

– Grøntsagslasagne

 

Dessert

Hvis du ikke kan vente med desserten til barnet sover, kan du fx lave sunde desserter, dvs. med masser af næring og uden tilsat sukker.

– Frisk frugt, evt. med pisket kokosfedt som flødeskum

– Sukkerfri pandekager med sund karamelsovs

– Bag dine kager uden tilsat sukker, se evt. mit indlæg om alternativer til sukker her.

– Se mine opskrifter på sunde og børnevenlige desserter her.

Aston på 9 måneder spiser avokado.
Aston på 9 måneder spiser avokado.

 

Læs mere om Baby-Led Weaning:

Bøger:

Baby-Led Weaning – af Tracey Murkett og Gill Rapley

Jeg kan godt selv – af Patricia Decosta og Lærke Morell

På nettet:

Månebarnets blog om vegansk Baby-Led Weaning

Facebook-gruppen for Baby-Led Weaning i Danmark

Facebook-gruppen for vegansk Baby-Led Weaning i Danmark

 

Følg mig på facebook og Instagram og få inspiration til en sund, bæredygtig og naturlig livsstil.

 


10 thoughts on “Vegansk Baby-Led Weaning”

  • 1
    Simone Elise on February 21, 2017 Reply

    Hej :)!
    Er meget interesseret i at vide, hvad i gør med b12 – til jeres børn?
    Kh Simone

  • 3
    Simone Elise on February 22, 2017 Reply

    Tusind tak for svar :).
    Men allerede fra 4 måneder?
    Jeg troede faktisk, at de var dækket så længe man ammer og selv tager b12?
    Ammer nemlig min søn (5 måneder gammel) og ammede min datter til hun selv sagde stop (hun var 2 år)
    Kh Simone

    • 4
      NeoHippie on February 22, 2017 Reply

      Det anbefales, at man som veganer giver tilskud fra 6 måneder, da der ikke er nok b12 i mælken derefter. Der er dog for nyligt udgivet et studie, som viser at der faktisk er et ret lavt niveau af b12 i mælken allerede fra 4 måneder hos alle mødre (ikke kun veganere), hvorfor der kunne være grund til at supplere med tilskud tidligere. Det er dog kun et enkelt og ret nyt studie indtil videre, hvorfor Sundhedsstyrelsen endnu ikke har ændret anbefalinger og man kan sagtens vente til 6 måneder.

      Overskydende b12 bliver dog bare udskilt af kroppen igen, hvorfor vi lige så godt kunne give det fra 4 måneder for en sikkerheds skyld. Vi gav dog ikke så fast dengang, bare et spray en gang i mellem, men vi har været mere konsekvente fra 6 måneder – selvom jeg også ammede hende til hun var 2 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 5
    Simone Elise on April 9, 2017 Reply

    Hej igen 🙂
    Nu har jeg forsøgt at Google og Google! Jeg er opmærksom på, at børn under 1 år ikke må få sojamælk, men ved du om det også gælder i madlavning? Ex. Mia Sommers kage med hindbærmousse, der er lavet på sojafløde – må baby smage moussen? Må de få flødekartofler, lavet af sojafløde – det har været varmebehandlet (ved ikke om det gør en forskel)? Kan også læse mig frem til, at børn under et år gerne må få tofu, hvilket i min optik er forvirrende, da det jo består af sojabønner?
    Kan du muligvis guide mig lidt her.
    På forhånd mange tak 🙂

    • 6
      NeoHippie on April 9, 2017 Reply

      Hej Simone.

      Det er et mængdespørgsmål. Soja er slet ikke giftigt for børnene, men det er en af de fødevarer, som giver risiko for allergi ved større mængder.

