Posted on: 14. november 2022 Posted by: admin Comments: 0

Julen er ved at melde sin fulde ankomst. Og det er som regel ensbetydende med et sandt orgie af mad, drikke og dertil søde desserter samt juleknas.

Det er alt sammen supergodt for humøret og en sand fest for vi mennesker. Men dine tænder er ikke lige så begejstrede, som du er. Heldigvis kan du stadig passe godt på dem. Også selvom det er jul.

Vær opmærksom på dine tænder

For mange er julen lidt af et overdådighedshorn, hvor søde sager fylder rigtig meget. Desuden er det koldt, så kaffe, the og gløgg er alt sammen med til at give os varmen. Det er dog ikke lige den bedste kur for tænderne, at sådan blive badet i sukker eller varme lettere syreholdige drikke.

Derfor lyder rådet også, at man forsøger sig med et moderat indtag af julegodter hen over december måned, så man ikke spiser slik og kager hver dag fra 1. december til nytårsdag. Dermed er der ikke sagt, at man slet ikke kan holde hyggen i hævd, men man behøver ikke gøre det anderledes, end man plejer. Har man i familien f.eks. en fast ugentlig slikdag, så bliv i den rutine, men gør slikket til juleslik i stedet. Det giver også bedst mening i forhold til det paradoks, at mange mennesker fylder godt med slik i kroppen igennem hele december, for så at skynde sig at oprette et medlemskab i det lokale fitnesscenter, så snart det bliver januar.

Løsningen kan meget vel være mådehold og at bruge sin sunde fornuft i tilgangen til julens mange fristelser. Vær desuden opmærksom på, hvor mange gange om dagen du får søde sager. Er der både klejner og gløgg på arbejdspladsen, er det måske ikke nødvendigt at snacke om aftenen derhjemme.

Har du alligevel svært ved at passe på mængderne, eller ønsker du blot at slå dig løs i julen, så sørg for at drikke vand, når du har spist eller drukket de her julegoder. Det er med til at skylle og rense munden, så sukkeret ikke får lov til at sidde i tænderne helt uden modstand.

Husk desuden at være ekstra grundig med din tandbørste og få rengjort tænder hver eneste morgen og aften. Også når du kommer sent hjem fra en hård julefrokost.

Book derudover gerne tid til tandlægen i januar, så du kan få en opfølgning. Se mere på teamtand.dk.