Når nogen dør, er det ofte en helt naturlig ting. Men det kan også være en hård ny virkelig hed at være vidne til. Derfor kan det være rart at vide, hvad der sker, når vi må tage afsked nogen, der har stået os nær.
I dette indlæg, der er lavet sammen med vores Bedemand i Haderslev, følger en kort opridsning over de ting, du skal være opmærksom på.
Selve dødsfaldet
Selve dødsfaldet kan afføde en række forskellige opgaver. Finder døden ikke sted på et hospital, hospice eller lignende, hvor lægen kan anmelde dødsfaldet, skal du selv gøre det. Det kan du gøre ved at indberette det via borger.dk.
Der kan dog også være mange andre forhold, som du skal være opmærksom på. Døden kan kræve en obduktion, hvor den præcise dødsårsag klarlægges. Dertil kan der være spørgsmål omkring organdonation, som der skal tages stilling til.
Forud for begravelsen skal der desuden tages stilling til, om den afdøde skal kremeres eller jordfæstes, ligesom der kan være andre forhold, der skal diskuteres. Det kunne f.eks. være hvis der er tale om et dødsfald i udlandet eller hvis der er tale om dødsfald hos en person med anden kultur eller trosretning, hvormed der skal tages andre forbehold end til en typisk begravelse.
Begravelsen
Selve begravelsen skal naturligvis koordineres med kirken og præsten, så der er styr på ceremonien og de sange, salmer m.m. der skal printes en lille brochure til, til de personer, der deltager ved mindehøjtideligheden.
Ligeledes skal der klares forhold omkring at vælge kirkegård, gravsted og bestille gravsten m.m.
Er der tale om en borgerlig begravelse (for personer, der ikke er medlem af Folkekirken), skal der måske arrangeres askespredning eller en alternativ ceremoni og begravelse.
I forhold til det økonomiske aspekt kan der søges om tilskud og begravelseshjælp – afhængigt af afdødes formue m.m.
Øvrigt
Vær opmærksom på, at der ofte vil skulle klarlægges forhold omkring arv og skifteret i forbindelse med dødsboet. Boet skal opdeles, og der er måske gæld på den, som der ligeledes skal findes en løsning på.
Der kan desuden være mange andre opgaver – f.eks. at afmelde abonnementer, lukke internetkontoer, lukke bankkonti etc.