      Vi var ret løse omkring det, men har heller ikke allergi af nogen slags i familien – Aston smagte sojaprodukter i små mængder, fx sojamælk i madlavning, yoghurt og lidt tofu, men vi gik som udgangspunkt lidt udenom det indtil hun blev et år og undgik de meget forarbejdede erstatningsprodukter, som er lavet på sojaprotein og ikke hele sojabønner (dette gælder fx soy4you, div. bøffer osv.). Jeg ville bestemt ikke være bange for at lade dem smage sojamælk, sojafløde, sojayoghurt eller tofu i madlavning, bare det ikke er store mængder eller for tit. I forhold til sojafløden i Mias kage, skal du bare være opmærksom på, at sojapiskefløde indeholder rigtig meget sukker, hvilket mange undgår til helt små børn. Men i forhold til sojaen går det nok 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 7
    Helene S on November 2, 2017 Reply

    Hej, Min dreng er lige blevet 7 måneder og kan endelig helt selv sætte sig op og sidde, og vi vil derfor til at gå i gang med en form for BLW. Jeg må indrømme jeg ikke har læst meget om det, det virker bare naturligt og rigtigt på mig. MEN var til foredrag hos sundshedsplejersken i dag og blev pludselig lidt stresset. Sundshedsstyrelsen siger åbenbart, at babyer bliver fejlernærede, hvis man ikke giver dem tre måltider om dagen fra de er 6 måneder. Det gir ikke mening for mig, men jeg tænker at det jo i et eller andet omfang må være baseret på forsking. Så mit spørgsmål er det her: Ved du om, der er lavet forskning, der viser, at fuldamning er rigeligt til børn indtil de er et år (“until they’re one, its just for fun..”). Du plejer jo at researche aling så grundigt, og det ville give god ro at vide, at det rent faktisk er forskningsbaseret, udover at det virker logisk og naturligt at amning må dække deres behov? Mange tak! Dbh, Helene

    • 8
      NeoHippie on November 15, 2017 Reply

      Hej.

      Ja, det skal du ikke høre på.

      Læs i stedet inde på kellymom.com – hun er certificeret ammekonsulent og alle hendes indlæg er baseret på nyeste forskning og med kildehenvisninger. Du kan sagtens fuldamme i over et år, såfremt du ammer, når barnet efterspørger det. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er baseret på antagelser omkring fx institutionsstart og ammestop omkring 11-12 måneder og på en kultur, hvor amning er noget, der hurtigst muligt skal udfases. De er lavet efter laveste fællesnævner, og sundhedsplejersker rådgiver ofte i øst og vest og efter egne fordomme. Hvis du har overskuddet til det, bør du overhøre dem og selv finde informationen fra folk, som rent faktisk er eksperter (y)

      Mvh. Calina/NeoHippie

  • 9
    Sophia on December 4, 2017 Reply

    Kære Calina/Neohippie

    Tusind tak for din inspirerende person, og tak fordi du tager dig tid til at inspirere. Glæder mig til at læse din bog og kunne låne den videre til andre. Din blog er den eneste jeg følger og den første jeg nogensinde har kommenteret! 🙂 Har et par spørgsmål – håber det er okay. Har været på research i flere mdr, og min datter har nu rundet 4 mdr, men er endnu ikke begyndt med B12 tilskud til hende, da jeg er lidt i tvivl om indholdet i den spray du har linket til.

    Har læst mig frem til, at du selv og dine børn tager den B12 spray du har linket til længere oppe. Men kan se der er 500 mcg – det kan selvfølgelig være det står beskrevet på flasken, men hvor ofte giver du dine børn den og dig selv?

    Ift. D-vitamin; har du erfaringer fra med sprayen fra samme mærke (hvis du eller/og dine børn tager d-vitamin).

    Dbh Sophia

    • 10
      NeoHippie on December 9, 2017 Reply

      Tusind tak – det er jeg rigtig glad for <3

      Jeg plejer selv at tage ca. 4 sprøjt om dagen af B12-booster (er dog netop skiftet til Garden of Life, hvor det er 1 sprøjt dagligt i stedet og den er økologisk på glasflaske i stedet). Børnene har jeg givet 1-2 sprøjt om ugen. Har du læst folderen fra Dansk Vegetarisk Forening? Den er udarbejdet af en diætist, og deri står der mere omkring anbefalingerne til børn, gravide og ammende omkring b12. Den kan hentes gratis her.

      Vi tager ikke D-vitamin, da vi er udendørs i flere timer dagligt året rundt og ikke bruger solcreme. Men jeg kan anbefale mærket Vitashine – de laver D-vitaminspray, der er vegansk 🙂

      Mvh. Calina/NeoHippie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *